PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
27/04/10
Purhus-Rosendal 1-1 (1-1)
Bedste Rosendal kamp i år! Rigtig god bane, god bold, men middelmådig dommer.

Purhus startede som lyn og torden, men heldigvis fik Rosendal presset spillet frem på værternes banehalvdel, et målspark som skulle have været hjørner til Rosendal blve opsnappet i kanten af feltet, og Flemmings forsøg blev flot halvklaret, hvorefter Hans Henrik heldigvis var på pletten til 1-0. Kort efter kunne Hans Henrik hvis han havde ramt bolden gjort det til 2-0. Kudal brændte sit 3 frispark i træk og må punge op med en kasse øl.
Purhus var ind imellem farlige, men landmanden havde en af de bedre dage, dog kunne han ikke gøre noget ved udligningen på et gennemspillet angreb.

2. halvleg startede dårligt, Purhus havde alt spillet, det hjalp med 2 udskiftninger. Rosendal kom igen til chancer, Per Sørensen beviste at hans højre ben var koldt, og Flemming gjorde ham ihvertifald kunsten efter til sidst med en kæmpe chance tæt på mål :-((
Generelt stod den unge dommer for stille, og dømte IKKE for skub i ryggen. Heldigvis kunne han smide en Purhus spiller ud for brok og fornærmelser imod Brixen.


26/04/10
Purhus 1-1 Rosendal
En rodet gang fodbold endte i 1-1 hvilket ikke var helt ufortjent, skulle der havde været en vinder skulle det dog nok have været Rosendal.
Purhus kunne slet ikke finde takterne og havde store problemer med løbestærke spillere fra Rosendal, Rosendals spillere kunne til gengæld ikke omsætte spilovertag til noget fornuftigt.
Målscorer fra Purhus blev : Morten Junior


20/04/10
Rosendal-Fårup 0-2 (0-1)
Dommeren var vi ikke heldige med, han dømte stort set ikke for noget som helst.
Og det resulterede i Fårups første scoring, hele forsvaret stod og ventede på et dommerfløjt som ikke kom, imens kunne en Fårup spiller stille og roligt trille bolden i mål.
Et godt spillende Fårup hold fik egentligt ikke meget ud af det, og Rosendal kæmpede ok, uden at komme til 100% chancer.

2. halvleg var billedet det samme, dog var Rosendal tæt på 1-1 på et indlæg fra Jimmy, der snød forsvar og målmand, men istedet fik Fårup scoret til 2-0, resultatet var fuldt fortjent efter spil og chancer.
Dommerens manglende vilje til at fløjte, uløste et gult kort til Carsten, da han hidsede sig op over et manglende frispark.


Purhus 7-1 HH1
Det blev en overkommelig opgave for Purhus´s fodboldspillere mandag aften, kampen startede meget lige og HH formåede faktisk at have bolden en del men var ufarlige med bolden og Purhus slog hurtige kontraer og scorede hurtigt 3 mål. Derefter mistede HH modet og Purhus cruisede igennem og vandt fortjent 7-1. Der var debut til Michael Høyer som spillede en god kamp.
Målscorer: Morten Junior 2 , Peter Olesen 2 , Michael Cabriolet 1, Ruben Barrichello 1 og Martin Fyrtårn 1.


13/04/10
Spentrup 1-Rosendal 1-2 (1-2)
En noget knoldet bane, gjorde det lidt vanskeligt at få en teknisk god kamp, og samtidig kunne man se at det stadig er meget tidligt på sæsonnen. Men vi var da 11 mand afsted, så Brixen havde ikke problemer med udskiftning.

Carsten scorede til 1-0 efter et rimeligt angreb i venstre side, Hans-Henrik trak hele forsvaret til sig, og Carsten modtog bolden i kanten af feltet, et træk og scoring.
Spentrup havde ikke noget at byde på, så det ene skud de havde på mål var udenfor landmands zonen, så den røg ind til 1-1.
Der var kampen igennem usikkerhed i Spentrup forsvaret, så Hans-Henrik fik presset målmand og forsvar således at Per S. blot kunne hætte bolden ind til 2-1.

2. halvleg en del chancer til Rosendal, bla. Niller har ikke fået skruet venstre benet ordentligt på endnu, ligesom Hans-Henrik da han alene med målmanden efter Spentrup kludder. Så fortjent 2-1 sejr, men godt så det ikke ud.


07/04/10
Rosendal-BB 2-2 (0-1)
Efter afbud fra Slyngelholdet i sidste runde, var det rart at komme igang.

