Purhus Idrætsforening  Serie 4
PurhusNet > Arkivet > Serie 4
Retur til foregående side

 

Klik her for at returnere til Purhus I.F.'s startside

Holdet's træner er Jens Præstgaard, Asferg. Kan kontaktes på på 86 44 30 80

Purhus Idrætsforenings senior hold kæmper bravt under Jens Præstgaard's kyndige ledelse. Klubben har hold i

  • Serie 4  Holdleder Niels Junior 86 47 83 83
  • Serie 5  Holdleder Leif Rasmussen 86 47 84 95
  • Serie 6  Holdleder Poul Erik Justensen 86 44 33 83

Der trænes tirsdage i Gassum 19.00-20.30 og torsdage i Asferg fra 19.00-20.30. Kom og vær med hvis du gerne vil kombinere motion og godt kammeratskab. Der er plads til alle ! 

Her kan du se turnerings program og resultater for serie 4  - 1999 !!!

Serie 4 Herrer - turnering, Pulje 46  (klik på resultat for at se kamp referat)

Dato

Spilletidspunkt

Hjemmehold

Udehold

Resultat

  01/04/99

 14:00

 Randers Freja

 Purhus IF

4-3

  10/04/99

 14:00

 Purhus IF

 Trojka IF

2-5

  17/04/99

 14:00

 Purhus IF

 Kristrup B 2

4-0

  23/04/99

 18:30

 Hornbæk SF 1

 Purhus IF

3-0

  02/05/99

 16:00

 Purhus IF

 Dronningborg B

2-0

  08/05/99

 14:00

 Randers KFUM

 Purhus IF

1-2

  16/05/99

 16:00

 Purhus IF

 Fjorden IF

1-1

  24/05/99

 16:00

 RB 72

 Purhus IF

2-0

  30/05/99

 16:00

 Purhus IF

 Spentrup IF

2-1

  05/06/99

 14:30

 All Stars FC 91

 Purhus IF

7-1

  13/06/99

 16:00

 Purhus IF

 Fjordbakken IF

9-1

  08/08/99

 16:00

 Purhus IF

 Randers Freja

2-2

  14/08/99

 13:00

 Trojka IF

 Purhus IF

2-5

  21/08/99

 13:30

 Kristrup B 2

 Purhus IF

1-9

  29/08/99

 16:00

 Purhus IF

 Hornbæk SF 1

2-4

  02/09/99

 18:30

 Dronningborg B

 Purhus IF

6-2

  12/09/99

 16:00

 Purhus IF

 Randers KFUM

6-0

  18/09/99

 15:30

 Fjorden IF

 Purhus IF

3-1

  25/09/99

 14:00

 Purhus IF

 RB 72

2-4

  02/10/99

 14:00

 Spentrup IF

 Purhus IF

  09/10/99

 14:00

 Purhus IF

 All Stars FC 91

  17/10/99

 10:00

 Fjordbakken IF

 Purhus IF

Kamp referater for 1999 sæson  

PIF - RB 72  2 - 4  (1 - 1)
MÅLSCORERE: Brian Skjødt (str) og Simon Madsen.
Vi spillede mod RB 72 om at komme væk fra bunden. En overkommelig modstander. En værre modstander var PIF!!!! Dette sidste er ikke noget nyt, men efter en pæn første halvleg blev anden halvleg en opvisning i ord, ikke særlig pæne, hvilket på virkede de pågældende ordekvibrilisters spil i en grad, så man følte sig hensat til hittet "Lad ham gå, lad ham løbe, lad ham gøre. hvad han vil..."De spillere, der ikke deltog i disse verbale udladninger, var dog ikke upåvirkede, så kampen må betegnes som en af årets allersvageste. Kampen blev desuden en opvisning i umulige afleveringer. Da man ikke kunne aflevere, forsøgte man at drible, men man kan nu engang ikke lave driblinger uden selvtillid, som det altså lykkedes os selv at hive ud af os selv. Efter at vi havde brændt et par store chancer, kom RB i spidsen efter en halv time på et godt skud helt ude ved stolpen. 5 minutter senere blev Peter Berthel fældet i feltet. Selvfølgelig udlignede Brian Skjødt på straffesparket. Ikke flere ord om anden halvleg, vi kom bagud 1 - 4, inden Simon Madsen gik solo og scorede et flot mål. Her var der glimt af klasse. Bamsen tilfaldt Peter Berthel i en ringe komkurrence.  Især synd for de unge indskiftningsspillere, Morten Christiansen og Simon Madsen, at de skal lægge øre til sådan en omgang ævl i stedet for at lægge hoved og fod til fodbold

