De gamle kampestensdiger i Ålum sogn

Af Bertel Laugesen.

Få steder, ja, måske intet sted i egnen mellem Viborg og Randers, træffes, eller rettere kunne man tidligere træffe, en sådan rigdom af gamle kampestensdiger som i Ålum sogn, og her igen særlig i den vestlige og nordvestlige del af sognet i byerne Svinding og Volstrup samt ved herregården i sognet, Fussingø.

Det mest imponerende af dem alle er diget, der danner grænsen mellem herregårdens mark, Volstrupmarken, der jo skriver sig fra de to nedlagte og under Fussingø inddragne Volstrupgårde, og markerne til gårde og huse i Svinding og Volstrup.

Det er oplevelse at følge et sådant skeldige, idet man samtidig erindres de mennesker, der her møjsommeligt har samlet og stablet de mange større og mindre kampesten.

Dette arbejde har vel fundet sted i de tidlige forårsmåneder og ofte i blæst og bygevejr; man kan tænke sig bønderne med deres magre bæster for stenslæden ase for at få de tunge granitklumper op af jorden, derpå få dem slæbt til skellet, hvorpå opstablingen, omsteningen, som det hedder i et gammelt dokument, kunne finde sted. Drøje eder har sikkert lydt, når et par fingre kom i klemme mellem blokkene, eller en styrtede ned, skrabende hud og kød af et ben eller smadrede en "langowret" træsko.

Urørt står diget den dag i dag, 3-400 år efter, at det rejstes. Et gammelt dokument fortæller:

1578, 18. 3. lod Christen Skeel til Fussingø et engstykke på Volstrup kær omstene og stable. – Altså for 360 år siden. Gærdet er ca. 3 – 4 km. langt. Det snor sig fra Espelund i vestlig retning, drejer derpå mod nord, til det når Volstrup Byes indmarker, tillader en åbning for vejen fra Volstrup til Fussingø, derpå mod øst til skoven, så atter mod nord og forsvinder nedad de stejle skråninger ud mod Tuekjærets lyng- og kratklædte og gravfyldte flade.

Af bebyggelserne i Ålum sogn var Svinding by rigest på stendiger. Var, thi det, der nu er tilbage, er kun sørgelige rester af fortids rigdom. Alle bygaderne, såvel hoved- som bistrøg, var kantede af solide stengærder. Alle gårde havde sin bestemte toft, hvori gården lå og ligger indgravet, og denne toft var langs sine grænser iklædt et stenpanser af grå granit.

Selv byens gadekær, "Dammen" var omstenet, og vældige blokke ligger endnu i østre side, men delvis styrtet ud i dammen. Det er givet, at isen, da den i fjerne tider dækkede vort land, på den store flade, hvoraf bymarkerne består, har aflejret vældige masser af kampesten, thi ikke blot er mængder haraf samlet og stablet på hinanden i toft- og havediger, men langs markskellene hobedes de sværeste ofte sammen. På skellet mellem markerne til gårdene matr. 3 og 4 ligger således i hundredtal af prægtige vandreblokke, og tidligere lå der ved byens nu nedrevne maltkølle i Fægyden en anseelig dynge.

Det samme var tilfældet  ved Volstrupvejen, navnlig ved "Stassismues", hvori man åbenbart har trillet de største og mest umedgørlige klumper ned. Ved den nu sløjfede "Ormehøj" lå omkring 1910 en stendynge. Her toges den sten, som Ålum sogn i lighed med de fleste andre sogne i Danmark sendte til indmuring i Christiansborg slot.*

Byvejen op til den gamle Volstrup boplads omkring dammen, var indrammet af stendiger, og store blokke lå spredt i og omkring vandet.

Diget kan følges fra Tuemosen til Nr. Ålum. Billedet her er taget i Volstrup

Desuden havde hver gård – og har tildels endnu – sit isolerede, af kampesten opførte hus, hvori i tidligere tid navnlig svinene havde til huse. Man vil heraf kunne forstå, hvilke mængder af sten, jordene har været oversået med, og hvilket kæmpearbejde det har været at frigøre dem herfor. Ofte var der endog mellem de enkelte vange på gårdens marker et udyrket bælte med lyng og lavt krat, og hertil slæbte man stenene.  Dette var tilfældet så sent som i 1872 på de frugtbare "Vesteragre" til gården  matr. nr. 3

Ved Fussingø ses et enkelt lavt stendige mod syd ud mod engen Søndre Made, men grunden og soklen til den i 1910-11 nyopførte avlsgård har slugt adskilligt af den på stedet disponible granit.

Diget mod Søndermade i Fussingø

I Ålum by findes jo nok det ældste af alle stendiger i sognet, nemlig kirkegårdsdiget. Dette er dog kun mod syd det oprindelige, gammeldags stablede, mod de tre andre sider findes stenene indmurede i den kedelige, cementfugede form.

Kampestenshus og brolægning i Karl Hansens gård, Høvejen 7 i Svinding.
Gården blev nedbrudt 1994. Foto: Kulturhistorisk Museum, Randers.

Omkring skolens toft stod til for nylig et smukt stendige, men kommunal stenhunger bragte det for størstedelen til at forsvinde. Ad den lille gyde ned til skolen er rejst stendiger, og her sidder endog udpræget store blokke. Er her således færre stendiger end f.eks. i Svinding, kan man sikkert få forklaringen herpå ved at betragte kirken, en af de mest monumentale i Danmark. Her er vel anvendt ca . 2000 større og mindre granitkvadre, et par af dem er endog usædvanlig store, en sten i korets sydlige sokkel er således 3 alen og 19 tommer lang, en anden i den nordre side endog 4 alen og 2 tommer lang.

Venning by har kun få stendiger, bortset fra lave omsteninger af gårdenes haver og langs hulvejen mod kæret ser man ingen.

Kirkediget i Ålum set fra sydsiden

Derimod har de været rigere og hyppigere i Gjandrup, navnlig omkring gården matr. Nr. 4. Her stod meget uforandret gennem flere slægtled, deriblandt også stendigerne både nord og syd for gården. Her i det nedbrudte dige for sønden fandtes i 1939 profilerede prydsten af brændt ler, hvilket sandsynligvis hidrørte fra den i Grevefejdens dage afbrændte adelsgård Gjennerup.

De gamle stendiger burde, når, de ellers ikke var til hinder, stå fredede som skønne minder om den gamle landsby, men som årene går, falder flere af dem i skærveknuserens gab, men ofte kunne de bevares, når blot den pietet for det svundne, for slægtens spor i stort og småt var at finde i højere grad end det ofte er tilfældet. **

Bragt  i Randers Dagblad 15. 2. 1941.

NOTER

*) Ved Christiansborgs genopførelse 1907-23 efter brand 1884 blev der sendt en opfordring ud til landets 1069 sognekommuner om at bidrage med sten. 750 kommuner fulgte opfordringen, der iblandt Ålum. Stenene blev brugt til facadebeklædning på slottets stueetage. Arkitekten bag slottet og ideen, Thorvald Jørgensen, udtalte: "Hele landet kan på den måde være med til at bære sten til den nye Rigsborg."

**) De gamle stendiger er i dag registrerede og må ikke fjernes.