Amtets detailhandel

			PurhusNet > Rådhuset > Plan & Projekter > Amtets detailhandel



	Debatoplæg: Udgivet af Århus Amt, oktober 98 Detailhandlen samles i de større byer - skal det fortsætte? PLAN FOR DETAILHANDEL I ÅRHUS AMT Århus Amt skal udarbejde en plan, der kan danne ramme for den fremtidige udvikling af detailhandelen i amtet. Planen udarbejdes som et tillæg til regionplanen. Kommunerne følger op på regionplanen ved at udarbejde kommune- og lokalplanbestemmelser vedrørende detailhandel. Inden der udarbejdes et regionplanforslag gennemføres en offentlig debat for at indsamle idéer og forslag til den forestående planlægning. Folderen her lægger op til denne debat. Sideløbende hermed lægger en række kommuner op til debat om den lokale butiksforsyning. Baggrund Baggrunden for planlægningsopgaven er, at Folketinget i foråret 1997 ændrede planloven med henblik på at fremme buriksudbudet i de mindre og mellemstore byer. Forud for lovens tilblivelse havde regeringen nedsat et derailhandelsudvalg under Miljø- og Energiministeriet og en butiksstrukrurkommission under Erhvervsministeriet. Opgaven var at analysere udviklingstendenser og fremtidsperspektiver for detailhandels strukturen i landet. De generelle udviklingstendenser viser, at store udvalgsvarebutikker samles i centre uden for byerne. Derved forøges bilafhængigheden, og midtbyerne tømmes for liv og attraktion. Endvidere vil få store byer få øget omsætning, mens mange mindre byer vil få vanskeligt ved at opretholde en butiksforsyning. Såvel udvalgsvare- som dagligvarebutikkerne i de mindre byer er truet. Ny lov om planlægning for detailhandel På baggrund af Detailhandelsudvalgets rapport har Folketinget revideret planlovens bestemmelser vedrørende amter og kommuners planlægning for den fremtidige butiksforsyning. Planlægningen til butiksformål skal fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og fremme en samfundsmæssigt bære-dygtig detailhandelssrruktur, med begrænsede transportafstande. Arealer til butiksformål skal derfor - med en række undtagelser - udlægges i den centrale del af en by eller centralt i de enkelte bydele i større byer. Amtets muligheder Detailhandelsudviklingen er først og fremmest styret af de frie markeds-kræfter - udbud og efterspørgsel, kundernes forbrugsmønster og erhvervslivets faktiske investeringslyst. Amtets muligheder for at påvirke detailhandelsudviklingen er beskrevet i planloven. I Regionplanen kan amtet fastsætte grænser for, hvor meget butiksareal der kan etableres i de enkelte byer og bydele, fastsætte grænser for maksimale buriksstørrelser, og udlægge arealer til butiksformål. Kommunernes muligheder Kommunerne har gode muligheder for gennem kommune- og lokalplanlægningen at styrke og fortærtte center-områderne. Derudover kan der satses på en række tiltag, der kan være med til at bevare en butiksforsyning i de mindre og mellemstore byer, f.eks. styrke samarbejdet de handlende imellem, forbedre de trafikale forhold og parkeringsforholdene, og forskønne centerområderne ved hjælp af belægning, beplantning og andet udstyr. DETAILHANDLENS UDVIKLING Antallet af butikker falder. Her i 1998 er der knap 3700 butikker i amtet. Det er ca. 30 % færre butikker end for 30 år siden. Tallene dækker over, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med mere end 50 % til i dag ca. 1430 dagligvarebutikker, mens antallet af udvalgsvarebutikker er steget med ca. 30 % til i dag ca. 2240 udvalgsvarebutikker. For så vidt angår udviklingen i antallet af udvalgsvarebutikker, dækker tallene over, at det er i de større byer, tilvæksten har fundet sted, mens udvalgsvarebutikkerne i de små byer i stor udstrækning er lukket. Den lokale dagligvarehandel viger I slutningen af 1960erne foregik dagligvarehandien lokalt, idet lokalkøbsandelen i alle kommuner var på over 80 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i de fleste kommuner stort set svarede til det forbrug, befolkningen i kommunen havde. Også i 1997 er der kommuner, hvor dagligvarehandlen hovedsageligt foregår lokalt. Men der er en række kommuner, der er inde i en meget kritisk udvikling, hvor lokalkøbsandelen for dagligvarer er faldet til omkring 50-65 %. Endvidere dækker dagligvareomsætningen opgjort på kommuneniveau over, at der inden for de enkelte kommuner er sket en koncentration af dagligvarehandlen på færre byer. Typisk er antallet af byer med dagligvarebutik halveret over de seneste 25 år. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at det af Butiksstrukturkommissionens betænkning om forbrugere og butikker fremgår, at næppe mere end 2-3 % af husstandene har mere end 2 km til butikker samtidig med at de ikke har bil. Udvalgsvarehandlen samles i de større byer For så vidt angår udvalgsvareomsætningen så foregår langt hovedparten af handlen i de 4 egnscenterkommuner: Århus, Randers, Silkeborg og Grenaa. Såvel i 1997 som i slutningen af 1960'erne lå knap 85 % af udvalgsvareomsærningen i disse 4 kommuner. Til sammenligning bor ,,kun" omkring 66 % af amtets befolkning i disse kommuner.

