|
|
|
Byrådets møde tirsdag den 29. august 2000, kl. 19.00 på rådhuset Referat 54 Budgetkontrol pr. 30. juni 200055 Forslag til lokalplan nr. 268 og tillæg nr. 2 til Kommuneplan 1998-2009.56 Udviklingsarbejde vedrørende den integrerede lokalpsykiatriske indsats i Randersområdet57 Revisionsberetning – regnskab 1999. 58 59 60 Revisionsberetning for 1999 – integrationsområdet, der er omfattet af statsrefusion. 61 Revisionspåtegning – miljøforbedrende investeringer 1999 62 63 64 Endeligt likvidationsregnskab og driftsregnskab for MLK 1999 65 66 Anlægsregnskab – udvendig bygningsvedligeholdelse 1999 67 Anlægsregnskab – opførelse af 5 ældreboliger, Præstevænget 24-32 i Spentrup 68 Randersegnens Boligforening, afdelingsregnskaber for 1999. 69 Delegation i anledning af ny registerlovgivning. 70 12 stk. andelsboliger, Klokkevang, Asferg 71 72
Fraværende var: Steen Bundgaard Åbent møde: 2 tilhørere Spørgsmål kan ikke stilles til sager, der er på dagsorden. J. nr. 0.01Ø09 54. Budgetkontrol pr. 30. juni 2000 Forvaltningerne har på grundlag af forbrugsrapport pr. 30. juni foretaget budgetkontrol. Totalt set udviser budgetkontrollen en merudgift/mindreindtægt på 2,7 mio. kr., som foreslås finansieret af kassebeholdningen. Merudgiften/mindreindtægten kan i hovedtræk specificeres således, idet der i øvrigt henvises til de enkelte udvalgs budgetkontrol: Teknisk Udvalg Budgetkontrollen udviser totalt en mindreudgift på 12,9 mio. kr.
Børne- og Kulturudvalget Budgetkontrollen udviser totalt en merudgift på 1,4 mio. kr., der i væsentlighed fordeler sig således:
Socialudvalget Budgetkontrollen udviser totalt en merudgift på 2,0 mio. kr.
Økonomiudvalget Budgetkontrollen udviser totalt en mindreindtægt på 12,2 mio. kr.
Indstilling I alt udviser budgetkontrollen en merudgift/mindreindtægt på kr. 2.711.550, som foreslås finansieret af kassebeholdningen. Det foreslås, at der gives tillægs- og anlægsbevillinger i overensstemmelse med vedlagte specifikation. Økonomiudvalget 22.08.00:Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt.
J. nr. 01.02.05P16 55. Forslag til lokalplan nr. 268 og tillæg nr. 2 til Kommuneplan 1998-2009. Teknisk Forvaltning har, på foranledning af Fritz Kristensen, Industrivej 7, Spentrup, udarbejdet forslag til lokalplan nr. 268 for et nyt boligområde (B.1.13) på matr.nr. 3 e Spentrup by, Spentrup, beliggende ved Hastrupvej. Samtidig er der udarbejdet forslag til rammetillæg nr. 2 til Kommuneplan 1998-2009, da området er udlagt til centerformål og nu ønskes anvendt til åben, lav boligbebyggelse. Boligområdet omfatter et areal på i alt 5.175 m². Anvendelsen fastlægges til åben, lav boligbebyggelse som 1-etages parcelhuse med mulighed for udnyttet tagetage. Området, der omfatter 3 parcelhusgrunde og en eksisterende bygning med 2 udlejningsboliger, sikres en hensynsfuld og harmonisk bebyggelse i forhold til Spentrup Kirke og –kirkegård. Området gives vejadgang til kommunevejen Hastrupvej, dels via en privat fællesvej og dels direkte. Husnummereringen foretages ligeledes til Hastrupvej. Ved endelig vedtagelse af lokalplan nr. 268 opretholdes lokalplanområdet i byzone. Teknisk Forvaltning 19.07.00: Det foreslås, at forslag til rammetillæg nr. 2 og lokalplan nr. 268 indstilles godkendt til offentlig fremlæggelse i 8 uger fra den 6. september til den 1. november 2000. Teknisk Udvalg 16.08.00: Indstilles godkendt til offentlig fremlæggelse. Bilag vedlagt med undtagelse af Teknisk Udvalg og Økonomiudvalg, der har fået udsendt med tidliger dagsorden. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt til offentlig fremlæggelse. Byrådet 29.08.00: Godkendt til fremlæggelse
