Purhus Idrætsforening    Lilleput
PurhusNet > Arkivet > PIF Lilleput
Retur til foregående side

 

Årgangene 87-88 trænes af den dynamiske duo Brian Nygaard og Jan Hansen. Der trænes hver mandag i Gassum fra 18.00-19.00 og onsdag i Gassum ligeledes 18.00-19.00

Her er kamp programmet for efterårets kampe - er resultatet vist med blå farve kan du klikke dig til kampreferat::

Dato

Spilletidspunkt

Hjemmehold

Udehold

Resultat

  10/08/99

 18:00

 Purhus IF

 Randers Freja 1

0-8

  14/08/99

 11:00

 Hornbæk SF

 Purhus IF

3-1

  21/08/99

 11:00

 Vorup/Kristrup UF

 Purhus IF

4-0

  27/08/99

 18:00

 Purhus IF

 Spentrup IF

  04/09/99

 11:00

 SMI/IFF

 Purhus IF

  11/09/99

 09:30

 Randers Freja 1

 Purhus IF

  18/09/99

 10:30

 Purhus IF

 Hornbæk SF

  25/09/99

 10:30

 Purhus IF

 Vorup/Kristrup UF

  02/10/99

 10:30

 Spentrup IF

 Purhus IF

  09/10/99

 10:30

 Purhus IF

 SMI/IFF

 

Her er referater fra forårets kampe (klik på resultatet):

PIF – FSI  8-1 (2-0)
Mål: Kasper 2, Morten 2, Jesper 2, Jonas 1 og Karsten 1
Fidusbamse: Jesper

Vores første turneringskamp var mod ærkerivalerne fra Fårup. Efter en sløv start fik Morten tilkæmpet sig sit andet straffespark, som Kasper omsatte til mål. Lidt efter brændte han dog fra 11 meter pletten. Med 5 min. igen  gjorde Morten det til en komfortabel halvlegsføring på 2-0. Efter pausen var holdet som forvandlet allerede efter 3 min. slog Kasper til igen og kun 5 min. senere bragte Jesper os foran med 4-0. Men straks efter fik Fårup lidt håb tilbage i kampen med et reduceringsmål til 4-1, men det håb blev 5 min. senere slukket, da Jonas og Karsten med 3 min. mellemrum gjorde det til 5-1 og 6-1. Fårup var nede. Og det var let for Jesper og Morten at fuldføre sejren med et mål hver i de sidste 2 min. En velfortjent sejr på 8-1. Men kun 1 mål på 3 straffespark, det er for dårligt. I denne kamp gjorde det ikke så meget, men det kunne det have gjort.

PIF – Sønderup/Suldrup FREM IK  6-1 (4-0)
Mål: Kasper 4, Jonas 1 og Morten 1
Fidusbamse: Kasper

Vores anden kamp startede lidt kaotisk da en spiller havde glemt sine fodboldstøvler og en anden havde glemt fidusbamsen. Men da vi kom i gang med at spille var det ikke til at se på holdet. Allerede efter 5 min. gjorde Kasper det til 1-0. Og efter et kvarters spil gjorde Jonas det til 2-0. Blot 5 min. senere var Morten på pletten med et mål til 3-0. Kasper afsluttede halvlegen med sit andet mål. Halvlegsføringen på 4-0 var velfortjent selv om vi i perioder havde svært ved at få bolden ud af egen forsvarszone. I anden halvleg var Kasper igen på pletten efter 5 min. og igen efter et kvarter. Sønderup/Suldrup fik 10 min. før tid reduceret til 6-1 men sejren kunne de ikke røre ved. Igen en velfortjent sejr.

Nørager IF – PIF  0-3 (0-2)
Mål: Kasper 2, Morten 1
Fidusbamse: Rasmus

Nørager, hvor er det? Ude på Djursland….. Nej, oppe på den anden side af Hobro. Ups, en lille fejl af trænerne resulterede i at vi var i Nørager en times tid før vi skulle spille. Da vi endelig kom i gang med spille var spillerne tændte. Allerede efter 1 min. scorede Morten til 1-0 på Kaspers gode oplæg. Jublen hos de medrejsende fans havde næsten kun lige lagt sig da Kasper gør det til 2-0 efter bare 3 min. spil. På sidelinien begyndte snakken at gå om en ny storsejr. Om det var den snak der påvirkede spillerne eller om det var Nøragers hårde spil vides ikke, men de næste 45 min. var det et stort pres mod vores mål. Havde vi ikke haft Thomas V, Rasmus og Jonas, kunne en eventuel storsejr hurtigt have vendt sig til et kæmpenederlag. Men tog Rasmus og Jonas ikke bolden var Thomas V på plads i målet. Med ca. 12 min. tilbage af kampen slukkede Kasper lyset for Nørager. Med et flot gennemløb som blev afsluttet i et lige så flot mål var kampen afgjort. Spillerne var for sejrsvante efter de to flotte sejre i de første kampe at de ikke troede at de kunne tabe, men efter chokket over Nøragers spil havde lagt sig, viste hele holdet kampmoral og kæmpede sig tilbage i kampen. En flot holdindsats.

