|
|
Byrådets møde, tirsdag den 14. december 1999, kl. 19.00 på rådhuset
Spørgsmål kan ikke stilles til sager, der er på dagsorden.
J. nr. 0.01Ø09 101 Budgetkontrol pr. 31. oktober 1999 Totalt set udviser budgetkontrollen en mindreudgift/merindtægt på 1,9 mio. kr., som foreslås anvendt til styrkelse af kassebeholdningen. Mindreudgiften/merindtægten kan specificeres således, idet der i øvrigt henvises til de enkelte udvalgs budgetkontrol: Teknisk Udvalg På spildevandsområdet forventes en mindreudgift på kr. 85.000, idet ny strategiplan ikke er gennemført. På vejvæsen og fritidsarealer forventes en mindreudgift på kr. 150.000, der skyldes 0,4 vakant stilling og ingen pensionsforsikringspræmier for nyansatte. Salg af byggegrunde på Tingvangen og Rørsangervej udviser en merindtægt på kr. 1.215.000. (Indtægter fra salg af grunde budgetteres under Økonomiudvalget). På udvendig bygningsvedligeholdelse forventes i 1999 en merudgift på kr. 200.000, der finansieres af rådighedsbeløbet for år 2000. Børne- og Kulturudvalget På fritidstilbud forventes en merudgift til arbejdsbestemte tillæg på kr. 20.000. Skoleområdet udviser en mindreudgift på løn og pensioner på kr. 651.390 hovedsagelig på grund af ansættelse af lærere med lavere anciennitet. Daginstitutionsområdet udviser en netto merudgift på kr. 59.620. Nettomerudgiften skyldes merudgifter som følge af 3 børn flere i dagplejen som delvist modsvares af besparelser som følge af tilpasninger til aktuelt forbrug på andre områder. På børne- og ungeområdet forventes en mindreudgift på kr. 167.220. Socialudvalget På ældreservice forventes en merudgift på kr. 187.000, der fordeler sig på merudgifter til hjælpemidler kr. 341.000 samt nettomindreudgifter til køb/salg af plejehjemspladser og øvrige justeringer, i alt kr. 154.000. Kontanthjælp og aktivering udviser en forventet mindreudgift på kr. 837.600, hovedsageligt vedrørende mindreudgifter til orlovsydelser, EGU-elever og fleksjob på Erhvervscentret. På rådgivning, handicap og revalidering forventes en merudgift på kr. 1.047.000, der hovedsagelig vedrører tilgang af 3 personer i botilbud. Førtidspensioner og personlige tillæg udviser en mindreudgift på kr. 144.400, der skyldes færre førtidspensionister og mindre forbrug på varmetillæg. Boligstøtte udviser en merindtægt på netto kr. 65.800 vedrørende ekstraordinære indbetalinger på lån og renter. Økonomiudvalget Der er en nettomindreindtægt i forbindelse med salg grunde og ejendomme på kr. 201.000, idet alt grundsalg er budgetteret under Økonomiudvalget, mens en del af salgsindtægterne konteres under Teknisk Udvalg. I forbindelse med salg af 5 boliger er der en merindtægt på kr. 85.000 på grund af lavere kurstab ved låneoptagelse. Indstilling Det foreslås, at der gives: Tillægsbevilling til driften på nettomindreudgift kr. 725.240 Tillæg til rådighedsbeløb vedrørende anlægspulje på daginstitutionsområdet på mindreudgift kr. 61.750 Tillæg til rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kr. 200.000 vedrørende udvendig bygningsvedligeholdelse (overføres fra år 2000) Vedrørende salg af grunde og ejendomme tillæg til rådighedsbeløb på merudgift kr. 135.000 og merindtægt kr. 1.234.000 samt anlægsbevillinger på udgifter kr. 245.000 og indtægter kr. 3.644.000. Økonomiudvalget 07.12.99: Indstilles godkendt.