Fjorden - PIF  3 -1 (1-0)
MÅLSCORER: Lars Neergaard-Pedersen
Efter et enkelt år i serie IV returnerer det stærke Fjorden-mandskab til serie III. Vi gjorde, hvad vi kunne for at forsinke champagnen, men det var ikke nok. Hjemmeholdet var for stærkt, især fysisk og konditionsmæssigt. Hjemmeholdet lagde ud i et dræbende tempo, der i de første 20 minutter gav 4 store chancer, som en velspillende Anders Juel dog parerede. 1 - 0 føringen var et resultat af flot opspil i højresiden. I halvlegen havde vi 2 megachancer, men en føring til os ville dog have været uretfærdig. I anden halvleg var vi bedre med, men Fjorden scorede efter 15 og 30 minutter til 3 - 0. Også i denne halvleg brændte vi to direktører, så alt i alt var vi på en glimrende fight af hele holdet tæt på et uafgjort resultat. Trøstmålet faldt et kvarter før tid efter et mønsterangreb af Jacob Borre, Morten Junior og Lars Neergard-Pedersen, der havde sidste fod på. Bedst på holdet var som nævnt vor store målmand, Anders Juel, samt som så ofte før den "gale mand" Jacob Borre , der trak i forsvaret i anden halvleg.

PIF - KFUM  6 - 0
MÅLSCORERE: Morten Junior 3, Brian Skjødt, Henrik Høyer og Lars Neergaard
Himmel eller helvede linien fortsatte. Efter det forsmædelige 2 - 6 nederlag i Dronningborg rejste vi os flot og bankede rækkens nr 3, et velspillende KFUM hold med 6 - 0. Udeholdet var klart bedst i første halvleg og havde 4 - 5 oplagte chancer, men dels arbejdede vort hold fornuftigt og dels stod Anders Juel gennem hele kampen fortræffeligt i målet, og hvis ikke de hurtige Randers-folk skød ved siden af kassen, ja så klarede Anders i adskillige mand til mand situationer. Brian Skjødt scorede 1. halvlegs eneste mål i den fortættede halvleg, da han sendte et straffespark, begået mod den fantasifulde Jacob Borre, i nettet. I anden halvleg blev to detaljer afgørende for det flotte resultat: efter 5 minutter øgede Morten Junior til 2 - 0, da han fik fat på en ellers håbløs bold ved baglinien, snød et par mand og nettede. I samme minut fik han en friløber omkring midten, men en forsvarer fik rødt, da han tyede til ulovlige midler i et stopforsøg, Resten var en formssag. Det unge udehold, der ellers bestod af gode, unge boldspillere, mistede modet, og vi havde let spil i resten af kampen. Vi varierede godt med småspil og lange bolde. Jacob og Morten løb meget foran - også for hinanden. Når det kører for dem, vil vi altid være  et vanskeligt hold at møde. I øvrigt var holdet uden svage punkter og tonen var positiv. Et bidrag til den flotte kamp ydede unge Morten Christiansen, der debuterede. Han har tidligere spillet i klubben, men har haft et par år i Hobro. Han kan blive et særdeles godt aktiv. Der var desuden come back til den boldbegavede Lars Neergaard, der scorede for første gang i år. Også han stod stærkt i billedet. Det var godt vi spillede godt og at vi vandt, for det ser ud til at Kristrup, Fjordbakken og Spentrup må ned, mens vi var kommet kun 4 points fra den fjerde nedrykningsplads. Retur til turneringsplan

DRONNINGBORG - PIF  6 - 2 (1 - 1)
MÅLSCORERE: Jacob Borre og Brian Skjødt
.
Kampen om fjerdepladsen i Dronningborg blev et gevaldigt antiklimaks efter den hæderlige kamp mod HSF. Vi var godt med i første halvleg og kom foran efter 5 minutter, da Jacob opsnappede en bold på egen banehalvdel, løb fra forsvaret og scorede. Herefter var der ikke meget godt at sige om kampen. Holdet var uengageret, uinspireret og lod hånt om markeringer, så DB havde let spil og scorede en serie nemme mål. Ved stillingen 5 - 1 reducerede Brian Skjødt. Retur til turneringsplan