PIF – Boldklubben Sydhimmerland  9-3 (3-2)
Mål: Kasper 6, Christian 2, Morten 1
Fidusbamse: Christian

Vi startede svagt ud og kom lidt under pres, Thomas V i målet gav alt hvad han havde i sig, hvilket resulterede i at han efter ca. 10 min. spil bankede knæet ind i stolpen og måtte udgå. Rasmus måtte i mål, og derved væk fra sin plads i forsvaret. En forsvarsfejl endte i at vi for første gang var bagud, 0-1 efter 14 min. spil. Heldigvis udlignede Kasper bare 2 min. senere, men straks efter var den gal igen 1-2. Det begyndte at ligne en meget hård kamp. Igen var Kasper på pletten og efter 17 min. spil var vi igen helt lige: 2-2. Kun 2 min. efter udligningen stod der  3-2, da Christian bankede bolden ind på et straffe. Stillingen holdt til pausen hvor Thomas V igen var klar til at tage sig målet og vi fik Rasmus tilbage til at styre forsvaret. Men efter bare 6 min. spil scorede Sydhimmerland til stillingen 3-3. Heldigvis var Kasper straks på pletten med et godt mål til 4-3 og bare 4 min. efter kæmpede Morten sig til et vigtigt mål til 5-3. Nu var Sydhimmerland slået og Kasper kunne nemt score 4 mål på bare 13 min.. En god kamp, hvor. Christian spillede 2 forskellige pladser, bl.a. styrede han forsvaret med hård hånd mens Rasmus var i mål, og var derved med til at holde os inde i kampen i første halvleg. Kasper der gjorde udslaget med 6 mål, mente inden kampen at han ikke ville score den dag.

B65/Fjorden - PIF 3-3 (0-1)
Mål Morten 2, Kasper 1
Fidusbamse: Morten

Drengene var fuld af selvtillid og troede ikke at de kunne tabe, og efter bare 3 min. spil gjorde Kasper det til 0-1, hvilket gjorde de sejrsvante spillere lidt overmodige, men de holdt halvlegen ud. Men kun 10 min. inde i 2. halvleg blev det 1-1. Heldigvis var Morten på pletten 2 gange på bare 2 min. og med 18 min. igen troede vi på det igen. Drømmen om endnu en sejr forsvandt lidt, da B65/Fjorden kun 2 min. senere reducerede til 2-3. Med kun 8 min. tilbage af kampen udlignede B65/Fjorden til 3-3. Nu var vi bange for om vi overhovedet kunne få point med hjem, for B65/Fjorden sad på hele kampen. Med 3 min. tilbage af kampen fik Kasper en friløber, som modstanderne kun kunne standse med en svinestreg, Hvor forsvarsspilleren ikke havde en ærlig chance for at nå bolden. Vi missede det efterfølgende frispark og redede det ene point i en kamp hvor spillerne ikke var på toppen. Den uden tvivl dårligste kamp vi har spillet.

Randers Freja 2 – PIF 0-9 (0-4)
Mål: Christian 3, Kasper 2, Morten 2, Anders Peter 2
Fidusbamse: Anders Peter

Vi var kun 11 spillere, på grund af en lille fejl under udlevering af kampsedler fik Jonny desværre ikke en kampseddel, (undskyld Jonny) og da Thomas Ø meldte afbud dagen før, var trænerne uden det tunge ansvar at udvælge hvem der skulle starte ude på linien sammen med os. Det blev en god kamp selv om snakken i omklædningsrummet inden kampen mest gik på hvor tidligt det var at vi skulle spille, og hvad mon de skulle lave efter kampen når de skulle på træningslejr ved Hobro straks efter kampen. Men da kampen startede var alle klar til at spille og få slettet forrige weekends dårlige resultat mod B65/Fjorden. Alle spillede fodbold og spillede bolden rundt i stedet for at selv drible ind i problemerne. Kasper åbnede for scoringen efter 7 min. hvorefter Morten og Anders Peter gjorde det til 0-2 og 0-3. Christian kunne have gjort det til 0-4 på et straffe i det 27 min., men skød lige over. Han gjorde dog skaden god igen i halvlegens sidste sekunder da han hamrede bolden ind bag målmanden. I starten af 2. halvleg var Anders Peter på pletten igen og med sit andet mål var vi foran 0-5. Lige pludselig kunne Kasper ikke få luft, da han havde fået et slag i brystet så han måtte ud og ligge på sidelinien i ca. 15 min. Det rørte ikke holdet, der bare løb det mere. Og efter 16 min. spil loppede Morten med ryggen mod målet bolden over en chanceløs målmand. Så var Kasper klar igen, men så fik Jonas et slag i brystet, og måtte ud lidt. Men holdet spillede bare videre og Christian og Kasper gjorde det til 0-7 og 0-8, inden Christian med sit 3. mål slog sejren fast: 0-9. En god kamp af alle spillere, og måske har vi her fundet en værdig angriber til at løbe ved siden af Kasper i front. Anders Peter var i dag en klassisk boks spiller som vi ikke så meget til men han var på sin plads når der var brug for ham.