J. nr. 04.04P21/18 102 Purhushallens Cafeteria. Purhushallens bestyrelse fremsender 22. august 1999 brev om, at bestyrelsen vil betale 2.500 kr. i årlig leje i en 2-årig periode. Bestyrelsen ønsker ellers kontrakten udfærdiget på samme måde som den eksisterende. Der henvises til det udarbejdede materiale for evalueringen. Forvaltningen har i vedlagte notat beskrevet indtjeningsmulighederne i Purhushallens Cafeteria. Denne indtjening er sammenlignet med Spentruphallens Cafeteria. Social- og kulturforvaltningen 15.11.99: Det indstilles, at Purhushallens bestyrelse lejer cafeteriet for en 10-årig periode. Lejen fastsættes som betaling for 2.150 kwh efter den til enhver tid gældende el-pris (p.t. 1,17 kr.) incl. vand, el og varme. Lejeren afholder alle udgifter til vedligeholdelse af såvel lokaler som inventar. Børne- og Kulturudvalget 29.11.99: Indstilles godkendt. Økonomiudvalget 07.12.99: Indstilles godkendt. J. nr. 16.15.01Ø29 103 Huslejefastsættelse for Bofællesskabet Præstevænget. Efterfølgende er der ultimo juni måned 1999 optaget endelig lån ved Kommunekredit. På baggrund heraf er der fastsat husleje for år 2000 baseret på den beboerandel af terminsudgifterne der skal afholdes i året. Herudover er der afsat midler til vedligeholdelse/henlæggelser, afgifter og administrationsudgifter. Der henvises til vedlagte bilag. Den månedlige husleje kan således for år 2000 opgøres til kr. 3.090 pr. beboer. Hertil kommer betaling af a conto varme med kr. 350 månedlig. Der er således tale om en huslejenedsættelse på kr. 531 månedlig i forhold til nuværende boligudgift. Der er ligeledes opgjort størrelsen af det boligindskud den enkelte beboer skal afholde i forbindelse med indflytningen. Beboerindskuddet er efter lovgivningen fastsat til 2% af anskaffelsessummen. For bofællesskabet udgør dette et beløb på kr. 95.240,- svarende til en andel pr. beboer på kr. 15.873 Social- og kulturforvaltningen den 01.12.99: Det indstilles, at huslejefastsættelse for bofællesskabet i Spentrup godkendes for år 2000.Det indstilles ligeledes, at beboerindskuddet fastsættes til et beløb på kr.15.873 pr. lejlighed. Økonomiudvalget 07.12.99: Indstilles godkendt. J. nr. 01.02.03P15 104 Forslag til Kommuneplan 1998 – 2009. Udarbejdelsen er primært sket på baggrund af :
Forslaget betyder en reduktion af byvækstområderne i overensstemmelse med boligbygge programmet, og inden for rammerne i regionplanen. Der er foretaget afgrænsning af landsbyerne Dyrby, Nørbæk, O. Fussing og Læsten. Formålet hermed er at skabe mulighed for en vis udbygning af landsbyerne og med Purhus Kommune som zonemyndighed. I forslaget til kommuneplan er indarbejdet forslaget til detailhandelsplan, som også har været i foroffentlighedsfase. Forslaget indebærer en fastsættelse af maksimale størrelser for butikker og rammer for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål, som fastsat på baggrund af amtets forslag til detailhandel – tillæg nr. 6 til Regionplan 1997. Miljøministeren har imidlertid nedlagt veto mod visse dele i amtets forslag, hvilket kan medføre senere ændringer. Desuden indebærer amtets detailhandelsforslag ændringer af regionplanen, hvorfor kommuneplanforslaget formelt set ikke er i fuld overensstemmelse med Regionplan 97. Teknisk Forvaltning 10.11.99: Det foreslås, at forslaget til Kommuneplan 1998 – 2009 indstilles godkendt til offentliggørelse, og at det fremlægges i perioden fra den 16. december 1999 til den 14. februar 2000. Teknisk Udvalg 17.11.99: Med de faldne bemærkninger indstilles forslaget godkendt til fremlæggelse. Økonomiudvalget 07.12.99: Forslaget indstilles godkendt til fremlæggelse. Bilag vedlagt med undtagelse af medlemmer af økonomiudvalget, der har fået udsendt med øu-dagsorden. J. nr. 82.00.11P24/50 105 Vedtægter og navneændring for Asferg Børnehave. Bestyrelsen har bedt om, at vedtægten for institutionens forældrebestyrelse udformes tilsvarende den af Byrådet godkendte for Børnehuset i Gassum. Der er derfor udarbejdet vedlagte forslag til vedtægter for forældrebestyrelsen i "Den integrerede institution Svalereden", som foreslås godkendt. Social- og kulturforvaltningen 23.11.1999: Det indstilles, at Asferg Børnehave ændrer navn til: "Den integrerede institution Svalereden", og at vedlagte vedtægter for forældre-bestyrelsen i institutionen godkendes. Børne- og Kulturudvalget 29.11.99: Indstilles godkendt. Økonomiudvalget 07.12.99: Indstilles godkendt.