BB startede som lyn og torden, og jeg tror vi var flere der tænkte, at vi ville få en røvfuld idag, men efter at BB havde scoret til 0-1, var det ligesom ovre. Rosendal fik tilspillet sig gode chancer, der med lidt mere kamptræning havde givet bonus ;-)

2. halvleg var halv færdig da BB scorede endnu et mål, og kampen virkede afgjort, men Esben lagde et langt indlæg ind i feltet som snød målmand og alle andre og gav mål.
Kort efter fik Peter kæmpet sig igennem på højre fløj, og et perfekt indlæg til Esbens solide hovedskal, sikrede 2-2. Fortjent efter spil og chancer, men BB burde have lagt meget mere pres på, og det gav en del frustrationer til sidst.


28/09/09
Rosendal-Handest 0-0
Da referenten ikke var tilstede, er det her kun andenhånds oplysninger.
Ret kedelig jævnbyrdig kamp, som sikrede Rosendal den samlede sejr i B gruppen for 2. år i træk, vi går selvfølgelig ind for een pulje istedet for 2 fremover, da vi tydeligt kan huske at vi havde Spentrup 2 nede i sækken tidligere i turneringen, og faktisk var uheldige med at tabe den kamp trods overvægt i spil og chancer.


25/09/09
Spentrup 1-0 Purhus
En ganske udemærket old boys kamp mod to meget jævnbyrdige modstandere. Holdene gav hinanden en god kamp hvor Spentrup havde stor fordel af at kunne nøjes med uafgjort.... Ved stillingen 0-0 og 5 minutter tilbage sendte Purhus næsten alle mand frem og Spentrup slog kontra og scorede til 1-0. Højdepunkter var der få af, der var dog to lidt større, nemlig et hovedstød der tog stolpen fra Spentrup og et måske ikke dømt straffespark til Purhus.
Purhus ønsker Spentrup tillykke med sejren og vi glæder os til næste sæson hvor vi håber på revance, vi håber også at Spentrup stiller med et ligeså stærkt hold næste år hvilket er med til at holde os til ilden :)

Purhus betragter sæsons største skuffelse at Nørreå stillede Vestfyns øl ind efter kampen ?????? vi gav 10 kroner for denne øl, som efter sigende har deres største kunde som Randers Centralsygehus der bruger dette giftstof som brækmiddel ! Det er en OMMER Nørreå !


22/09/09
Spentrup1-Rosendal 4-3 (2-2)
Ja, Rosendal havde igen store problemer med at stille hold, så vi var 10 mand i stærkeste opstilling, det var ikke det bedste udgangspunkt.
Forsvaret var heller ikke helt i gear, så Spentrup kom ret hurtigt foran 1-0 ved et flot gennemspillet angreb. Lidt heldigt kom Rosendal på 1-1 da Per sendte et laangt indlæg indover fra venstre mod højre som målmanden fik halvklaret ud til Hans Henrik der køligt kunne udligne. Kort efter var den gal igen i forsvaret og Spentrup kom på 2-1. Rosendal havde egentlig langt det meste af spillet, Per havde en flot ryk på venstre kanten og fremtvang et straffe, som Carsten sikkert scorede på. Derefter røg Rene ud i 10 minutter for lidt småbrokkerier. Der var flere 100% chancer til Rosendal holdet, men ind ville bolden ikke.

2. halvleg var mere dommineret af Rosendal, men der var lidt scoringsproblemer, bla. havde Flemming en stor chance i de første sekunder, Ole, Per, Hans-Henrik osv. var alene med målmanden senere i halvlegen, så helt ufortjent og måske pga. mørket kom Spentrup på 3-2, der var stor tvivl om bolden var over stregen. Rosendal kom dog igen, da René blev spillet perfekt foran mål og med et enkelt træk var han helt alene med målmanden og så stod der 3-3.
Der var 2 minutter igen, men dommerens ur gik lidt unormalt, så i ly af mørket fik Spentrup endnu en friløber, Henrik kunne ikke se bolden, så ret let, 5 minutter ind i overtiden, fik Spentrup gjort det til 4-3, ganske ufortjent, men godt kæmpet af Spentrup.
Så tak for en god, underholdende og fair spillet kamp.


15/09/09
Purhus 6-1 BB
BB kom hurtigt foran 1-0 efter en stor forsvarsfejl af Purhus´s rutinerede Jens, dette rystede dog langt fra Purhus holdet der skruede op for dampen i et tempo som BB slet ikke kunne være med i !
Purhus blev dog hjulpet af en udvisning til BB, hvor mundhuggeri med dommeren resulterede i rødt kort.
Purhus ser frem mod mandagens kamp mod Fårup som skal vindes for at holde spænding i rækken.


HH1-Rosendal 2-3 (1-2)
Rosendal holdet var nok i stærkeste opstilling dog kun 11 mand.
Men vi gik frisk til den, og ret hurtigt blev det til 1-0, efter en perfekt aflevering fra Per på venstre fløj ind til undertegnede, der var helt fri og den her gang ramte jeg bolden ok. Rosendal fortsatte og havde et hav af chancer, Landmanden var klar over at der ville falde en del bolde ned foran ham lidt uden for feltet, og han var klar da chancen opstod og placerede et smukt skud i treeren til 2-0.
Hele Rosendal holdet ville med i de mange angreb så selvfølgelig var der intet forsvar, og Henrik stod alene med 3 Hammershøj spillere som let reducerede til 1-2.

