Synspunkter & Meninger:

11.2.08

Debatindlæg Amtsavisen & Purhus Tjele Ugeavis, 11. februar 2008

Forestil dig, at du max. må køre 80 km/t på motorvejen og dette til trods for, at du kører i nyeste model, der er helt i top både miljø- og sikkerhedsmæssigt. Ingen tvivl om, at eksperter vil kunne dokumentere, at en sådan fartbegrænsning både vil redde menneskeliv og gavne miljøet.

Så hvorfor er det egentligt, at politikerne har tilladt hastigheder på op til 130 km/time? Årsagen er den simple, at politikerne – i modsætning til eksperterne – skal forholde sig til helheden. Færre trafikuheld og renere luft er elementer i vor velfærd, men der er absolut også behov for en produktion, der kan betale for øvrige ønsker om velfærd. Det kræver en smidig trafik afvikling – folk skal kunne komme på arbejde og varer transporteres - og derfor har politikerne besluttet nugældende hastighedsgrænser.

Folketingets politikere har tilsvarende besluttet og lovgivet omkring regulering af husdyrproduktionen. Denne lovgivning kræver kørsel i ”nyeste modeller” dvs. brug af bedste teknologi, og at ”farten” stedse afpasses efter forholdene dvs. at der tages udstrakt hensyn til sårbar natur. Den ypperste ekspertise fra Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser har stået for beregningerne.

Det er kommunen, der skal udstede ”kørselstilladelser” til de fødevareproducenter, der ønsker at modernisere eller udvide deres produktion.

I Randers kommune ønsker de lokale eksperter dvs. miljøforvaltningen at stille krav om max. ”80 km/timen”. I forhold til at følge de af folketinget udstukne retningslinjer opnås en marginal miljømæssig gevinst, men dette på bekostning af erhvervets produktionsvilkår, der i den grad vanskeliggøres.

I første omgang rammes fødevareproducenter – i næste omgang følgeerhvervene såsom slagterier, mejerier, byggesektor, transport og service erhverv. Hvert job på en landbrugsbedrift skaber yderligere 1,4 arbejdsplads udenfor bedriften i følgeerhverv. Mht. eksportindtægter overgås fødevaresektoren kun af transportsektoren (A.P. Møller).

De skrappe krav rammer paradoksalt nok også miljøet – i stedet for at modernisere og miljøoptimere produktionen fortsætter produktionen ved brug af forældet teknologi – svarende til at den udtjente diesel-oser beholdes frem for at skifte til en model med partikelfilter.

Som lokal politiker kærer jeg mig om miljøet, men det set i en helhed, der også omfatter nødvendigheden af at producere værdier, så der er noget at betale velfærden med.

Naturligvis vælter det ikke samfundsøkonomien eller det kommunale indtægtsgrundlag at en fødevareproduktion i Læsten bremses. Men tilsvarende ødelægger det ej heller Hjarbæk Fjord, at den årligt – måske - tilføres 30 kg kvælstof fra Læsten.

Folketinget har udstukket retningslinjer for afvejningen mellem miljø og produktion – disse retningslinjer skal også Randers kommune administrere efter, og er man ikke tilfreds med det, er det i Folketinget, at slaget skal slås.

Etiketter: , ,

.: Jens Peter Hansen 11.2.08


2.1.08

Kronbladet februar 2008

Skærpede miljøkrav, udvikling af ny teknologi, færre lugtgener, bedre kontrol, ensartet behandling, kvalitetssikring og færre administrative byrder. Det er målet med den godkendelsesordning af husdyrbrug, der trådte i kraft pr. 1. januar 2007.

Derfor er det sørgeligt og uforståeligt, at Randers som landets 6. største kommune i skrivende stund endnu ikke har formået at færdigbehandle en eneste ansøgning – på landsplan blev der i 2007 i alt givet 200 godkendelser.

Det er sørgeligt for såvel miljø, dyrevelfærd og økonomi, at en lang række dynamiske erhvervsvirksomheder er blevet sat på stand-by i flere år. Netop fordi godkendelsesordningen indebærer skærpede miljømæssige krav, er miljøet den store vinder hver gang et husdyrbrug får en godkendelse og således kommer under den nye ordning. Samtidig betyder investeringer i nye stalde og teknologi forbedret velfærd for såvel dyr som mennesker.

Det er uforståeligt, at forvaltningen endnu ikke har færdigbehandlet en eneste sag. Nuvel – i starten var der store problemer med det elektroniske indberetningssystem, men omvendt betyder brugen af IT-systemet en kolossal forenkling i sagsbehandlingen. Hvor ansøgninger tidligere kunne køre frem og tilbage mellem ansøger og forvaltning ligger stort set alle beregninger nu integreret i IT-systemet. Det betyder, at en ansøgning kun kan afleveres, såfremt modelberegninger af ammoniakemission, nitratudvaskning, fosforoverskud og lugt viser, at den påtænkte produktion på den givne placering er miljømæssig forsvarlig. Disse beregninger er udviklet af den ypperste ekspertise på området dvs. Danmarks Miljø Undersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning.

Fra Venstre’s side har vi i flere omgange i løbet af efteråret spurgt ind til hvordan det gik med sagsbehandlingen. Af svarene fremgik, at der ikke var ressourcemæssige problemer. Det er i overensstemmelse med et notat fra forvaltningen (januar 2008) hvoraf det fremgår, at man forventer at kunne behandle 30 sager pr. år.

At der alligevel intet er sket må tilskrives, at nogen har valgt at anvende ressourcerne på anden vis. Dette til trods for byrådets erhvervspolitiske visioner om, at Randers kommune skal stå stærkt på bl.a. området fødevareproduktion, og at der skal stå respekt om Randers kommunes hurtige sagsbehandling.

Skal der prioriteres, er det os politikere, der skal tage ansvar for en sådan prioritering. På vegne af Venstre anmodede jeg derfor om at få optaget et beslutningspunkt på Miljø- og teknikudvalgets dagsorden gående på, at den foreliggende sagspukkel ryddes af vejen og at vi fremover afstemmer ressourcer ift. behovet.

I skrivende stund forlyder det, at borgmesteren også har bedt forvaltningen om at udarbejde et forslag, som inden for de gældende økonomiske rammer kan sikre en acceptabel sagsbehandlingstid. Det er jo herligt – pudsigt sammentræf!

Etiketter: , ,

.: Jens Peter Hansen 2.1.08