|
|
Byrådets møde tirsdag den 12. oktober 1999, kl. 19.00 på Rådhuset Referat
Fraværende var: Ingen J. nr. 82.01G01/50 92. Asferg Børnehaves overgang fra selvejende til kommunal institution. En enig bestyrelse for Asferg Børnehave beder om, at børnehaven omdannes fra selvejende institution til kommunal institution. Sekretariatet, 30.09.99: Det foreslås, at børnehaven overtages for restgælden på 2 lån i Realkredit Danmark, i alt 450.000 kr., samt at et skadesløsbrev til kommunen på 960.000 kr. aflyses. Ejendommen overtages 1/10-99 med
inventar og løsøre, og kommunen betaler omkostningerne ved handelen, ca. 30.000 kr. Der søges om anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb på kr. 30.000, der foreslås finansieret af kasseholdningen. Økonomiudvalget 05.10.99: Indstilles godkendt J. nr. 00.01P24 93. Vedtægter for Grundejerforeningen "Tingvangen" Beboerne i Tingvangen har fremsendt vedtægter for en nyetableret grundejerforening til kommunens godkendelse. Ifølge lokalplan 254 skal der oprettes en grundejerforening for det samlede udstykningsområde med medlemspligt for samtlige ejere inden for området.
Der er afholdt stiftende generalforsamling den 15. juni 1999, og der er ifølge det oplyste enighed mellem områdets ejere om at etablere grundejerforeningen. Vedtægterne er udarbejdet på baggrund af standardvedtægter fra planstyrelsen, og der er kun foretaget mindre tilpasninger i forhold til disse. Teknisk Forvaltning 16.09.99: Det foreslås, at vedtægterne godkendes. Bilag: Vedtægter. Teknisk Udvalg 29.09.99:
Indstilles godkendt. Dog undersøges § 8 stk. 3 nærmere. Teknisk Forvaltning 05.10.99: Der er ikke konkrete regler på området, men der kan tages udgangspunkt i rentelovens bestemmelser og domspraksis. Heraf kan udledes, at der skal være et rimeligt forhold mellem de faktiske omkostninger og det opkrævede gebyr. Det foreslås, at ændre vedtægten, så der maksimalt kan opkræves 100 kr.
pr. måned i gebyr. Samtidig tilskrives grundejerforeningen om gældende praksis. Økonomiudvalget 05.10.99: Indstilles godkendt. J. nr. 00.01S02
Vedlagt forslag til budget for år 2000 i overensstemmelse med budgetforliget indgået den 25. august 1999. Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af de generelle bemærkninger. Sidste frist for ændringsforslag er onsdag den 29. september 1999, kl. 12.00. Bilag:
Økonomiudvalget 14.09.99: Indstilles til 1. behandling. Sekretariatet 30.09.99: Der er d.d. ikke indkommet ændringsforslag til budgetforslaget. Sekretariatet 05.10.99: På basis af folketallet pr. 1. oktober 1999 og nye skøn over ejendomsværdiskatten er der foretaget en fornyet beregning af konsekvenserne ved at vælge statsgaranti. Det skønnes, at fordelen ved statsgaranti ligge på ca. 0,7 mill. kr. Centralforvaltningen 05.10.99 Det foreslås, at der ikke foretages ændring med hensyn til valg af statsgaranti. Økonomiudvalget 05.10.99: Indstilles godkendt uændret. J. nr. 25.05.01G01
Kirkens tilgodehavende er beregnet til kr. 413.000 ultimo 1999, men heraf skal der udbetales ca. kr. 100.000 til Kousted Præstegårdskasse. Det indstilles, at budgettet tages til efterretning og at kirkeskatten fastsættes til 1,05%. Økonomiudvalget 14.09.99: Indstilles til 1. behandling. Byrådet 21.09.99: Oversendes til 2. behandling.
Centralforvaltningen 29.09.99: Kirkeministeriet har i skrivelse af 14. september 1999 meddelt, at kommunens tilskud fra Fællesfonden bliver 636.000. I budgetforslaget var der forventet et tilskud på 654.000 kr. Det mindre tilskud betyder, at forøgelse af kirkens tilgodehavende reduceres til kr. 34.640. Økonomiudvalget 05.10.99: Indstilles godkendt. J. nr. 17.01.01A23 96. Udtræden af skolebestyrelsen ved Fårup Skole Susanne Busch, Ørrildvej 43, Kousted, har fremsendt anmodning om at udtræde af skolebestyrelsen ved Fårup Skole. Social- og kulturforvaltningen 04.10.99: Det foreslås, at Susanne Busch fritages for hvervet som skolebestyrelsesmedlem. Lene Hviid, Fårupvej 9, Nørbæk, indtræder som stedfortræder.
|