PurhusNet > Rådhuset > Byrådsmøder > 27. april 99

 

 Byrådets møde tirsdag den 27. april 1999, kl. 19.00 på rådhuset

Referat

  1. Budgetkontrol pr. 28. februar 1999
  2. Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 1998 til 1999
  3. Trafiksikkerhedsplan - overførsel af uforbrugt driftsbevilling fra 1998 til 1999.
  4. Regulering af bevilling til undervisningsmidler m.v. til Blicherskolen og Fårup Skole.
  5. Generel samarbejds - og finansieringsaftale på fællesfinansierede områder mellem kommuner og amtskommuner.
  6. Bevillingsregler for ungdomsskole, ungdomsklub og musikskole.
  7. Anlægsbevilling - Brandsikringsanlæg
  8. Anlægsregnskab - køb af ejendom
  9. Anlægsregnskab - salg af jord - erhvervsformål 1998
  10. Anlægsregnskab - salg af jord - boligformål 1998
  11. Valg af valgstyrere til Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999.

 

Fraværende var:  Ingen

Åbent møde:  Ingen tilhørere

Spørgsmål kan stilles såvel skriftligt som mundtligt.

Spørgsmål kan ikke stilles til sager, der er på dagsorden

_______________________________________________________________________

J. nr. 00.01Ø09

32. Budgetkontrol pr. 28. februar 1999

Forvaltningerne har på grundlag af forbrugsrapport pr. 28. februar foretaget budgetkontrol.

Budgetkontrollen giver anledning til følgende forslag til tillægsbevillinger til driftsbudgettet:

Teknisk Udvalg

  • På vandafledningsbidrag er der sket en tilbagebetaling til en virksomhed vedrørende årene 95/96 til 97/98 på i alt, kr. 735.000 excl. moms. Tilbagebetalingen skyldes, at erhvervsvirksomheder kan opnå fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet.

Socialudvalget

  • I budgettet er der til aktiverede kontanthjælpsmodtagere, igangsætningsydelse, afsat kr. 57.740. Reglerne er ændret pr. 31. dec. 1998, således at der ikke længere kan ydes hjælp i form af igangsætningsydelse.
  • Sygedagpenge udviser en forventet mindreindtægt på kr. 540.000. Mindreindtægten fremkommer som følge af lovændring, der træder i kraft den 1. juli 1999, hvorefter Staten ikke længere yder 5o% refusion af sygedagpenge, der udbetales i mere end 52 uger. I beregningen er forudsat, at 15 personer modtager sygedagpenge efter 52. uge. Det kan oplyses, at merudgiften i et vist omfang forventes kompenseret via bloktilskuddet.

Økonomiudvalget

  • På renter af likvide aktiver forventes en mindreindtægt på kr. 475.000. Dette skyldes, at den faktiske gennemsnitlige likvide beholdning i 1999 bliver ca. 10 mio. kr. lavere end forudsat i budgettet. Det har derfor ikke været muligt at genplacere den beholdning af statsobligationer på nominelt 9,5 mio. kr., der udløb i november 1998.

Ingen af posterne vedrører serviceudgiftsområderne.

Det foreslås, at der gives tillægsbevilling på netto mindreindtægt kr. 1.692.260, der foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Økonomiudvalget 20.04.99: Indstilles godkendt. 

Byrådet  27.04.99: Godkendt. Retur til oversigt

_______________________________________________________________________

  J. nr. 00.01Ø02

33. Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 1998 til 1999

Ordningen er godkendt af byrådet den 5. sept. 1989 og fremgår af de generelle bemærkninger til budgettet. Endvidere kan ikke forbrugte vikarbudgetter på dagsinstitutioner overføres som godkendt ved budgetvedtagelse 1995.

Regnskab 1998 er nu afsluttet og der er foretaget opgørelse af de uforbrugte midler og beløbet udgør i alt kr. 1.105.200.

Overførslen kan specificeres således:

ANLÆG

Udvendig bygningsvedligeholdelse, faste ejendomme

128.700

Energibesparende foranstaltninger

31.200

IT-udvikling, folkeskoler

375.300

 

535.200

DRIFT

Alm. rammeoverførsel

441.600

Besparelse vikarbudgetter, daginstitutioner

76.600

5% pulje på folkeoplysningsområdet

51.800

 

570.000

Der søges i 1999 om tillægsbevilling på kr. 570.000 samt tillæg til anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb på kr. 535.200. Det totale beløb, i alt kr. 1.105.200 finansieres ved forbrug af kassebeholdning under henvisning til tilsvarende besparelse i 1998.