PIF - Hornbæk SF  2 - 4  (2 -1)
MÅLSCORERE: Michael Høyer og Brian Nygaard
Hornbæk er det nye tophold, da Fjorden for anden gang i år tabte, men vi ydede fornem modstand, og med lidt held havde vi fået point. I den kraftige medvind spillede vi en blændende første halvleg. Vi stod for det mest opfindsomme spil og kørte en serie smukke angreb frem. Efter 25 minutter kom vi foran 1 - 0, da den genopstandne "gamle" Høyer scorede efter klumpspil. 10 minutter efter kom Jacob Borre fri, skød, målmanden parerede, men den energiske midtbanespiller Brian Nygaard fulgte op og bragte os på 2 - 0. Sensationen lurede. Men ubevidst mistede vi koncentrationen i et enkelt minut, så en  Hornbæk-mand kom fri og udplacerede Anders Juel. Dette ene minut blev meget afgørende for kampen. Var vi gået til halvtid med 2 - 0 i ryggen, ville man have oplevet febrilskhed fra udeholdet. I modvinden i anden halvleg kom vi naturligvis under hårdt pres af et konditionsstærkt HSF-mandskab. Vi holdt stand i 26 minutter. Nådesstødet blev uddelt i de sidste 5 minutter. Alle Hornbæks mål faldt efter klumpspil, 2 af dem efter hjørnespark, hvor vores opdækning ikke var optimal. Alt i alt havde vi stor ære af den spændende og velspillede kamp, der blev afviklet på en fair måde. Vi havde igen et par afbud, men især reserven Åberg gjorde det fortrinligt med stor energi, indtil han dødtræt måtte forlade banen 10 minutter før tid. Jacob Borre var ellers manden, der kunne sænke Hornbæk, da han igen spillede med stor frækhed. Gang på gang drev han gæk med modstandernes forsvar, der indtil kampen kun var passeret 6 gange. Bare med en lille smule held havde han scoret. Vi VAR tæt på, vi manglede kun 5 - 10 %. Retur til turneringsplan

KRISTRUP - PIF 1 - 9 (1 -3)
MÅLSCORERE: Morten Junior 2, Jacob Borre 2, Michael Borre, Claus Mygind, Bjarne Klit, Brian Skjødt (str) og Henrik Høyer hver 1
Kampen udviklede sig desværre til en farce, da vi spillede 10 mod 8. Dommeren uddelte 4 røde kort, og et enkelt gult. Så skulle man tro, at kampen blev præget af en række svinestreger. Dette var ingenlunde tilfældet, men 10 minutter før halvleg parerede Kristrup-målmanden uden for feltet. Rødt. Lige før halvleg fældede reservekeeperen Morten Junior i feltet. Rødt. Lige efter halvleg fældede en Kristrup-back Jacob Borre i et flot gennembrud. Rødt . Stemningen var naturligvis ophidset inden for disse få minutter. Morten kom i nærkontakt med en modstander. Rødt. En skændsel for familien, der i 45 år aldrig har oplevet sådan noget. Dermed er han ude, når topholdet Hornbæk kommer til Gassum.  Ærgerligt, da samme mand efter 10 minutter havde bragt os foran 2 - 0 på to glimrende indlæg fra Jacob Borre, der holdt hovedet koldt i hele kampen. Han fik også scoret 2 gange, men da han derefter lånte Mortens støvler, forsvandt målfarligheden. Inden halvleg kom vi på 3 - 1, da Brian Skjødt scorede på straffespark. Som nævnt udviklede 2. halvleg sig værre end den mest ukoncentrerede træningsaften. Mange fik scoret, bl. a. Bjarne Klit på et flyvende hovedstød, men de spillere, der ikke er nævnt foroven, burde også have været med på listen. Retur til turneringsplan

