PurhusNet > Rådhuset > Byrådsmøder > 23. februar 99

 

 

Byrådets møde, tirsdag den 23. februar 1999, kl. 19.00 på rådhuset

Referat

Åbent møde: 1 tilhører

Fraværende var: Ingen

Indholdsfortegnelse  (p.g.a. forestående vinterferie er der p.t. ikke lavet links i dette dokument)

13. Frivilligt Socialt Arbejde.
14.
Beholdningseftersyn, rådhuset.
15.
Boligplacering af flygtninge.
16.
Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb i 1998 til 1999
17.
Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb i 1998 til 1999.
18.
Anlægsbevilling - renovering af Nørbækbroen.
19.
Anlægsbevilling - stibelysning.
20.
Kontormedarbejder i Blichers Børneby og Spentrup Børnehave.
21.
Registerforskrifter for FLD lokal lønstatistik.
 

J. nr. 16.00.08Ø49

13. Frivilligt Socialt Arbejde.

Purhus Kommune har på budgettet for 1999 afsat kr. 128.000 til fordeling blandt frivillige organisationer og foreninger.

Socialudvalget besluttede på møde 26.10.98, at ansøgningsfristen for organisationerne skulle være 31.12.98.

Der er modtaget 17 ansøgninger.

Af disse er 8 ansøgninger fra frivillige i Purhus Kommune, mens de resterende fordeler sig med 7 ansøgninger fra landsdækkende foreninger og 2 fra foreninger, der dækker flere kommuner i Amtet.

Følgende foreninger indstilles til at modtage tilskud:

1. Spentrup legestue - indstilling: kr. 1.500

2. Legestuen "Myretuen", Øster Bjerregrav - indstilling: kr. 3.300

3. "Husets venner" ved Fårup Ældrecenter - indstilling: kr. 3.000

4. Det Danske Spejderkorps, Skals Å gruppe - indstilling: kr. 5.000

5. Forældrekredsen til handicappede børn - indstilling: kr. 8.000

6. Ældre Sagen Netværksgruppe i Purhus - indstilling: kr.10.000

7. Asferg Ældrecenters vennekreds. - indstilling: kr. 3.000

8. Det psykiatriske brugerråd i Randers-regionen - indstilling: kr. 1.000

9. Støtteforeningen for sindslidende "Spredningsprojekt" - indstilling: kr. 3.000

10. Støtteforeningen for sindslidende til køb af grund - indstilling: kr. 5.000

11. Børnetelefonen - indstilling: kr. 3.000

12. Landsforeningen for arbejdsskadede - undersøgelse - indstilling. kr. 1.000

 

Følgende ansøgninger indstilles til afslag på ansøgning:

  • Landsforeningen af Turner- kontaktgrupper i Danmark.
  • SIND`s Pårørenderådgivning.
  • Landsforeningen Pårørende til Sindslidende, Århus Amt.
  • KFUM- og K's Sociale arbejde i Danmark (2 ansøgninger).
  • Nørbæk forsamlingshus "Stedet".

Afslagene er begrundet i for de landsdækkende organisationers vedkommende, at der ikke er tale om lokaltforankrede projekter.

Vedrørende Nørbæk forsamlingshus projekt "Stedet" findes dette projekt ikke at opfylde betingelserne for at kunne betegnes som frivilligt socialt arbejde.

Af den samlede pulje indstilles således kr. 46.800, fordelt blandt de foreninger der har ansøgt 21.12.98.

Med henvisning til at der resterer et beløb på kr. 81.200, indstilles det, at der udmeldes en ny ansøgningsrunde med ansøgningsfrist 01.06.99. Dette vil også give mulighed for, at eventuelle nye tiltag vil få mulighed for at ansøge om økonomisk støtte.

Social- og kulturforvaltningen 25.01.99: Det indstilles, at der af den afsatte pulje på kr. 128.000 i henhold til Lov om Social Service bevilges tilskud på kr. 46.800 jvf. ovenstående sagsfremstilling. Det indstilles endvidere, at der udmeldes en ansøgningsfrist pr. 01.06.99 med henblik på at fremkalde yderligere ansøgninger fra frivillige foreninger.

Socialudvalget 01.02.99: Indstilles godkendt.

Tage Bødker var fraværende.

Økonomiudvalget 09.02.99: Indstilles godkendt.

Byrådet 23.02.99: Godkendt.    Retur til oversigt

_______________________________________________________________________

J. nr. 00.01K01

14.  Beholdningseftersyn, rådhuset.

Revisionen har foretaget eftersyn på den kontante beholdning samt revideret afstemninger af bank- og sparekassebeholdninger den 11. december 1998.

Eftersynet gav ikke anledning til bemærkninger.

Økonomiudvalget 09.02.99: Indstilles taget til efterretning.

Byrådet 23.02.99: Taget til efterretning.    Retur til oversigt

_____________________________________________________________________

 J. nr. 03.02.00P22

15.  Boligplacering af flygtninge.

Efter aftale i Kommuneforeningen i Århus Amt skal Purhus Kommune i år 2000 modtage og boligplacere 30-33 flygtninge.