J. nr. 16.15.00A06 56. Udviklingsarbejde vedrørende den integrerede lokalpsykiatriske indsats i Randersområdet Psykiatriledelsen for Århus Amt iværksatte sommeren 1999 i samarbejde med Kommunerne i Randersregionen et udviklingsarbejde med henblik på udarbejdelse af en plan for hvorledes den Amtslige del af lokalpsykiatrien, psykiatrisk afdeling og de amtslige socialpsykiatriske aktivitets- og botilbud skal udvikle sig. Som eksempler på planens indhold, der vil få direkte følger for det Kommunale arbejde kan nævnes:
Ovenstående er beskrevet i udarbejdet analyse for psykiatriområdet for 2001. Psykiatrien for Århus Amt har som et led i ovenstående plan ansøgt om projektmidler via Den Sociale Sikringsstyrelse til etablering af en integreret udrykningstjeneste i Randersregionen. Der er bevilget et beløb for en 3-årig projektperiode på kr. 3.330.000. Projektet skal:
Den Kommunale indsats i forbindelse med ovenstående vil være at stille personaletimer til rådighed uden for almindelig arbejdstid i weekends og helligdage i en form for rådighedsvagt. Der vil blive etableret samarbejde Kommunerne imellem, således at ansatte vil have rådighedsvagt i f.eks. 2 kommuner. I projektperioden de næste 3 år, vil der ikke være nogen Kommunal udgift, idet der i projektet er søgt lønmidler hjem. Social- og kulturforvaltningen den 18.07.00: Det indstilles, at Purhus Kommune indgår i projekt i samarbejde med Århus Amt og Kommunerne i Randersregionen vedrørende integreret udrykningstjeneste i lokalpsykiatrien. Socialudvalget 07.08.2000: Indstilling godkendt. Klara Holt var fraværende under sagens behandling. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt.
J. nr. 00.01K01 57. Revisionsberetning – regnskab 1999. Revision beretning for årsregnskabet for 1999 vedlægges til Byrådets godkendelse. Revisionens bemærkninger kan opsummeres til følgende: Vedrørende revision af lønninger har revisionen konstateret 3 forhold som har givet anledning til bemærkninger. Disse kan resummeres til enkelte mangler ved dokumentation af intern kontrol, beskatning af "fri telefon" og retningslinier for medarbejders tjenestekørsel i egen bil. Forholdene er rettet i overensstemmelse med Revisionens anbefalinger. Vedrørende refusioner er der foretaget korrektion af for meget hjemtaget amtsrefusion. Revisionen har påpeget, at der i regnskabet mangler oversigter vedrørende uforbrugte driftsbevillinger samt leje- og leasingsarrangementer. Det er aftalt, at oversigterne udarbejdes fremover. Vedrørende anlægsregnskaber har Revisionen påpeget, at der ikke er blevet udarbejdet anlægsregnskaber for 2 projekter, som overstiger 1 mio. kr. Anlægsregnskaberne vil blive fremlagt til Byrådets godkendelse. Vedrørende forsyningsområderne anbefaler Revisionen, at der foretages en gennemgang af de eksisterende beregnings- og fordelingsmodeller. Den anbefalede gennemgang vil ske løbende, dog er det aftalt med Revisionen, at gennemgangen af spildevandsområdet først vil ske, når overvejelserne om den fremtidige struktur på området er tilendebragt. Det er aftalt med Revisionen, at det igangværende arbejde med udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser for ejendomsskatteområdet færdiggøres i regnskabsåret 2000. På baggrund af ovenstående redegørelse foreslås det, at Revisionens beretning godkendes. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt. J. nr. 00.01K01 58. Revisionsberetning for 1999 – boligsikring, boligydelse og lån til beboerindskud. Revisionsselskabet Deloitte & Touche har fremsendt beretning vedrørende revision af kommunens udgifter i henhold til lov om individuel boligstøtte ( boligsikring, boligydelse og lån til beboerindskud) i regnskabsåret 1999. Revisionen af området har ikke givet anledning til bemærkninger. Social- og kulturfovaltningen 03.08.2000: Det indstilles, at den foretagne revision tages til efterretning. Socialudvalget 07.08.2000: Taget til efterretning. Klara Holt var fraværende under sagens behandling. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles taget til efterretning. Byrådet 29.08.00: Taget til efterretning.