TROJKA - PIF  2 - 5
MÅLSCORERE: Morten Junior 3, Henrik Høyer 2
En stribe afbud betød, at den tidligere Vammen-mand, Christian Andersen, fik debut. Endvidere var der come back til Dennis Jensen og Brian Nygaard, der dog måtte nøjes med 20 energiske minutter. Christian fik 5 kvarter, da han blev sat ind i stedet for en rygskadet Simon Madsen, og gjorde et pænt stykke arbejde i vor venstreside. Allerede efter 7 minutter var vi foran, da Morten Junior udnyttede, at Trojkas reservemålmand ikke kunne holde Jacob Borres hårde centring. 3 minutter senere stod der 1 - 1 efter et forsvarskiks, men Henrik Høyer bragte os atter i front i samme minut. I det 20. minut blev kampen sådan set lukket, da Morten bragte os på 3 - 1, hvilket var halvlegsstillingen. 10 minutter inde i anden halvleg øgede Henrik til 4 - 1. Trojkas trøstmål faldt efter 35 minutter. Morten lukkede ballet to minutter før tid til 5 - 2, hvilket var nøjagtig de samme cifre som vi helt uforståeligt tabte i foråret. Trods den sikre sejr var spillet ikke prangende. Havde Anders Juel i målet ikke været så sikker, var vi kommet hjem med en smal sejr. Endvidere ydede Michael Borre en formidabel arbejdsindsats. Han var holdets ældste i startopstillingen med sine 25 år. Retur til turneringsplan

PIF - Randers Freja 2 - 2
Målscorer: Henrik Høyer og Morten Junior
Endnu et skuffende resultat i efterårspremieren på Gassum Stadion mod et at bundholdene, der allerede efter 6 minutter var foran 1-0 efter en forsvarsfadæse, på et tidspunkt, hvor vi også havde fået sendt en mand ud med gult. I det hele taget blev halvlegen ret ond, vi fik mod slutningen yderligere en udvisning, men efterhånden fik vi pænt styr på spillet med en del småbold. Mini Høyer udlignede efter en halv time, da han pressede en forsvarer og fik tåen foran. Bare et minut før halvtid kom kampens detalje, da Morten Junior, efter at have tørret tre-fire Freja-folk, bragte os i front med 2-1.Vi havde ikke godt af pausen, for blot tre minutter senere var stillingen atter remis. Igen efter nogen gæstfrihed i vort forsvar. Vi kørte dog fortsat på med en serie afslutninger uden at score. Men selve spillet stod ikke mål med første halvlegs, idet vi højere grad kørte på lange bolde og enkeltmandsløb. Peter Berthet spillede en god kamp på midtbanen med energisk arbejde, gode afleveringer og en del centringer på højrekanten. Simon Madsen vendte "hjem" efter nogle år i Hobro. For at få bedre udbytte at hans potentiale kræves der dog bedre indarbejdning med de øvrige spillere. Freja havde et par særdeles gode boldspillere på holdet, men deres forsvar burde vi have overlistet 5-6 gange. Retur til turneringsplan

KOLLEKTIV OFF DAY MOD GODT ALL STARS HOLD
ALL STARS - PIF 7 - 1 (2 -1)
FIDUSBAMSE: Peter Berthel
MÅLSCORER: Peter Berthel
All stars er startet svagt på sæsonen, men med det spil og de spillere, de medbragte mod os er det givet, at dette hold vil komme til at ligge lige efter topholdene, som vi desværre og fortjent må se køre afsted. Vi spillede en forfærdelig omgang fodbold på Høvejen, selvom vi havde 10 gode minutter i starten. Vi lå gennem hele kampen slet ikke tæt nok på vore teknisk fremragende modstandere, så de udspillede os på kryds og tværs og havde 5 forsøg på træværket i 1. halvleg. Vi forsøgte os gennem kampen med 3 forskellige spillere i vor venstre forsvarsside. Der gik dog en halv time, før vi kom bagud. Men i samme minut udlignede Peter Berthel, der hermed fik sæsondebut, på et fremragende langskud. Et par minutter efter kom vi igen bagud på et decideret drop.   I starten af 2. halvleg kom vi bagud med 1 - 3. Vi havde lige så meget spil som All Stars, men da vi blev løsere og løsere i markeringerne, havde hjemmeholdet let ved at få en storsejr. Vi overgav os uden kamp.  Peter Berthel udnyttede sin førsteholdschance på bedste vis og spillede en god kamp på de vanskelige vilkår. Michael Borre kunne også være sin indsats bekendt. Men de andre 11..........  Retur til turneringsplan