De 4 egnscenterkommuner er de eneste, der havde og fortsat har en større udvalgsvare omsætning end det forbrug, befolkningen i kommunen har. Og egnscenter kommunerne har styrket deres position.

Udover egnscenterkommunerne havde også Hammel, Skanderborg, Rønde og Odder kommune en fin lokalkøbsandel for udvalgsvarer i slutningen af 1960erne. Disse kommuner står fortsat pænt om end en smule svagere. Endvidere har kommuner som Hadsten, Ebeltoft, Samsø og Sønderhald styrket deres udvalgsvareomsætning i perioden.

Udviklingstendenser
Den helt generelle udviklingstendens i detailhandelsstrukturen er, at det med få undtagelser kun er de store og mellemstore byer i amtet, der på længere sigt kan opretholde en varieret detailhandelsforsyning.

Som en del af denne udvikling er de største byers position som handelsbyer styrket. Dels ved at der i udkanten af byerne er etableret områder med store lavprisvarehuse og store udvalgsvarebutikker, som forsyner et meget stort opland. Dels ved at der er etableret nye butikscentre og større udvalgsvarebutikker i de centrale byområder.

I alle byer er tendensen, at specialbutikker for dagligvarer erstattes af supermarkeder og discountbutikker. I de mindre byer har den tendens ført til, at der ikke længere er specialbutikker. Men også andre udviklingstendenser, hvis omfang endnu ikke kendes, kan få betydning for den fremtidige detailhandelsstruktur.

Eksempelvis kan der inden for visse varegrupper forventes en betydelig handel via internet og postordre, hvor varerne ikke sælges fra butikker, men distribueres med post eller bud. Et andet eksempel er forbrugernes stigende kvalitetsbevidsthed og ønske om personlig betjening og vejledning, der kan øge de mindre specialbutikkers markedsandele.

Detailhandelsstrukturen i Århus Amt 1998. Kortet viser de byer, hvor der er 4 eller flere udvalgsvarebutikker, samt byer herudover, hvor der er I eller flere dagligvarebutikker.I Århus, Randers og Silkeborg er butiksantallet op gjort for henholdsvis midtbyen og omliggende bydele.Kortet viser endvidere hovedoplandet vedrørende udvalgsvarehandel til de vigtigste handelsbyer. Oplandet til Århus rækker udenfor amtet

FREMTIDENS DETAILHANDEL — SCENARIE I

Scenarie 1 er et fremtidsbillede, der viser situationen, hvis udviklingstendenserne fortsætter som hidtil. Det er et alternativ, hvor der satses på de handelsbyer, der allerede i dag står forholdsvis stærkt.

