PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
25/06/02
PIF - Spentrup 2 1-1 (0-0)
Med det spil, der blev leveret. var resultatet 1-1 egentlig ganske rimeligt. Begge hold havde flere gode forsøg, men vi skulle hen i midten af 2. halvleg, inden SIF kom foran på et skud fra spids vinkel. PIF fik hurtigt slået kontra ved Poul Hauge, der med et velplaceret langskud oppe i trekanten bragte balance i regnskabet.
Målscorer Poul Hauge 1


24/06/02
FSI - BB 2-1 (1-0)
Jørgen Busch scorede for FSI i første halvleg, der sluttede 1-0. I starten af anden halvleg udlignede BB til 1-1, og BB pressede hårdt for sejrsmålet, men Brian Adamsen blev aftenens matchvinder 4 min. før tid, da han gik solo gennem BB-forsvaret.
13 kampe = 28 points.


17/06/02
PIF - Onsild 2-1 (0-0)
Helt unødvendig blev der skabt spænding om resultatet af en kamp, som PIF burde have vundet uden videre. Men det lykkedes Onsild t få trukket PIF ned i tempo, og dette sammenholdt med, at der blev brændt nogle gevaldige direktører, betød en pausestilling på 0-0. Efter pausen fik PIF lagt mere pres på, og langt om længe lykkedes det Jens Larsen efter eget energisk forarbejde med fare for lemmer og førlighed at få scoret til 1-0. Her burde PIF så have sat sig på kampem, men istedet gik holdet lidt i panik, og lod Onsild få initiativet og et deraf følgende mål fem minutter før slutsignalet. Heldet var dog med PIF - et hjørnespark blev af en Onsild spiller sendt lodret op i luften og mens alle blot stod og kiggede på bolden, kom den altså ned på jorden igen (det gør de som regel) og i opspringet ramte den underliggeren af overliggeren, og endte herefter for PIF på den rigtige side af måkstregen. Heldigt, men trods alt fortjent. Målscorer Jens Larsen 1, selvmål 1.


FSI - Handest 4-1 (3-0)
En kamp uden spænding. FSI kom hurtigt foran 1-0 og førte 3-0 ved pausen. I anden halvleg øgede FSI til 4-0, inden gæsterne fik pyntet på resultatet.
For FSI scorede: Finn Rahbæk Brandsen 2, Jørgen Busch 1 og Henrik Christensen 1 mål.
12 kampe = 25 points.


10/06/02
Spentrup 1 - PIF 4-0 (2-0)
Resultatet giver indtrykket af klasseforskel mellem de to hold, men det var absolut ikke tilfældet. Faktisk dominerede Spentrup i første halvleg med hurtig og præcist kombinationsspil. Efter fem minutter blev der landet et brag af et skud på overliggeren, så det var noget af en dukkert, at PIF lidt senere bragte sig foran 1-0 på en dyb tværbold til Jens Larsen. Spentrup fortsatte presset uden dog at få åbne chancer. I stedet slog PIF igen kontra ved Ole Vestergaard. Efter pausen fik PIF bedre fat og spillede ganske fornuftigt, hvilket ganske retfærdig resulterede i yderligere to mål. Målscorere: Jens Larsen 2, Ole Vestergaard 1, Uffe Christensen 1.

11 kamp = 25 point hvilket betyder, at PIF efter turneringens første halvdel fører puljen foran Spentrup 2 og Bjerregrav.


FSI - Onsild 3-1 (3-1)
Kampen blev afgjort i første halvleg, hvor Jørgen Busch scorede 2 mål og Kim Hallas scorede et flot mål helt oppe i "krogen". Onsild pyntede på resultatet inden pausen.
FSI spillede en god kamp og kunne uden de store anstrengelser køre sejren hjem i anden halvleg, hvor der ikke blev scoret yderligere.
11 kampe = 22 points.


03/06/02
PIF - Spentrup 3 2-0 (2-0)
PIF vandt kampen uden på nogen måde at brillere. Målene faldt ret tidlig i kampen, og var nok medvirkende til, at der blev spillet lige vel offensivt og uden den store offervilje. Det betød, at SIF havde flere gode muligheder for scoringer, men med hjælp fra stolpen og en godt spillende Mikael Rauff forhindrede SIF i at komme på måltavlen. Målscorere: Ulrik Chistense og Benny Sørensen hver 1.
10 kampe = 22 point


HH 2 - FSI 0-3 (0-1)
Jørgen Busch bragte FSI foran 1-0 i første halvleg, og samme spiller øgede til 2-0 i anden halvleg. Ole Skovgaard sluttede scoringen til 3-0. Efter 3 nederlag i træk kom FSI igen på pointtavlen, men det var unægtelig på en lidt svag baggrund, idet hjemmeholdet ikke havde ret meget at byde på.
10 kampe = 19 points.