PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
22/08/06
PIF- FSI 4-3 (3-1)
En ganske seværdig kamp med masser af mål. PIF kom bedst fra start og kom hurtig foran 1-0 på hovedstød efter et perfekt indlæg fra Henrik. FSI fik reduceret i et af deres sjældne besøg foran PIF målet, hvor forsvaret endnu ikke var vågnet op. Carsten gjorde det til 2-1 i en situation, hvor han fra kanten af feltet fik fri skudfelt, hvilket han benyttede til behersket at lægge bolden ind ved den ene stolpe. 3-1 blev efter at tre PIF spillere nærmest ubeslutsom havde skubbet bolden rundt foran FSI målet, inden Karsten Klit gjorde en ende på forestillingen ved at banke bolden op under overlæggeren. Det gjorde FSI endnu flottere efter pausen - et hårdt langskud tog undersiden af overliggeren; ramte stregen og sprang op i net taget. Denne reducering kom efter, at PIF havde misbrugt nogle gevaldige chancer, så nu vejrede FSI morgenluft, og fik da også tilkæmpet sig et straffespark, der bragte dem på 3-3med ti mimutter tilbage. PIF var dog stadig med, og en velspillende Carsten sparkede fra baglinien hårdt ind foran FSI målet, hvor en FSI spiller venligst hjalp bolden over målstregen. Så venlig var Brian Dahl ikke - få minutter før slutfløjtet fik han i sidste øjeblik sparket et farligt forsøg langs mållinien og forbi stolpen på den rigtige side. Målscorere: Ulrik, Karsten & Carsten hver 1