VIGTIG SEJR I LOKALOPGØRET
PIF - Spentrup  2 - 1 (2 -0)
Målscorer: Morten Junior 2 (bamse til samme)
1. Minut: Bjarne Klit får gult for hands. 2. Minut: Morten scorer et flot mål på Jacob Borres oplæg. Ja, de tilskuere, der kom for sent, gik glip af en del i lokalopgøret, der blev spillet i en forbavsende fredelig atmosfære med kun ganske få frispark. De, der blev dømt af dommeren, havde ofte den mest mærkværdige karakter. Vi havde ganske god kontrol over kampen, selvom SIF nok dominerede første halvleg. Imidlertid kom vi på 2 - 0 inden halvleg, da Morten headede Jacobs præcise indlæg ind (det havde også været svært at undgå). Det skal nævnes, at Anders Juul kort før pausen reddede et straffespark. I anden halvleg stod vort forsvar godt. Alligevel blev det unødigt spændende efter den halve time, da SIF reducerede på straffespark. Situationen blev yderligere forværret ved, at en stærkt spillende Brian Skjødt blev tilskuer de sidste ti minutter for brok mod dommeren (forståeligt forøvrigt). Før kampen var vi fjerdesidst. Nu er vi nr. 5 i et tæt midterfelt. Retur til turneringsplan

RB 72  - PIF  2 - 0 (1 -  0)
Fidusbamse: Anders Juul
Oven på de tre flotte kampe mod rækkens tophold kom vi ned på jorden i pinsekampen mod oprykkerne fra RB. Vores motivation virkede ikke til at være helt i top. Desuden var det tydeligt, at hjemmeholdets brutale spil ikke bekom os godt. RBérne lavede et hav af frispark, ofte tacklinger bagfra, så det var umuligt at få kombinationsspil i gang, fordi det altid blev bremset af en fældning. I første halvleg var det ikke ufortjent, at RB kom foran, da en af vore forsvarere lavede et kiks. Mod halvlegens slutning fik en RB mand rødt,og yderligere to gule kort blev uddelt.  I meget af anden halvleg var vi altså 11 mod 10. Dog blev vi i alt ramt af 3 gule kort. Vi lagde stort pres på og var alene med deres velspillende målmand 3 - 4 gange, så vore scoringsproblemer på de åbne chancer atter blev sat i relief. Naturligt nok fik RB et par kontraløb, og på et af disse blev det til 2 - 0 i sidste minut. Alt i alt en ringe kamp, der satte os tæt på nedrykningsstregen. Anders Juul brillerede med et par gode redninger, og Mini Høyer lavede ind i mellem lækre ting.  Retur til turneringsplan

FJORDENS KLARE VAND BLEV GRUMSET I ASFERG.
PIF - FJORDEN 1 - 1
MÅLSCORER: Ole Pedersen
BAMSE: Gregorz Jakubczak
Tilskuere ca. 100.

Skønt vi havde en stribe afbud til kampen mod Fjordens maksimums pointhold, kom topholdet på arbejde til fryd for størsteparten af de ca. 100 tilskuere. Fjorden har en meget afventende spillestil, men det kunne ikke forhindre os i at have 3 - 4 helt åbne chancer mod Fjordens 2 (scoringen var en foræring) i første halvleg, hvor vi markerede godt og som nævnt skabte chancer. Vort enlige mål faldt, da Ole scorede efter at målmanden ikke kunne holde Michael Borres hårde pasning. Blot 4 minutter inden pausen kunne vor reservemålmand ikke holde et hårdt indlæg, så Fjorden kunne udligne. 2. halvleg tilhørte udeholdet, der skruede tempoet i vejret, så vi havde svært ved at erobre boldene. Mikkel Stentoft stod heldigvis godt i målet, og forsvarets fighterindsats betød, at 4 store tilbud ikke blev udnyttet, mnes vi praktisk talt ikke skabte noget i denne periode. Så alt i alt skal vi være glade for det ene point på en dag, hvor rækkens tophold vandt på stribe. Vore markeringsspillere Gregorz Jakubczak og Claus Mygind var helt på toppen og fremme arbejde vor målscorer på det løse efter bedste evne. Retur til turneringsplan

POKALEVENTYRET SLUTTEDE MOD HAMMEL
PIF - HAMMEL SERIE II 1 - 3 (0 - 2)
Målscorer: Claus Mygind