J. nr. 00.01K01 59. Revisionsberetning for 1999 – sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion. Revisionsselskabet Deloitte & Touche har fremsendt revisionsberetning for 1999 vedrørende sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion. Revisionen har i forbindelse med revisionen af personsager udvalgt 47 sager. Ved gennemgangen af disse sager har revisionen bemærket 3 sager med materielle fejl og ingen med formelle fejl. Social- og kulturforvaltningen har udarbejdet følgende forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger. Generelt kan anføres at revisionen af personsager er foretaget før regnskabsafslutningen, hvorfor eventuelle revisionsbemærkninger er rettet før årsafslutningen. 3.1.1 Kontanthjælp og aktivering. Der er konstateret et tilfælde, hvor der er udbetalt kontanthjælp samtidig med, at pågældende oppebære lønindtægt. Beløbet 3.331 kr. er omkonteret til tilbagebetalingspligtig hjælp, hvilket er meddelt klienten på møde i forvaltningen og bekræftet ved skrivelse af 22.02.2000. Kommunens retningslinier vedrører kontrol af lønindtægt ved udbetaling af kontanthjælp er ikke fulgt i dette tilfælde. Vigtigheden er indskærpet overfor rådgivergruppen. Der er endvidere bemærket 2 sager vedrørende flygtninge, hvor hjælpen er konteret som kontanthjælp til ikke flygtninge. Der er efterfølgende foretaget korrektion. Udover de retningslinier der er vedtaget vedrørende kontering af udgifter til flygtninge, laves der hvert år i forbindelse med regnskabsafslutningen en gennemgang af de enkelte områder, for at påse at der ikke er forekommet fejlkontering vedr. flygtninge. Revisionen af de to sager er foretaget før dette ekstra tjek, og proceduren vil derfor blive fastholdt. 3.1.2 Berigtigelse Beløb givet til smertebehandling er af socialministeriet d. 15 marts 1999 bedømt til at være en administrativ udgift. Revisionen fastholder dog, at udgiften er omfattet af reglerne for særlig støtte til revalidering og derfor ikke falder ind under de i §99 anførte administrative udgifter vedrørende lægeerklæringer m.v. Purhus Kommune er forsat af samme mening som revisionen, hvorfor der ikke er foretaget berigtigelse. Endvidere havde socialministeriet ønsket refusionsmæssig berigtigelse for 2 beløb for 1998, uanset beløbene er krævet tilbage. Revisionen af personsagerne er foretaget i 1998, og beløbene er derfor indgået allerede i 1998 og dermed reguleret i refusionsopgørelse for 1998. Social- og kulturforvaltningen 03.08.2000: Det indstilles, at den foretagne revision og vedtagelse tages til efterretning. Socialudvalget 07.08.2000: Taget til efterretning. Klara Holt var fraværende ved sagens behandling. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles taget til efterretning. Byrådet 29.08.00: Taget til efterretning.
J. nr. 00.01K01 60. Revisionsberetning for 1999 – integrationsområdet, der er omfattet af statsrefusion. Revisionsselskabet Deloitte & Touche har fremsendt beretning vedrørende revision af kommunens udgifter vedrørende integrationsområdet, der er omfattet af statsrefusion fra indenrigsministeriet i regnskabsåret 1999. Revisionen af området har ikke givet anledning til bemærkninger. Social- og kulturforvaltningen 03.08.00: Det indstilles, at den foretagne revision tages til efterretning. Socialudvalget 07.08.2000: Taget til efterretning. Klara Holt var fraværende ved sagens behandling. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles taget til efterretning. Byrådet 29.08.00: Taget til efterretning.
J. nr. 00.01K01 61. Revisionspåtegning – miljøforbedrende investeringer 1999 Revision af kommunens administration af Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. for regnskabsåret 1999. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Årsopgørelse er fremsendt til Finansstyrelsen. Teknisk Forvaltning 22.05.00: Det foreslås, at revisionspåtegningen godkendes. Teknisk Udvalg 16.08.00: Indstilles godkendt. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt.
J. nr. 82.18S05 62. Anlægsbevilling - Renovering af svømmesalen på Blicherskolen Ifølge investeringsoversigten for 2000 er der afsat et rådighedsbeløb på kr. 450.000 til renovering af svømmesalen på Blicherskolen. Renoveringen af svømmesalen omfatter følgende elementer:
Teknisk Forvaltning 27.07.00: Det foreslås, at der ansøges om anlægsbevilling på kr. 450.000, der finansieres af det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb. Børne- og kulturudvalget 14.08.2000: Indstilles godkendt. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt.