J. nr. 07.00.03P24 106 Regulativ for husholdningsaffald. Regulativforslaget er udarbejdet på grundlag af gældende lovgivning i et samarbejde mellem I/S Fælles Forbrænding og interessentkommunerne. Regulativet er udarbejdet med det formål at samle regulativbestemmelserne for alt affald fra private husholdninger i et regulativ og samtidig opdatere bestemmelserne i forhold til den seneste lovgivning på området. Regulativet er opdelt i 3 niveauer. Niveau 1 består af et rammeregulativ, der overordnet beskriver de fælles indsamlings- og anvisningsordninger for husholdningsaffald. Niveau 2 består af delregulativer, der i detaljer beskriver, hvordan de enkelte indsamlings- og anvisningsordninger fungerer. Niveau 3 består af bilag, der uddyber konkrete emner fra delregulativerne samt beskriver forskelle i ordningerne for de enkelte interessentkommuner. Byrådets afgørelser efter bestemmelserne i "Bekendtgørelse om Affald" kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 63. Efter Byrådets godkendelse skal regulativet fremsendes til berørte amtsråd og bekendtgøres i den lokale ugepresse, jf. bekendtgørelsens § 34. Teknisk Forvaltning 25.11.99: Regulativet foreslås godkendt til ikrafttræden den 1. januar 2000. Teknisk Udvalg 01.12.99: Indstilles godkendt. Økonomiudvalget 07.12.99: Indstilles godkendt. J. nr. 09.16G01 107 Afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Aftalen omfatter kemiske plantebeskyttelsesmidler og omfatter arealer, der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, amter eller staten. Den aftalte tidsplan betyder, at brugen af plantebeskyttelsesmidler skal begrænses inden den 1. april 1999, og at der inden den 1. januar 2000 skal være iværksat afviklingsplaner. Senest 1. januar 2003 skal brugen være afviklet, bortset fra områder, hvor dette vil have væsentlige negative sikkerheds- eller sundhedsmæssige konsekvenser. Aftalen bestemmer også, at anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på bortforpagtede arealer i videst muligt omfang skal være afviklet inden den 1. januar 2003. I Purhus Kommune blev brugen af sprøjtemidler på fortove, stier, pladser og grønne områder udfaset i 1996 og senere er brugen afviklet på sportspladser og områder tilhørende de enkelte skoler, børnehaver og andre kommunale institutioner. Der har som konsekvens heraf været et merforbrug til vedligeholdelse. På Teknisk Forvaltnings område udgør dette ca. kr. 40.000 årligt til redskaber, småmaskiner og drivmidler samt et mandtimeforbrug på ca. 400 timer. Der er som kompensation herfor sket en nedprioritering af vedligeholdelse af rabatter, grøfter, rastepladser o. lign., der er sket en effektivisering af arbejdsmetoderne ved eksempelvis at anvende færre men større maskiner, og endelig er der accepteret en større følgevegetation. Teknisk Forvaltning 24.11.99: Det foreslås at gennemføre en afvikling som følger:
Teknisk Udvalg 01.12.99: Indstilles godkendt. Økonomiudvalget 07.12.99: Indstilles godkendt. J. nr. 06.01S08 108 Anlægsregnskab – Kloakering af del af erhvervsområde i Purhus Projekt nr. 18.98. Arbejdet med kloakering af ca. 2,8 hektar erhvervsareal i Purhus, jf. lokalplan 857 og 857/1 samt bevillingssag af 19.08.1998, er afsluttet. Projektet har omfattet udførelse af spildevands- og regnvandsledninger med tilhørende stikledninger. Endvidere er etableret 30% af det projekterede regnvandsbassin med tilhørende afløbsledning til trix-anlæg.