 Økonomiudvalget 20.04.99: Indstilles godkendt. 

Byrådet  27.04.99: Godkendt. Retur til oversigt


J. nr. 05.13.Ø03

34 Trafiksikkerhedsplan - overførsel af uforbrugt driftsbevilling fra 1998 til 1999

I forbindelse med analysen "Fartdæmpende foranstaltninger" til budget 1999 blev det drøftet at foretage en mere gennemgribende vurdering af de trafikale forhold i Purhus Kommune.

I den forbindelse gav Byrådet den 28.04.1998 en tillægsbevilling på 75.000 kr.

En væsentlig forudsætning for gennemførelse af projektet var et forventet tilskud fra Vejdirektoratets Trafikpulje. Ansøgningen hertil gav imidlertid afslag, hvorfor projektet ikke blev gennemført i 1998.

Efter 2. ansøgningsrunde har Vejdirektoratet nu meddelt, at Århus Amt tildeles et tilskud til projektet "Kommunal hastighedsplanlægning i Rosenholm, Purhus og Mariager kommuner". Det bliver herefter muligt at igangsætte projektet i 1999. Det forventes afsluttet i maj år 2000.

Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at der gives en tillægsbevilling til budget 1999 på 75.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen, med henvisning til et tilsvarende mindreforbrug i 1998.

Teknisk Udvalg 12.04.99: Indstilles godkendt.

Økonomiudvalget 20.04.99: Indstilles godkendt.

Byrådet  27.04.99: Godkendt. Retur til oversigt

 


 J. nr. 17.02.07S03/02/03

35. Regulering af bevilling til undervisningsmidler m.v. til Blicherskolen og Fårup Skole.

Skolerne får bevilling til undervisningsmidler m.v. beregnet på baggrund af elevtal i foregående skoleår, og der sker normalt ikke regulering selv om elevtallet er større eller mindre i det aktuelle skoleår.

Da der imidlertid er truffet beslutning om, at der skal ske en samling af 10. klasserne samt oprettes to specialklasser er en regulering begrundet i disse to forhold velbegrundet.

 Beregning af reguleringen fremgår af notat i sagen.

Resultatet er, at Blicherskolen grundet den manglende 10. klasse i de sidste 5 måneder af 1999 skal have en regulering på -11.740 kr., Bjerregrav Skole får ingen regulering idet der ikke var 10. klasse i det skoleår, der bruges som udgangspunkt for beregningen, og Fårup Skole får en regulering på + 980 kr.

På grund af oprettelse af specialklasserne skal Blicherskolen have en regulering for de sidste 5 måneder af 1999 på +4.900 kr.

Samlet giver det en regulering til Blicherskolen på -6.840 kr. og en regulering til Fårup Skole på +980 kr.

Social- og kulturforvaltningen 07.04.1999: Det indstilles, at der sker en regulering af undervisningsmiddelbevillingerne for 1999 til Blicherskolen og Fårup Skole på henholdsvis -6.840 kr. og + 980 kr., svarende til en samlet regulering på -5.860 kr., der tilføres kassen.

Børne- og kulturudvalget 12.04.99: Indstilles godkendt.

Økonomiudvalget 20.04.99: Indstilles godkendt.

Byrådet  27.04.99: Godkendt. Retur til oversigt 


J. nr. 00.01Ø36

36Generel samarbejds - og finansieringsaftale på fællesfinansierede områder mellem kommuner og amtskommuner.

Århus Amtskommune og Kommuneforeningen i Århus amt har udarbejdet et nyt grundlag for samarbejds- og finansieringsaftale på fællesfinansierede områder. Arbejdet er tilendebragt, men der er dog nedsat en teknikergruppe til at se på en række specifikke problemer.

Årsagen til at der skal udarbejdes ny finansieringsaftale skyldes, at de seneste års lovændringer på området har givet en række skævheder i de gamle aftaler. Århus Amt har derfor opsagt de tidligere aftaler og vil kun udbetale refusion efter konkret dokumentation i de enkelte sager, hvis der ikke indgås en ny aftale.