Da der ikke forventes ledig kapacitet på boligmarkedet, kan det blive nødvendigt at øge kapaciteten med 8 boliger.

Der skal tages stilling til, om boligerne i givet fald skal placeres samlet eller spredt i kommunen og, hvor de skal placeres. Det forudsættes, at flygtningene vil have samme sproglige baggrund.

Ud fra de erfaringer, der er fra tidligere modtagelse af flygtninge, er det hensigtsmæssigt, at de placeres således, at børnene kommer i samme daginstitution og skole.

Der skal være transportmuligheder til sprogskolen i Randers, og det vil være hensigtsmæssigt, at flygtninge placeres i nærheden af Erhvervscentret.

En placering af flygtningene i Fårup vil opfylde forvaltningens anbefalinger. Flygtningene skal ikke nødvendigvis boligplaceres i de nyopførte boliger, idet de nye boliger kan tjene som en erstatning for andre boliger, der bruges til flygtninge. Kommunen ejer et areal ved Poppelvænget i Fårup i tilknytning til eksisterende almene boliger, der vil være velegnet til opførelse af 8 almene boliger. Såfremt denne løsning vælges skal planforudsætningerne tilvejebringes.

Det foreslås, at sagen sendes til erklæring i

  • Børne- og Kulturudvalget vedr. placering i relation til skole og daginstitution,
  • Socialudvalget vedr. placering i relation til integrationsarbejdet og
  • Teknisk Udvalg vedr. placering i relation til den fysiske planlægning,

og at sagen efterfølgende sendes til principbeslutning i Byrådet om opførelse af 8 almene boliger.

Økonomiudvalget 19.01.99: Godkendt.

Socialudvalget 01.02.99: Udvalget var enige om, at det skulle være en samlet placering. Endvidere at der især ses på områder andre steder end ved tidligereplacering.

Tage Bødker var fraværende.

Børne- og kulturudvalget 02.02.1999: Der ønskes en samlet placering i enten Bjerregrav, Fårup eller Spentrup i prioriteret rækkefølge, idet prioriteringen tager højde for en geografisk fordeling.

De tre byer har alle mulighed for at give et samlet skoleforløb for børnene.

Teknisk Udvalg 03.02.99: Udvalget er enige om at pege på en placering i enten Asferg eller Fårup i prioriteret rækkefølge.

Økonomiudvalget 09.02.99: Det indstilles, at der opføres 8 almene boliger i Bjerregrav og at der udarbejdes lokalplan.

Byrådet 23.02.99: Godkendt.    Retur til oversigt

_____________________________________________________________________

 J. nr. 00.01S05

16. Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb i 1998 til 1999

Til igangsatte anlægsarbejder, der ikke er færdiggjort i 1998, søges om overførsel til 1999 af uforbrugte rådighedsbeløb i 1998.

Beløbene, der søges overført til 1999 og modsvares af et tilsvarende mindreforbrug i 1998, er følgende:

Ejendomme

 Byggemodning Tingvangen - 3. etape

 - udgifter 124.100 kr.

 - indtægter - 151.000 kr.

 Byggemodning Rørsangervej (10 parcelhusgrunde) 571.600 kr.

 Byggemodning erhvervsområde Purhus 502.500 kr.

Spildevandsanlæg

 Detailkloakering Rørsangervej 915.200 kr.

 Detailkloakering erhvervsområde Purhus 1.010.300kr.

 Driftsoptimering renseanlæg 178.800 kr.

Vejvæsen

 Forlængelse af Sneppevej 297.300 kr.

I alt , netto 3.448.800 kr.

Det foreslås, at der søges tillæg til rådighedsbeløb i 1999 på i alt 3.448.800 kr., jf. ovenstående, der finansieres af kassebeholdningen.

Teknisk Udvalg 03.02.99: Indstilles godkendt.

Centralforvaltningen 04.02.99: Ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget 09.02.99: Indstilles godkendt.

Byrådet 23.02.99: Godkendt.    Retur til oversigt

____________________________________________________________________

 J. nr. 82.06:16.15S06/69

17.  Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb i 1998 til 1999.

Byrådet godkendte 15.09.1998 etablering af et bofællesskab med 6 boliger og tilhørende personalefaciliteter i Spentrup. Etableringen sker efter Lov om almene ældreboliger.

Ved samme lejlighed blev afsat rådighedsbeløb samt frigivet bevilling til byggeudgifter på i alt 4.812.300 kr., der finansieres ved lånoptagelse, beboerindskud og kommunal andel.

Da byggeriet ikke var afsluttet ved udgangen af regnskabsår 1998, søges de ikke forbrugte rådighedsbeløb overført til 1999.