Anlægsregnskabet udviser således en mindreudgift på i alt 751.672 kr., der grunder i følgende forhold:
Teknisk Forvaltning den 24.11.1999: Det forelagte anlægsregnskab foreslås indstillet til godkendelse. Teknisk Udvalg 01.12.99: Indstilles godkendt. Økonomiudvalget 07.12.99: Indstilles godkendt. J. nr. 13.06.04S08 109 Anlægsregnskab – Byggemodning af del af erhvervsområde i Purhus Projekt nr. 19.98. Arbejdet med delvis byggemodning af ca. 2,8 hektar erhvervsareal i Purhus, jf. lokalplan 857 og 857/1 samt bevilling af 19.08.1998, er afsluttet. Projektet har omfattet udførelse af vejanlæg med asfaltbelægning i reduceret bredde og - for hovedparten - uden kantsten og slidlagsbelægning. Endvidere er fremført vandforsyning til en enkelt grund samt udført kloakering, jf. særskilt anlægsregnskab.
Anlægsregnskabet udviser en merudgift på i alt 164.031 kr., der kan uddybes som følger:
Teknisk Forvaltning den 24.11.1999: Det forelagte anlægsregnskab foreslås indstillet til godkendelse. Teknisk Udvalg 01.12.99: Indstilles godkendt. Økonomiudvalget 07.12.99: Indstilles godkendt.
J. nr. 00.01Ø20 110 Optagelse af lån til dækning af forsyningsområdernes anlægsudgifter Ifølge Indenrigsministeriets Lånebekendtgørelse kan kommunerne bl.a. optage lån til opførelse af ældre- og handicapegnede boliger samt investeringsudgifter til forsyningsvirksomhederne. Purhus Kommune har i 1999 optaget lån til opførelse af ældre- og handicapegnede boliger. Ifølge skøn foretaget af Teknisk Forvaltning forventes anlægsudgifterne i 1999 på kloak- og vandforsyningsområderne at blive på 2,5 mill. kr. Centralforvaltningen foreslår , at der i regnskabsår 1999 optages et lån på 2,5 mill. kr. til udbetaling i januar 2000. Økonomiudvalget 07.12.99: Indstilles godkendt. J. nr. 00.01A10 111 Fastsættelse af byrådets ordinære møder i 2000. Byrådet træffer beslutning om, når og hvor møder skal afholdes, og der indrykkes i begyndelse af hvert regnskabsår bekendtgørelse herom i pressen. Efter høring i udvalgene foreslås, at byrådets møder i 2000 afholdes: 25. januar, 29. februar, 28. marts, 16. maj, 13. juni, 29. august, 19. september, 10. oktober, 14. november og 19. december. Der er ikke møde i april og juli. Mødetidspunktet er kl. 19.00 og møderne afholdes på Rådhuset i Fårup. Økonomiudvalget 07.12.99: Indstilles godkendt.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||