Kommuneforeningen anbefaler, at den udarbejde aftale indgås. Endvidere har Purhus kommune ønsket et tillæg til aftalen, der regulerer udarbejdelsen af refusionsgrundlaget udover det, der er beskrevet i selve aftalen. Aftalen og tillæg til aftalen beror på sagen.

Som det fremgår af aftalen, skal grundlaget for refusionen skabes igennem optællinger igennem hele 1999. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne de økonomiske konsekvenser af ændringerne. Forvaltningen skønner dog ikke, at det på

og ungeområdet vil betyde en ændring i refusionsgrundlaget. På det sociale område kan der blive tale om en mindreindtægt.

Social- og kulturforvaltningen 30.03.99: Det indstilles, at vedlagte aftale med Århus Amtskommune indgås. Evt. mindreindtægt medtages ved en følgende budgetkontrol.

Social- og kulturforvaltningen 07.04.99: Det indstilles at aftalen med Århus Amtskommune indgås.

Socialudvalget 08.04.99: Indstilles godkendt.

Børne- og kulturudvalget 12.04.99: Indstilles godkendt.

Økonomiudvalget 20.04.99: Indstilles godkendt.

Byrådet  27.04.99: Godkendt. Retur til oversigt


  J. nr. 18.01.00/20.07.00/16.03.30:S02

37. Bevillingsregler for ungdomsskole, ungdomsklub og musikskole.

Purhus kommunens ungdomsskole, ungdomsklubber og musikskole har i dag en udstrakt grad af økonomisk decentralisering, idet alle tre områder er én rammebevilling og alle konti er en del af rammebevillingen.

I forbindelse med en tilretning af kontoplanen på området, har forvaltningen undersøgt, om der kunne laves mere hensigtsmæssige bevillingsregler på området.

 I vedlagte bilag er et forslag til bevillingsregler vist. Rammerne for bevillingerne er i bilaget skrevet med "kursiv".

Det foreslås, at hele området stadig ses som et område og med mulighed for at flytte bevillinger mellem de tre områder. Derimod ønskes lederlønninger, pensionsbidrag, befordringsgodtgørelse, personaleforsikringer mv. lagt uden for rammebevillingen. Overskud fra dette område kan hermed heller ikke overflyttes til næstfølgende driftsår.

Endvidere er der et ønske om at dele rammebevillingen op i to områder, hvor der ikke løbende kan flyttes bevillinger imellem. De to områder er bredt sagt administration på den ene side og aktiviteter på den anden.

Der ønskes dog en mulighed for, at overførsel af ikke forbrugte midler i rammerne, frit kan flyttes mellem rammebevillingerne i næstfølgende driftsår.

Social- og kulturforvaltningen 27.01.99: Det indstilles, at bevillingsrammerne for ungdomsskole, ungdomsklub og musikskole følger ovenstående princip. Forslaget sendes herefter til høring i ungdomsskolebestyrelsen og musikskolebestyrelsen.

Børne- og kulturudvalget 02.02.1999: Indstilles godkendt - og sendes til høring.

Der er modtaget høringssvar fra bestyrelserne for musikskolen og ungdomsskolen.

 Høringssvarene vedlægges dagsordenen til Børne- og kulturudvalgets medlemmer.

  • Musikskolebestyrelsen har ingen bemærkninger til forslaget.
  • Ungdomsskolebestyrelsen har to bemærkninger:

   Der ønskes mulighed for efter ansøgning at overføre beløb fra den ene ramme til den
 anden i løbet af året. Der ligger i forslaget, at bestyrelserne ikke selv kan flytte beløb,
 men det vil netop kunne ske efter ansøgning i forbindelse med en budgetopfølgning i
 årets løb.
   Endvidere er der tilfredshed med, at lederlønninger m.v. holdes uden for rammen.
 Der ønskes dog mulighed for ved stillingsledighed at overføre til aktivitetsrammen.
 Forvaltningen vurderer ikke, at der er behov herfor. Der vil ved stillingsledighed ske
 konstituering, og udgifter i den forbindelse vil naturligvis skulle konteres uden for
 rammen, når de træder i stedet for udgifter, der ikke er indeholdt i rammebevillingen.

Social- og kulturforvaltningen 30.03.1999: Det indstilles, at bevillingsrammerne for ungdomsskole, ungdomsklub og musikskole følger det foreslåede princip.

Børne- og kulturudvalget 12.04.99: Indstilles godkendt.

