PurhusNet > Rådhuset > Plan & Projekter > Kommuneplan > Ændringer

 

Ændringsnotat til forslag til Kommuneplan 1998 - 2009.
Bilag til byrådsmøde d. 28. marts 2000
Se også
forslag indkommet i offentlighedsfasen

Dette notat er udarbejdet på baggrund af de indkomne indsigelser og forslag fra offentlighedsfasen for "Forslag til Kommuneplan 1998 - 2009" og indeholder de konkrete forslag til ændringer og tilføjelser.

Bymodeller side 7 efter sidste afsnit tilføjes:

    Perspektivområdet øst for Spentrup afklares dog først i forbindelse med Regionplan2001.

Butiksstørrelser side 15:

    I skemaet tilføjes ved Butikstorvet under udvalgsvarebutikker og efter 500: /1.5001 og under skema tilføjes henvisningen:

    1Der kan etableres 2 udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m2.

    Sidste afsnit "For automobilforretninger, tømmer…  " ændres til:

    Disse varegrupper omfatter bil-, campingvogns-, lystbåde- og landbrugsmaskinforretninger og tømmerhandler, samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning til tømmerhandel, og som udgør en integreret del af tømmerhandlen.

    For disse butikker kan der ikke planlægges med et brnttoetageareal for de enkelte butikker på mere end 5.000 m2.

Befolkningstilvækst side 17 efter sidste afsnit tilføjes:

    Gennem årene er der imidlertid sket et fald i husstandenes størrelse. Over de sidste 30 år er indbyggerantallet i kommunen steget med knap 2000. Antallet af boliger er i samme periode steget med 1.300.
    Samtidig er antal indbyggere pr. bolig faldet fra 3,2 til 2,5 i gennemsnit. Denne udtynding kan ventes at fortsætte, og om 15 år skønnes indbyggertallet pr. bolig at være gennemsnitlig 2,0. Skal indbyggertallet holdes stabilt, skal der derfor bygges 40 - 50 boliger årligt i de kommende år. Boligbyggeriet er en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning, idet der også samtidigt skal være en efterspørgsel efter boliger her i området.

Amtets udbygningsplaner side 27 ændres til:

    Amtsrådet vedtog den 24. februar 2000 Vejplan 2000, der beskriver de initiativer, der skal gennemføres på landevejene i Århus Amt i årene 2000 - 2008. I vejplanen indgår også de hovedlandeveje, som amtet har overtaget pr. i. januar 1998.
    Af aktivitetsplanen fremgår, at i Purhus Kommune skal der i perioden 2003 - 2005 gennemføres et projekt. Det er udførelse af 2,8 km cykelsti på Viborgvej fra Klørup til Ø. Bjerregrav. Der er ikke udtaget yderligere projekter til udførelse i planperioden.

Hop til topppen

 

chart.dk