Dette kan måske føre til,

at dagligvarebutikker koncentreres på færre byer — som hovedregel i byer med over 1.000 indbyggere,

at udvalgsvarehandlen i de større byer øges.

at udvalgsbutikker forsvinder i de små og de mindre byer — typisk i byer med helt op til 4.000 indbyggere,

at bilafhængigheden stiger som følge af store afstande.

Herudover kan det forventes, at butiksforsyningen i enkelte småbyer bevares, eksempelvis i ferieområder og i områder med meget store afstande til andre byer med butikker.

Udviklingstendenser
Det er sandsynligt, at de 4 egnscentre Århus, Randers, Silkeborg og Grenaa vil øge deres andele af udvalgsvareomsætningen. Med undtagelse af Grenaa er det endvidere sandsynligt, at egnscentrene vil kunne opretholde en endog meget specialiseret udvalgsvareforsyning.

I de byer, der er mindre end egnscentrene — typisk i de mellemstore byer med 4.000-8.000 indbyggere — vil der fortsat være udvalgsvarebutikker. Men den sandsynlige udvikling vil være,

at området med butikker vil indskrænke sig til den centrale del af byen,
at der kun kan opretholdes et butiksnet med mere standardiserede varer,
at sortimentet indenfor den enkelte varegruppe bliver relativt snævert,
at en del udvalgsvarebrancher om 10 - 15 år ikke vil være repræsenteret, eks. damebeklædning, bøger og legetøj
at det generelt må forventes, at flere udvalgsvarebutikker må lukke ved generationsskifte.

I de mindre byer som Rønde og Auning vil der være risiko for, at udvalgsvarebutikkerne helt forsvinder

Kortet viser de byer, der forventes i fremtiden at have udvalgs vare butikker og dagligvarebutikker, hvis udviklingen fortsætter.

SPØRGSMÅL

Er det acceptabel at dagligvarebutikker forsvinder i så mange byer?

Vil vi indstille os på at udvalgsvarer kun kan købes få steder i amtet? - Man må "tage til byen" for at handle.

Skal transportstrukturen, herunder den kollektive trafik, indrettes på denne form for butiksforsyning?

FREMTIDENS DETAILHANDEL — SCENARIE 2

Scenarie 2 er et fremtidsbillede der viser en situation, hvis udviklingen i de mindre byer støttes. Herunder også byer, som i dag står forholdsvis svagt.

Dette kan måske føre til,

at dagligvarebutikker kan bevares i en række små byer med under 1.000 indbyggere,

at udvalgsvarebutikker kan bevares i et antal mindre byer med under 4.000 indbyggere, og

at bilafhængigheden ikke øges markant, da der kan handles lokalt.

Herudover vil der være risiko for, at detailhandelsudviklingen i de største byer stagnerer, som følge af de initiativer der skal fremme butiksforsyningen i mindre byer. Risikoen for stagnation er sandsynligvis størst i byer som Odder, Skanderborg og Grenaa..

Styringsmuligheder
For at styre udviklingen i retning af en mere decentral butiksstruktur, kan der benyttes forskellige reguleringsmidler.

Amtet kan

afgrænse de områder, hvor der kan etableres butikker, meget snævert i de store byer, så der bliver begrænsede muligheder for nybyggeri,

udlægge mere rummelige områder til butikker i de mindre og mellemstore byer,

sætte en grænse for det samlede nybyggeri af butikker i hver af de større byer, og

sætte en grænse for størrelsen på den enkelte butik, afhængig af hvilkehovedvaregrupper, der sælges.

Derudover er det nødvendigt at tage initiativer på lokalt plan og eksempelvis

udbygge samarbejdet inden for detailhandelen,

forsøge at påvirke kædebutikkernes investeringspolitik, og

forbedre bymiljøet.