Økonomiudvalget 20.04.99: Indstilles godkendt.

Byrådet  27.04.99: Godkendt. Retur til oversigt

_______________________________________________________________________

 J. nr. 14.12S05

38. Anlægsbevilling - Brandsikringsanlæg.

Der søges om en bevilling på kr. 265.000,00 ekskl. moms til etablering af brandsikringsanlæg på Spentrup Ældrecenter og på fem børneinstitutioner.

En gennemgang og brandsikringsmæssig vurdering af kommunens institutioner foretaget i 1998 viste en i hovedsagen rimelig og tilstrækkelig standard.

På ældrecentrene i Spentrup og Asferg er der dog ikke, som det er tilfældet på Ældrecentret i Fårup, udført automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg). På fem børneinstitutioner vurderedes det efter gennemgangen hensigtsmæssigt at opsætte yderligere brandsluknings-materiel.

I forbindelse med budget 1999 blev afsat kr. 215.000,00 ekskl. moms til ABA-anlæg på Spentrup Ældrecenter inkl. boliger i centret, og kr. 50.000,00 ekskl. moms til installation af slangevinder på fem børneinstitutioner.

For Spentrup Ældrecenter vedrører kr. 47.000,00 ældreboligerne i centret. Udgiften kan finansieres af de foretagne hensættelser til disse.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der gives en anlægsbevilling på kr. 265.000,00 ekskl. moms.

Bevillingen finansieres med kr. 218.000,00 af de på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb til brandsikring (i alt kr. 265.000,00) samt med kr. 47.000,00 fra hensættelser vedrørende ældreboligerne.

Endvidere foreslås det resterende rådighedsbeløb til brandsikring på kr. 47.000,00 anvendt til styrkelse af kassebeholdningen.

Teknisk Udvalg 12.04.99: Indstilles godkendt.

Økonomiudvalget 20.04.99: Indstilles godkendt. 

Byrådet  27.04.99: Godkendt. Retur til oversigt

_______________________________________________________________________

 J. nr. 13.06.02S08

 39. Anlægsregnskab - køb af ejendom

Projekt 11.98, matr. nr. 6q, Ørrild by.

 

 

Udgifter

Indtægter

Regnskab

kr. 784.495

kr.

0

Anlægsbevilling

kr. 800.000

kr.

0

Mindreudgift

kr.   15.505

kr.

0

Udgifterne vedrører købesum for areal til industriformål, bygnings- og handelsomkostninger afholdt i 1998.

Økonomiudvalget 20.04.99: Indstilles godkendt. 

Byrådet  27.04.99: Godkendt. Retur til oversigt

_______________________________________________________________________

 J. nr. 13.06.02S08

40. Anlægsregnskab - salg af jord - erhvervsformål 1998

Salg af jord samt manglende småarbejder i afsluttede udstykninger.

 

 

Udgifter

Indtægter

Regnskab

kr.

2.400

kr.

0

Anlægsbevilling

kr.

0

kr.

0

Merudgift

kr.

2.400

kr.

0

Udgifterne vedrører tinglysning af lokalplaner.

 Økonomiudvalget 20.04.99: Indstilles godkendt.

Byrådet  27.04.99: Godkendt. Retur til oversigt

 ______________________________________________________________________ J. nr. 13.06.02S08

 41. Anlægsregnskab - salg af jord - boligformål 1998

Salg af jord samt manglende småarbejder i afsluttede udstykninger.

 

 

Udgifter

Indtægter

Regnskab

kr.

77.712

kr.

832.192

Anlægsbevilling

kr.

100.000

kr.

830.000

Mindreudgift/merindtægt

kr.

22.288

kr.

 2.192

Indtægterne vedrører salg af 9 byggegrunde. Udgifterne vedrører rest tilslutningsbidrag el og salgsomkostninger til sagfører og landinspektør.

Økonomiudvalget 20.04.99: Indstilles godkendt.

Byrådet  27.04.99: Godkendt. Retur til oversigt

 


J. nr. 84.01G01

42Valg af valgstyrere til Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999.

I passende tid forud for valgdagen vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere.

For hvert afstemningsområde skal der blandt valgstyrerne vælges en formand.

Valg af valgstyrere fremgår af bilag i sagen.

Byrådet  27.04.99: Godkendt. Retur til oversigt

chart.dk