J. nr. 82.18S05 63. Anlægsbevilling – Varme- og ventilationssystem på Rådhuset I investeringsoversigten for 2000 er der afsat et rådighedsbeløb på kr. 780.000 til omlægning af varme- og ventilationssystemet på Rådhuset. I en analyse udarbejdet i forbindelse med budget 2000 beskrives problemerne med indeklimaet ved det nuværende system, og der er beskrevet et forslag til en omlægning af dette. Omlægningen, der er anbefalet af BST, drejer sig om opsætning af almindelige radiatorer og en indregulering af ventilationssystemet, således at dette fremover kun anvendes til ventilationsformål. Centralforvaltningen 10.08.00: Det foreslås, at der ansøges om en anlægsbevilling på kr. 780.000, der finansieres af det i investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt. J. nr. 09.12S55 64. Endeligt likvidationsregnskab og driftsregnskab for MLK 1999 Randers Kommune har nu afsluttet arbejdet med regnskabet for MLK Randers. Kommunernes Revision har revideret regnskaberne og udarbejdet afsluttende beretning for regnskabsåret 1999. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Det nedsatte likvidationsudvalg har godkendt de reviderede regnskaber og samtidigt besluttet,
Det samlede overskud til fordeling udgør kr. 1.086.243,73, hvoraf Purhus Kommunes andel udgør kr. 49.197,87. Teknisk Forvaltning 10.08.00: Det foreslås, at driftsregnskabet for 1999 og likvidationsregnskabet med tilhørende revisionsberetning godkendes og at likvidationsudvalgets beslutning om overskudsfordeling m.v. tiltrædes. Teknisk Udvalg 16.08.00: Indstilles godkendt. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt.
J. nr. 05.01.08S08 65. Anlægsregnskab – slidlagsarbejder 1999 Projekt nr. 54.99 Ifølge kommunens kasse- og regnskabsregulativ skal der udarbejdes og godkendes særskilt anlægsregnskab for afsluttede anlæg, der overstiger 1 mio. kr. Bevillingen er anvendt til renoveringsarbejder på en række udvalgte vej- og stistrækninger. Slidlags- og overfladebehandling er i 1999 udført på i alt 7,0 km vejstrækning. Hovedparten af asfaltarbejdet er udbudt i samlet licitation i samarbejde med Hadsund, Sejlflod ogMariager kommuner. Anlægsbevilling, Byråd 06.10.98 1.306.200 kr. Regnskab 1.346.239 kr. Merforbrug 40.039 kr. Bevillingsoverskridelsen vedrører slidlagsarbejde på Præstevænget i Spentrup, hvor udgiftsandelen, der har kunnet henføres til de almene ældreboliger og ældrecenteret, blev mindre end oprindeligt forudsat. Teknisk forvaltning 10.08.2000: Det foreslås, at anlægsregnskabet indstilles godkendt. Teknisk Udvalg 16.08.00: Indstilles godkendt. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt.
J. nr. 82.07S08 66. Anlægsregnskab – udvendig bygningsvedligeholdelse 1999 Projekt nr. 51.99 Ifølge kommunens kasse- og regnskabsregulativ skal der udarbejdes og godkendes særskilt anlægsregnskab for afsluttede anlæg, der overstiger 1 mio. kr. Anlægsbevillinger - Byråd 06.10.98 750.790 - Byråd 27.04.99, tillægsbevilling (ikke forbrugt driftsbevilling overført fra 1998) 128.700 - Byråd 14.12.99, tillægsbevilling 200.000 Bevilling i alt 1.079.490
Regnskab 1.052.341 Mindreforbrug 27.149 Af større arbejder er bl.a. udført
Uanset en tillægsbevilling på kr. 200.000 har en række prioriterede arbejder måttet udsættes i 1999. Væsentligst som følge af en række uforudsete men uopsættelige arbejder, en bølge af hærværk og indbrud på skole og hal i Spentrup samt konstatering af rådskader i bærende bygningsdele på Purhus-hallen. Af det det ikke forbrugte beløb er kr. 27.000 overført til budget 2000. Teknisk forvaltning 10.08.00: Det foreslås, at anlægsregnskabet indstilles godkendt. Teknisk Udvalg 16.08.00: Indstilles godkendt. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt.