Vi var efterhånden nået frem til 5 runde i Compaq-cup, hvor serie II-holdet fra Hammel kom på besøg. Selvom vi spillede i samme gear som i de seneste kampe, kunne vi intet stille op mod et hold, der spillede i et højere tempo, end vi er vant til. I første halvleg fulgte vi pænt med og skabte  3 - 4 pæne chancer, men allede efter 10 minutter kom vi bagud, da en modstander igen scorede direkte på hjørnespark. Efter en halv time blev det 0 - 2 og kampen var lukket. Efter 8 minutter i 2. halvleg blev det 0 - 3. I allersidste minut reducerede indskiftningsspilleren Claus Mygind til 1 - 3, og han scorede hermed sit første PIF-mål. Kampen var nyttig ved, at vi konstant blev sat under pres. Havde man afdriblet en modstander, var den næste der. Sejren var fortjent, men vi syntes, at Hammels mål var for nemme, mens vi måtte arbejde gevaldigt for vore chancer. Retur til turneringsplan

Randers KFUM - PIF  1 - 2 (1 -0)
Målscorere: Morten Junior og Brian Skjødt (Str)
Fidusbamse: Brian S.

På et forblæst Langvang Stadion kom KFUM (uden Jesper Poulsen) ud for sæsonens første nederlag. Dermed har vi i de to sidste runder slået nr. 1 og nr. 3. Vi startede med vinden imod os, og hjemmeholdet løb stormløb mod vort forsvar, der i et par situationer var heldige med at der ikke blev scoret. Det var svært at drive bold og spil op mod vinden, men vi fik dog etableret 3 kæmpechancer uden scoring. I stedet kom KFUM ikke helt ufortjent foran efter en halv time, da der ikke var tilstrækkelig krop fra vor side efter et frispark ind over. I anden halvleg var det os, der nød fordel af vinden. Igen etablerede vi store chancer, mens KFUM kun havde en enkelt. Den arbejdsrasende midtbane-dynamo Jacob Borre gik selv igennem efter 18 minutter, men hjemmeholdets aldrende målmand (han tog realeksamen hos Deres udsendte) halvklarede, hvorefter Morten straffede farens gamle elev til 1 - 1. Kampen var uren, en uerfaren dommer havde det svært. Vores største indsats i den kamp var måske, at vi kunne holde mund over for en del uretfærdigheder. Uretfærdigt var det ikke, at hjemmeholdet spillede de sidste 20 minutter med 10 mand, da en rapkæftet herre først hægtede Bjarne Klit, derefter ville slås med Michael Høyer for sluttelig at overøse dommeren med ord, der vidnede om, at den pågældende ikke udelukkende har sin omgang i kristelige kredse. 10 minutter før tid kom de tre velfortjente points hjem: Michael Borre lagde en spids til Morten , der blev fældet af målmanden i feltet. Brian omsatte straffesparket til en 2 - 1 sejr. Samme Brian gjorde et formidabelt og sikkert forsvarsopgave, Anders Juul i målet udstråler mere og mere autoritet og Jacob Borre kan både arbejde og lave lækre detaljer. Men igen: holdet ser ud til at harmonere for tiden. Der bliver kæmpet om alt, der bliver dækket op, man har tålmodighed. OG NU TALER MAN SÅ PÆNT TIL HINANDEN, AT MAN GODT KUNNE MELDE SIG I KFUM. Retur til turneringsplan

PIF - Dronningborg B 2 - 0 (1 -0)
MÅLSCORERE. Morten Junior og Jacob Borre
FIDUSBAMSE: Jacob B
Der var på et tidspunkt mellem 70 og 80 tilskuere på konfirmationssøndagen i det gode vejr på Asferg Stadion. Desværre gik de fleste glip af en superdetalje, der ekvibrilistisk blev udført af Henrik Høyer, der tørrede 3 DB ´ere og spillede Morten midt for målet. Efter 1 minut førte vi 1 - 0. DB dominerede det næste kvarter i et højt tempo, som de dog ikke kunne holde i 90 minutter. Farlige blev de dog aldrig. Alt i alt havde de to skud tæt forbi mål. Deres forsvar virkede godt, men vi var alligevel igenem til store chancer 5 - 6 gange. Men hele tiden lå kampen på vippen, indtil indskiftede Lars Neergaard serverede en lækker bold for benene af vor dominerende spiller, Jacob B´s fødder,  så vi kom på 2 - 0. Kampen var lækker deri, at der skulle arbejdes gevaldigt for sejren. Det blev der så sandelig også. Det var en super holdpræstation. Man løb for hinanden, og de mange konfirmationstilskuere blev i anstændighedens navn forskånet for gloser, man ofte har hørt fra holdet. Retur til turneringsplan

