PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
12/06/06
Purhus-BB 3-4 (2-2)

Purhus startede som lyn og torden og bragte sig foran 1-0 uden at BB havde rørt bolden overhovedet!!! Efter en 6-7 berøringer blev en bold spillet i dybden og Troels fik kantet angriberen så der blev dømt straffe. Der gik ikke lang tid yderligere før den var gal igen en lang bold til højre og 2-0 til Purhus. Det så endog meget svært ud for BB. Men så langsomt fik BB bedre fat og luften gik lidt ud af Purhus i varmen og på et indlæg fra Hans Larsen fik Carsten Fuhlendorff så headede et mål ind så der var lidt kontakt igen.

Inden halvleg fik Jesper Faber sig kantet igennem forsvaret og lagt bolden over i det fjerne hjørne og pludselig var det hele lige igen. Faber fik dog også kort efter et gult kort og det var hårde 10 min. for BB men det lykkedes at komme igennem.

I 2. halvleg var det Purhus der havde bedst luft og styrede begivenhederne men BB havde kontrafasen og på en hurtig fremlægning fra Carsten Fuhlendorff fik Faber lobbet bolden over Rauff i målet og 3-2 til BB - en flot scoring af Faber.

Lidt senere fik BB et hjørne som Faber sendte ind i panden af Carsten og så var det 4-2. Jens Larsen tordnede et langskud i nettet og skabte spænding om resultatet. Der blev dog ikke flere scoringer og for anden kamp i træk fik BB en sejr på 4-3 efter en flot fighterindsats.