J. nr. 03.02.00G01 67. Anlægsregnskab – opførelse af 5 ældreboliger, Præstevænget 24-32 i Spentrup Projekt nr. 04.99 Det afsluttede byggeri, der omfatter 5 ældre- og handicapvenlige boliger, udgør 3 .etape af ældreboligerne på Præstevænget. Godkendt anskaffelsessum 26.01.99 kr. 3.878.000 Endelig anskaffelsessum kr. 3.879.317 Byggeriet finansieres ved: kontantlån kr. 3.258.000, beboerindskud kr. 77.580 samt kommunal grundkapital kr. 543.737. Den foreløbige husleje på 652 kr. pr. m2, svarende til 3.368 kr. pr. måned pr. lejlighed, kan herefter fastholdes som endelig husleje. Bevillingsregnskab (ekskl. værdi af grund): - Anlægsbevilling 26.01.99 kr. 3.588.000 - Afholdte udgifter kr. 3.692.116 Merudgift på kr. 104.116 skyldes forhøjelse af kommunens byggesagshonorar samt større byggelånsrenter end budgetteret. Social- og kulturforvaltningen 31.07.00: Det indstilles
Socialudvalget 07.08.2000: Indstilling godkendt. Klara Holt var fraværende under sagens behandling. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt.
J. nr. 03.10Ø08 68. Randersegnens Boligforening, afdelingsregnskaber for 1999. Randersegnens Boligforening har fremsendt revideret regnskab for 1999 for afdelinger beliggende i kommune. Afdelingsregnskaberne er godkendt af boligselskabets bestyrelse og revisor har ikke bemærkninger til regnskabet. Det foreslås, at regnskaberne tages til efterretning. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles taget til efterretning. Byrådet 29.08.00: Taget til efterretning.
J. nr. 00.15A21 69. Delegation i anledning af ny registerlovgivning. Lov om behandling af personoplysninger trådte i kraft 1/7 2000. Den nye lov omfatter også manuelle registre, og gælder i modsætning til registerloven, ikke kun for registre, men derimod for al behandling af personoplysninger. Den hidtidige ordning med fastsættelse af registerforskrifter erstattes af en anmeldelsesordning til Datatilsynet (tidl. Registertilsynet). Behandling, som ikke omfatter oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra anmeldelse. I modsætning til tidligere er der ikke krav om politisk godkendelse. Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse om iværksættelse af sager, der behandles iflg. lov om behandling af personoplysninger, der kræver anmeldelse til Datatilsynet, delegeres til sekretariatet. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt.
J. nr. 03.03.00G01 70. 12 stk. andelsboliger, Klokkevang, Asferg Byrådet vedtog d. 25/1-00 at der kan etableres ustøttede andelsboliger i Purhus Kommune med kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der ligger mellem 65 og 80% af ejendommens værdi. Det er en betingelse for tilsagn om garanti, at der skal være afgivet bindende købstilsagn for mindst 75% af boligernes vedkommende. Et byggefirma vil bygge 12 ustøttede andelsboliger på Klokkevang. Det indstilles, at forvaltningen bemyndiges til at give tilsagn om garanti, når der foreligger bindende købstilsagn for 9 boliger. Økonomiudvalget 22.08.00: Indstilles godkendt. Byrådet 29.08.00: Godkendt.
J. nr. 17.01.01A23 71. Udtræden af skolebestyrelsen ved Blicherskolen Else Amby Sørensen, Frk. Sophiesvej 12, Spentrup, har fremsendt anmodning om at udtræde af skolebestyrelsen ved Blicherskolen. Social- og Kulturforvaltningen 21.08.00: Det foreslås, at Else Amby Sørensen udtræder af skolebestyrelsen, iflg. Bek. om valg af forældrerepræsentanter, § 31, stk. 1. Karl Beck Sørensen, Provstejorden 11, Spentrup, indtræder som stedfortræder. Byrådet 29.08.00: Godkendt. J. nr. 22.01G01 72. Nattilladelse til Spentrup Kro Indehaveren af Spentrup Kro, Fami Gruppen ApS, Hjørringgade 46, 9850 Hirtshals, har søgt om nattilladelse til kl. 05.00. Spentrup Kro har p.t. tilladelse til at holde åbent til kl. 03.00. Efter loven om restaurations- og hotelvirksomhed kan byrådet med politiets samtykke tillade, at visse restaurationer har åbent i den almindelige lukketid. Politiet kan meddele samtykke til nattilladelse til kl. 05.00. Det indstilles, at tilladelsen betinges af: -at tilladelsen er personlig -at tilladelsen kan tilbagekaldes i tilfælde af misbrug, og hvis benyttelsen giver anledning til lovovertrædelser, uorden og ulempe i eller uden for restaurationen, samt hvis tilladelsen ikke udnyttes i rimelig omfang -at forretningsstedet holdes lukket i tidsrummet fra kl. 05.00 – 08.00 med henblik på rengøring, samt af miljø-, samfunds- og ordensmæssige hensyn. Seketariatet 08.08.2000: Det foreslås, at politimesterens indstilling følges. Byrådet 29.08.00: Godkendt.
|