COMPAQ CUP, 3. RUNDE: PIF - Sydhimmerland 12 - 11 efter straffesparkkonkurrence
Ordinær kamp: 2 - 2 (1 - 0), målscorere: Ole Pedersen og Morten Junior.
I Straffespark: Brian SKjødt, Bjarne Klit, Gregorz Jakubczak, Morten, Ole
Hernrik Høyer, Michael og Jacob Borre, Dennis Jensen samt Anders Juul
Amatørskuespilleren og træneren Jens Præstgaard havde instrueret et fortættet drama i landspokalkampen, der først blev afgjort efter 11 straffespark til hver side!!!! Fantastisk at kun en af de 10 spillere missede, således at afgørelsen var lagt i hænderne på målmændene. Her scorede vores Anders, mens Sydhimmerlands målmand ramte stolpen. De mange tilskuere jublede og vore spillere faldt Anders om halsen. Dommeren kom et kvarter for sent. Desværre var det ikke hans eneste fejl, idet han dømte mål til udeholdet i en situation, hvor Anders med en superredning fik drejet boldden, der hævdet af med- og modspillere i feltet var 10 cm på den rigtige side af målstregen, til hjørnespark. Men bortset fra det spillede vore 12 en  drøm af en kamp, hvor Carsten Soelberg fik et forrygende come back som venstre back. Vi startede med et par gode tilbud, hvorefter udeholdet brillerede med nogle gode hovedstødsforsøg inden for 10 minutter. Igen sad vi på spillet, men først to minutter før halvtid kom vi foran , da Ole scorede på en ripost fra et hårdt Michael B skud. I anden halvleg fortsatte de gode takter, og vi burde have slukket lyset på nogle store chancer. Serie III holdet blev farlige i de sidste minutter og fik udlignet, men da Morten minuttet efter igen bragte os i front, troede vi, at vi var i næste runde. Men 5 minutter senere skete den omtalte episode med "periskopmålet." Ole fik for første gang en hel kamp og arbejdede godt, men da vi i denne kamp fik bolden ned på jorden, blev kampen også det rene guf for boldkunstnerne Henrik H og Jacob B.Men alt i alt en formidabel holdpræstation. Kan vi få samme taktert frem i resten af forårsturneringen, venter ikke flere nederlag.  Retur til turneringsplan

HORNBÆK SF - PIF  3 - 0 (2 - 0)
Fidusbamse
: Anders Juul
Hornbæk er ikke vores livret. Vi tabte begge kampe sidste år. I aftenkampen var vi ganske godt med i første halvleg, således at de retfærdige halvlegscifre ville have været 2 - 0 i vort favør. Vort forsvar stod ganske godt i halvlegen og dummede sig kun 2 gange, desværre blev disse fejl skånselsløst udnyttet af HSF, der har et par giftige angribere. Første gang blev vi allerede straffet efter 7 minutter. På vores anden halvleg havde vi bestemt ikke fortjent point, idet vi spillede rædselsfuldt på lange og høje bolde, så vor midtbane kom til kort over for et fysisk betonet hjemmehold, der var bedre end os på dagen og nu går mod en topplacering, mens vi stadig kæmper for at holde os fri af de nedre regioner. Retur til turneringsplan

Compaq-cup, 3. runde: Ødum Hadbjerg  - PIF 2 - 4
Målscorere
: Morten Junior og Michael Borre, 2 hver
Bamse: Henrik Høyer
Uden at anstrenge os synderligt vandt vi opgøret over Ødum-Hadbjergs serie V hold. Der var tydelig forskel på niveauet mellem serie IV og V. Allerede efter 7 minutter kom vi foran. Michael B bragte os på 2 - 0 efter bror Jacobs glimrende centring. ØHG fik inden pausen reduceret på straffespark. I anden halvleg netttede samme to spillere igen, og igen recucerede ØHG på straffe.Der var debut til frontløberen Ole Pedersen, der efter en times tid løb tør for luft og lod sig udskifte med talentet Jan Hansen. Lovende spil af begge spillere. Retur til turneringsplan

