PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
08/04/02
Spentrup 2 - PIF 3-2 (0-1)
Spentrup holdet gjorde det nødvendig for PIF at spille rimeligt defensivt i første halvleg, og den taktik lykkedes til punkt og prikkke. Spentrup pressede og fik da også nogle gode chancer, som Michael Rauff klarede i fin stil. I den anden ende blev det til relativ få kontraangreb, og et af diise resulterede i et typisk Larsen mål: En håbløs bold næsten ude over baglinien blev fanget og sendt forbi en lidt for offensiv målmand. Efter pausen blev spillet lidt mere fordelt på banen. Efter et hjørnespark til Spentrup endte bolden lidt uden for feltet, hvor et langskud blev drejet ind i netmaskerne af en Spentrupspiller placeret ganske nær den ene stolpe. Det lignede en tyk off-side. Noget irriterede kom PIF længere frem på banen, og burde have scoret på efter at et skud fra Jens Larsen blev pareret. I stedet blev det til 2-1 til Spentrup. Dennne stilling holdt sig til 12 min. før tid, hvor et indlæg fra baglinien fik lov til at passere tværs gennem Spentrups forsvar, så Jens Peter Hansen blot kunne sætte en fod på. Derefter havde PIF egentlig godt styr på begivenhederne, men desværre - 4 min før tid rammer et Spentrup skud en forsvarsspiller, og snyder en sageløs Rauff i PIF målet. Målscorere: Jens Larsen 1, Jens Peter Hansen 1.