Hvis en tilstrækkelig del af udvalgsvarehandlen flyttes fra egnscentrene til de mindre og mellemstore byer, er det eksempelvis Mariager og Ryomgaard, der kan opretholde udvalgsbutikker

Kortet viser de byer, der forventes i fremtiden at have udvalgs varebutikker og dagli~gvarebutikker, hvis forbrugerne i højere grad køber ind lokalt, og butiksforsyningen i de mindre byer støttes gennem planlægningen.

SPØRGSMÅL

Skal udviklingen i byer som Århus, Grenå og Odder bremses for at tilgodese de mindre byer?

Hvad kan få forbrugerne til at handle lokalt, så butikker kan bevares i så stort et antal byer?

Skal der sættes meget lave maksimumsgrænser, eks. 1500 m2 for dagligvare- og 500 m2 for udvalgsvarebutikker, så størrelsen passer til et mindre opland?

Hvad kan der gøres for at støtte udvalgsvarebutikker i mindre byer som Kolind og Assens?

DIN MULIGHED retur til toppen

I perioden frem til den 15. december har alle borgere, interesseorganisationer, handlende og myndigheder mulighed for at komme med idéer og kommentarer til det forestående planlægningsarbejde.

VI HØRER GERNE DIN MENING
Ideér og forslag skal være amtet i hænde senest den 15. december og sendes til:

Århus Amt
Natur- og Miljøkontoret
Lyseng Allé 1
8270 Højbjerg

Oplæg til debat:

Skal udflytningsmulighederne for butikker i de store byer bremses?

Hvad kan der gøres for at bevare- eller måske ligefrem skabe flere butikker i de mindre og mellemstore byer?

Skal P-mulighederne og biltilgængeligheden være bedre i bycentrene?

Skal cyklister og kollektive trafikanter i højere grad tilgodeses ved placering af butikker?

Skal grænserne for butiksstørrelser ændres i.f.t. de nuværende størrelser: dagligvarebutikker ikke over 3000 m2; udvalgsvarebutikker ikke over 1000 m2?

Er der steder hvor der skal være muligheder for større butikker , og steder hvor der skal være krav om mindre butikker? - og i så fald hvor?

Skal der etableres flere store butikscentre uden for byerne - de såkaldte aflastningscentre - for at aflaste bymiljøer i midtbyerne? - og i så fald hvor?

Overordnet tidsplan

OKTOBER - DECEMBER 98

Idéfase

Offentliggørelse af idéoplæg og indkaldelse af ideer og forslag til det videre planlægningsarbej de.

FORÅR 99

Udarbejdelse af forslag til regionplantillæg

Med baggrund i idéfasen udarbejdes et egentlig forslag til regionplantillæg —evt, med alternative forslag.

SENSOMMER 99

Regionplanforslag/debat Offentliggørelse af regionplanforslag, og minimum 8 ugers offentlighedsfase, hvor forslaget kan kommenteres.

EFTERÅR 99

Behandling af indsigelser Behandling af modtagne indsigelser herunder evt, forhandlinger med Miljø- og energiministeren.

ULTIMO 99

Vedtagelse og offentliggørelse af regionplanrillæg

Yderligere oplysninger om planlægningen for den fremtidige butiksforsyning kan fls hos:

Lisbeth Roi Madsen Natur- og miljøkonroret Århus Amt

Tlf. 89 44 65 67

Rapporter

Detailhandelsudvalgets Rapport, 1998, udgivet af Miljø- og energiministeriet, Landsplanafdelingen.

Butikker og forbrugere — nu og i fremtiden. Betænkning fra Butiksstrukrurkommissionen, Erhvervsministeriet 1998.

Bøgerne kan købes i boghandlen eller bestilles hos Statens Information, tlf. 33 37 92 28.

Undersøgelse af detailhandlen i Århus Amt, Institut for Center-Planlægning, 1998. Kan ses på kommunekontoret og på Åmtsgården.

retur til toppen