PIF-Kristrup 4-0 (1-0)
Målscorer:
Morten Junior og Jacob Borre hver 2 mål.
Fidusbamse: Henrik Høyer
Der blev scoret 9 mål imod os i de to første kampe. Træneren Jens Præstgaard havde derfor til vor tredie kamp foretaget en række justeringer i forsvaret og på midtbanen. Michael Høyer var atter til disposition og Lars Neergaard-Petersen fik come back som frontløber. I første halvleg var der ikke meget, der tydede på, at det ville få den nødvendige effekt, idet vore spillere syntes at have besvær med placeringerne, skønt Morten Junior allerede efter 5 minutter bragte os i front. Lars Neergaard havde flere gode centringer og vi havde et par chancer mere, men generelt havde vi svært ved at ramme hinanden og der blev losset for meget.
  I anden halvleg kom der derimod gang i kombinationerne, og vi talte 10 100% chancer, hvoraf vi scorede på de 3. Morten øgede i det 27. minut, og 2 minutter senere slukkede revystjernen Jacob Borre projektørerne for et svagt Kristruphold, der garanteret vil få det svært i rækken. 8 minutter før tid med 10 mand på banen gjorde Jacob det til 4 - 0. Mini Høyer lavede et kæmpearbejde på midtbanen ogmåtte kort før tid udgå med krampe. Men også midtbanekollegaen Jacob Borre spillede sin bedste kamp i år.  Retur til turneringsplan

PIF-Trojka 2-5 (2-1)
Målscorer
: Morten Junior og Henrik Høyer
Fidusbamse : Bjarne Klit
Også vor anden kamp gav nederlag. Mod Freja spillede vi godt i den sidste halve time. Disse gode takter blev fulgt op i den første time, hvor vi spillede vældigt disciplineret, men så lavede vi en fejl i de bagerste geledder, så målene blot raslede ind mod et godt fightende men absolut ikke prangende Hammershøjhold. I det 24. minut kom vi bagud, da Trojka scorede et flot mål efter hjørnespark. 10 minutter senere tændte Morten Junior håb, da han nettede efter et smukt angreb. 5 minutter senere gik han til baglinien og serverede bolden for fødderne af en glimrende spillende Henrik Høyer, der bragte os på 2 - 1. Herefter havde vi en masse gode angreb, dog uden at score. Så skete det, som vi alle inderst inde frygtede: et tilfældigt Trojka mål mod vor bagkæde, der ikke viste særlig sikkerhed.Trojka udlignede og havde senere let spil til yderligere tre mål. Alt i alt fik Trojka 3 mål efter hjørnespark, 1 direkte på frispark og et off side mål. Alt i alt en tam tam sidste halve time i en kamp, hvor "gamle" Bjarne Klit og Mini Høyer var ene om at hæve sig over en svag standard. Det skal dog nævnes, at Brian Skjødt fik come back som bagerste mand. Han gjorde det rigtig godt, men havde til tider kommunikationsbrist med målmanden.  Retur til turneringsplan

RANDERS FREJA - PIF   4 - 3 (3 - 1)         
Målscorere: Jacob Borre, Steffen Lund og Morten Junior.
Bamse: Bjarne Klit
Frejas fjerdehold vil altid være en vanskelig modstander i den første turneringskamp. Vor premiere var ingen undtagelse - desværre. Vor første halvleg bar præg af nervøsitet. Angriberne   manglede skarphed, midtbanen flød med for få boldberøringer og forsvarets  markeringer var løse, men alt i alt var halvlegen ret lige. Freja kom foran efter 27 minutter. I halvlegens sidste 5 minutter faldt 3 mål. Freja kom på 2 - 0, inden Jacob Borre reducerede til 1 - 2. Ærgerligt og også utilgiveligt at Freja lige inden pausen øgede til 3 - 1. Ganske uretfærdigt kom vi efter 12 minutter i anden halvleg bagud 4 - 1. En afklapsning var nær. Men i den sidste halve time viste vore nu både den rette fighterånd og det potentiale, der er i holdet. Indskiftede Steffen Lund og Morten Junior fik pyntet på resultatet til 3 - 4, men det skal siges, at vi i denne periode havde en række gode forsøg, så vi alt i alt burde have hjembragt point. Alderspræsidenten Bjarne Klit var i særklasse sit hold bedste mand, men også Henrik Høyer og Michael Borre viste høj klasse, mens man var skuffet over adskillige andre. I kampens slutfase fik Freja 2 gule kort. Hvad værre var: I kampen fik vi 3 mand skadet, deriblandt debutanten Claus Mygind, der måtte nøjes med en halv times spilletid.  Retur til turneringsplan

chart.dk