Beløbene, der søges overført til 1999 modsvares af et tilsvarende mindreforbrug i 1998 og udgør følgende:

 Anlægsudgifter, boligdel kr. 2.352.300

 Anlægsudgifter, personalefaciliteter kr. 227.500

 Lånoptagelse vedr. boligdel kr. - 3.850.560

 Beboerindskud vedr. boligdel kr. - 91.680

Social- og kulturforvaltningen 26.01.1999: Det indstilles, at der netto søges tillæg til rådighedsbeløb i 1999 på i alt - 1.362.440 kr. jfr. ovenstående, og at beløbet indgår i kassebeholdningen.

Socialudvalget 01.02.99: Indstilles godkendt.

Centralforvaltningen 04.02.99: Nettomerindtægten i 1999 modsvares af en tilsvarende mindreindtægt i 1998.

Økonomiudvalget 09.02.99: Indstilles godkendt.

Byrådet 23.02.99: Godkendt.    Retur til oversigt

_____________________________________________________________________

 J. nr. 05.03S05

 18. Anlægsbevilling - renovering af Nørbækbroen.

Ifølge investeringsoversigten for 1999 er der afsat et rådighedsbeløb på kr. 340.000 til renovering af Nørbækbroen.

Brorenoveringen vil omfatte udskiftning af broplade og egetræspæle. Broen udføres som den eksisterende til enkeltrettet trafik og til et akseltryk på ca. 10 tons.

Der forventes afholdt licitation på projektet primo marts, og selve udførelsen af projektet er planlagt til perioden maj - august 1999.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der ansøges om anlægsbevilling på kr. 340.000, der finansieres af det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb.

Teknisk Udvalg 03.02.99: Indstilles godkendt.

Centralforvaltningen 04.02.99: Ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget 09.02.99: Indstilles godkendt.

Byrådet 23.02.99: Godkendt.    Retur til oversigt

 ____________________________________________________________________

 J. nr. 05.04.12S05

19. Anlægsbevilling - stibelysning.

Ifølge investeringsoversigten for 1999 er der afsat kr. 100.000 til etablering af belysning på en række stier i bymæssig bebyggelse.

Der foreslås i 1999 etableret belysning på stierne ved Odinsvej, Krokusvej, Svalevej og Nyvej.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der ansøges om anlægsbevilling på kr. 100.000, der finansieres af det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb.

Teknisk Udvalg 03.02.99: Indstilles godkendt.

Centralforvaltningen: 04.02.99: Ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget 09.02.99: Indstilles godkendt.

Byrådet 23.02.99: Godkendt.    Retur til oversigt

 

 J. nr. 81.03:16.06.25G01/54/56

20.  Kontormedarbejder i Blichers Børneby og Spentrup Børnehave.

Der er i de senere år udlagt mere administrativt arbejde til de enkelte daginstitutioner. Dette arbejde varetages af daginstitutionslederen, da der ikke er sekretærhjælp i daginstitutionerne.

 I vedlagte brev ansøger ledere og forældrebestyrelser ved Blichers Børneby og Spentrup Børnehave om tilladelse til at konvertere 10 timer fra hver af institutionernes normering til en uddannet kontormedarbejder.

Institutionerne giver samtidig udtryk for, at de gerne vil indgå i et forsøg, hvor der skabes mere tid til ledelse, ved at lederen fritages for en administrativ forpligtelse.

Det skal derfor foreslås, at der som et 1-årigt forsøg ansættes en uddannet kontormedarbejder i 20 timer ugentligt med 10 timer i henholdsvis Blichers Børneby og Spentrup Børnehave. Institutionerne betaler hver med 10 timer af deres normering.

Forsøget skal have til formål at afdække, om de administrative opgaver varetages bedre, når der ansættes en kontormedarbejder, og om der bliver mulighed for en styrkelse af den pædagogiske ledelse.

Der skal foretages midtvejsrapportering fra institutionerne efter et halvt år og afsluttende evaluering ved forsøgets afslutning.

Social- og kulturforvaltningen 27.01.99. Det indstilles, at der som et 1-årigt forsøg ansættes en uddannet kontormedarbejder i 20 timer ugentligt med 10 timer i henholdsvis Blichers Børneby og Spentrup Børnehave. Institutionerne betaler hver med 10 timer af deres normering.

Børne- og kulturudvalget 02.02.1999: Indstilles godkendt.

Økonomiudvalget 09.02.99: Indstilles godkendt.

Byrådet 23.02.99: Godkendt.    Retur til oversigt

_____________________________________________________________________

 J. nr. 85.10G01

21. Registerforskrifter for FLD lokal lønstatistik.

Lønkontoret anmoder om godkendelse af registerforskrifter for et PC-system til udarbejdelse af løn- og personalestatistik for ansatte.

Registeret må kun indeholde oplysninger om ansatte i Purhus Kommune og tilknyttede institutioner, der bl.a. overføres fra Kommunedatas fælleskommunale Lønstatistiksystem.

Økonomiudvalget 09.02.99: Indstilles godkendt.

Byrådet 23.02.99: Godkendt.    Retur til oversigt

 

chart.dk