PurhusNet > Debatter > Skolestruktur > Asferg Skole > Sammendrag

Skolebestyrelsen på Asferg Skole fremfører bl.a. følgende synspunkter og spørgsmål:

Amtsavisen refererer fra borgermødet i Bjerregrav: "Lettelsen breder sig", at Lars Bang skulle have sagt, at der skulle ualmindeligt gode argumenter til for at røre ved Bjerregrav skoles overbygning. Hvis det er korrekt, hvordan er nogen så kommet i tanker om at skrive sådan i et brev til alle forældre i kommunen? Det kan da vel ikke være rigtigt, at et brev indeholder så alvorligt et forslag, som udvalgsformanden ikke vil kendes ved?

Mon der er ret mange, der tænker over, at Asferg Skole ville være lige så stor som Bjerregrav, hvis vi ikke afleverede vores elever til 8.-9.-10.kl?

Folkeskoleloven siger i § 3, at skolen er en 9-årig grundskole. Skulle man se helt nøgternt på loven og intentionerne i den, skulle vi så egentlig ikke have en skole helt til 9. kl?

Lars Bang sagde også i Bjerregrav, at en halv times kørsel til skole var det maksimale, der kan accepteres. Betyder det ikke, at en del af Asferg skoles elever, f.eks. fra Dyrby-området ikke kommer til Fårup? Er der en skjult dagsorden, så det i virkeligheden er meningen, de skal til Blicherskolen?

I Bjerregrav-referatet siges det også, "at hver sten skal vendes, så man ikke om to år står med en forkert skolestruktur." Det kan vi helt tilslutte os, men synes udvalget virkelig, at man med de fire forslag har vendt hver sten? - Specielt taget i betragtning, at udvalget tilsyneladende slet ikke synes om forslag 4 (flytning af Bjerregravs overbygning)?

Det har glædet folk i Asferg-området, at der nu endelig er solgt erhvervsgrunde ved motorvejen. Vi forestiller os, at byen vil udvikle sig sammen med denne udbygning.

Imidlertid skal der vist ikke byggemodnes til boliger i Asferg. Er det sådan, at Byrådet ligefrem ønsker at forhindre en udvikling i Asferg?

Hvilke gode grunde er der til at flytte 7. klasse fra en skole, hvor det går godt, en skole som forældre vælger at sætte deres børn i?

At beskære en skole, hvor der arbejdes målrettet og ansvarligt, er det en måde at drive lokalpolitik på - at tilgodese borgernes interesser?

Skolelovens formålsparagraf afsluttes med en fin sætning: Skolens undervisning og hele dagligliv må bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Mon I politikere kan forklare vores børn, hvordan det hænger sammen med at tage 7. klasse væk fra den skole i kommunen, der har den næststørste grundskole! Kun Blicherskolens grundskole er større end vores. Er det mærkeligt, at vi har svært ved at se logikken i jeres forslag?

Når vi hører svaret: I læseplanerne hører 7. klasse til overbygningen, må vi sige, det er et luftigt argument. Skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen kan selv udforme læseplaner, så de vil kunne ændres næste år. Skal man så flytte 7. klasse tilbage? Nej, sådan gør man ikke. Skoleloven er derimod det vigtige dokument. Læseplanerne er jo kun en slags opskrift på, hvordan man kan opfylde loven.

Et af de steder, hvor loven virkelig skiller eleverne, er § 13 , der fortæller om anvendelsen af karakterer i skolen. I 8.-10. kl får eleverne karakterer efter 13-skalaen (00, 03, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13). I 1.-7.klasse må karakterer ikke anvendes. Det er en adskillelse, der står i loven, og den kan ikke laves om kommunalt. Er den da ikke meget mere betydningsfuld end nogle læseplaner, der kan laves om efter forgodtbefindende i den enkelte kommune?

chart.dk