PIF – SMI/IFF 3-0 (0-0)
Mål: Kasper 2, Christian 1
Fidusbamse: Thomas V

En meget vigtig kamp mod det hold som lå nr. 2 inden kampen kun 2 point efter os selv. Efter en meget lige 1. halvleg, hvor det godt kunne have stået 3-3, kom vi bedst fra start i 2. halvleg med et mål af Kasper efter bare 3 min., men SMI/IFF kom godt igen og havde det ikke været for Thomas V i målet kunne de godt have både 2 og 3 mål. Efter svingende pres i det næste kvarter, var det som om at kræfterne kom igen da Kasper med kun 10 min. igen scorede sit og holdets andet mål. SMI/IFF var helt nede da Christian bare 1 min. senere slog sejren fast med et mål til 3-0.

Hobro – PIF 0-10 (?-?)
Mål: Jesper 3, Christian 3, Kasper 2, Morten 2
Fidusbamse: Jesper

Resultatet siger alt: 10-0. En stor tak til Leif Rasmussen, som måtte træde til som hjælpetræner, da trænerne var på kursus.

PIF – Hadsund 7-0 (3-0)
Mål: Kasper 3, Jesper 1, Christian 1, Morten 1, Henrik 1
Fidusbamse: Allan

Efter et par gode forsøg som Hadsunds målmand klarede fremragende, kom vi foran efter 6 min. på et godt mål af Jesper og blot 3 min. senere var vores topscorer Kasper på plads med et godt mål til 2-0. Med kun 10 min. tilbage af 1. halvleg scorede Morten til 3-0. Da Kasper scorede 2 mål inden for de første 7 min. var sejren slået fast, og det pyntede kun på resultatet at Henrik scorede sit første sæsonmål og at Christian cementerede sejren 10 min. før tid med et flot mål til 7-0.

Doense ROV – PIF 1-0 (1-0)
Fidusbamse: Rasmus

En meget lige kamp, hvor vi kom bedst fra start og havde nogle gode forsøg inden for de første 10 min. Men det var alligevel Doense der scorede først, da de kom foran det 17 min. Efter målet var det som om Doense fik noget af overtaget. I 2. halvleg fik vi et straffe, som Thomas V. desværre brændte. En god kamp, hvor begge hold kæmpede godt, men det bedste hold vandt.

Haverslev IF – PIF 1-8 (0-2)
Mål: Kasper 5, Michael R. 1, Jesper 1, Rasmus 1
Fidusbamse: Kasper

Vi havde mange afbud og selv vi fik hjælp fra miniputterne af Michael Rasmussen og Simon Lund, var vi kun 11 spillere. Men på trods af nederlaget i sidste kamp, var der stadig meget selvtillid tilbage i spillerne. Allerede efter 3 min. fik Michael R. scoret. Derefter havde Kasper en række store chancer, men det var som om han havde respekt for modstandernes store stopper. Der skulle gå 22 min. inden han fik bolden ind bag målmanden. Mere blev det ikke til i 1. halvleg. I 2. halvleg kom vi bedst fra start med et mål af Kasper efter kun 5 min, desværre var bolden knapt sat i spil igen før Haverslev fik reduceret. Men det slog ikke Kasper ud, med et mål i det 10. og 17. min kom vi foran 5-1. Da Jesper scorede på straffe efter 22 min syntes kampen afgjort. Men Kasper ville lige score et mål mere, inden Rasmus scorede kampens sidste mål til resultatet 8-1. En meget god kamp, hvor Kasper spillede en af de bedste han har spillet i foråret desværre var det også den sidste han spillede for PIF i denne omgang, da han vil prøve lykken i Freja. Vi vil savne ham som spiller og person, men held og lykke herfra.

chart.dk