Rosendal sad også på spillet i 2. halvleg, men ind imellem var der pludselig ikke noget forsvar, og Leo udlignede til 2-2, 9 minutter før tid . Der var en del 100% chancer, Jimmy, Køleren, Hans-Henrik var alle alene med målmanden uden held, Kølerens bold har de ikke fundet endnu. Men vi blev ved og Landmanden var til slut heldig med et placeret skud, efter lidt småskænderi med lillebroderen om hvem der skulle hvad, men ind kom den til et fortjent 3-2 resultat.


09/09/09
Spentrup2 - BB 9-0 (6-0)

En fuldstændig ulige kamp hvor BB ikke havde en chance mod det meget stærke Spentrup hold. BB kom frem til en enkelt chance efter pausen ved stillingen 0-8 :-)

Efter kampen har BB valgt at nedlægge protest for at se om reglerne i denne oldboys turnering har effekt. Spentrup stillede op med en spiller som jfr. avisen scorede for serie 3 holdet i weekenden. Ikke fordi BB har behov for pointene!! Men hvis man har nedsat et regelsæt så mener vi også i BB, at de skal følges.


08/09/09
Onsild-Rosendal 1-2 (1-1)
Topopgøret på Onsild stadion, blev ligeså spændende som sidst de 2 hold mødtes, denne gang mere jævnbyrdigt.

Onsild startede bedst og med lidt medvind og godt pres, havde de det meste af spillet de første 10 minutter, dog uden de store chancer. Herefter overtog Rosendal overvægten i spillet, men det gav så plads til en Onsild kontra, der blev spillet på tværs til en fri mand, der let kunne gøre det til 1-0.
Rosendal pressede videre og et flot frispark ramte René lige i hovedet helt fri foran målmanden til 1-1.

2. halvleg fortsatte på samme måde, Onsild var dog stadig farlige ind imellem, men de så ikke ud til at tro på det, så efter 3-4 ok forsøg, fik Landmanden banket bolden rimeligt hårdt afsted, på vej mod mål ramte den en forsvarer og gik i mål til kampens resultat.
Bortset fra lidt brokkeri fra begge hold over modstandernes spil ;-)) var det en god, intens og rimelig fair kamp.


07/09/09
Nørreå 1-1 Purhus
En meget ensidig forestilling, Purhus havde vel 6-7 meget store chancer, men ind ville bolden ikke og så skete det lidt komiske at Nørreå fik scoret på en bold der gik ind via en tackling ??? Nå, men lidt retfærdighed var dog tilstede idet Purhus fik udlignet på deres 8-9 chance via et flot hovedstød af Diego.
En ros skal dog gives til Nørreå for deres fight og dommeren tillod meget hvilket var til Nørreå´s fordel.
Purhus skal udnytte deres chancer langt bedre såfremt håbet om en topplacering skal realiseres...


02/09/09
Hobro - Purhus 1-2
Kampen startede med et stort overtag til Hobro, som spillede klogt og nemt uden om de forvirrede Purhus spillere..... Hobro kom foran fuldt fortjent 1-0 og ikke meget tydede på at dette skulle ændre sig.
2 halvleg resulterede i at Purhus fik strammet noget op i gelederne, dette resulterede i et lille pres mod Hobros mål, hvilket resulterede i en hurtig udligning, resten af kampen var meget lige.. Purhus var "måske" i lidt bedre form men dette blev udlignet af en udvisning til Brian Skjødt, Morten Junior sørgede for sejren med hans hurtige antrit.
/Peter Olesen


25/08/09
BB-Fårup 0-2 (0-1)

En kamp mellem to hold der ikke har fået meget ud af det efter sommerferien og tempo m.v. var absolut heller ikke prangende.

BB var fint med og havde gode chancer for scoringer men ind ville den ikke. I stedet scorer Fårup efter 2 hjørnespark hvor BB ikke får markeret ordentligt.

Der bliver mulighed for revanche allerede i næste uge da turneringen vender igen.


18/08/09
Purhus - Nørreå 3-1 (2-0)

Nørreå skulle idag op mod Purhus, sidst vi mødte dem var det en tæt kamp, det forventede vi også idag.

Nørreå startede kampen forsigtigt, alt for forsigtigt efter 3 min. afdriblede en Purhus angriber Nørreås midterforsvar, og der blev lavet frispark. Det takserede dommeren til et rødt kort !
Det var meget hårdt dømt og det ødelagde naturligvis kampen for Nørreå.
Nørreå kæmpede godt for sagen, men kunne ikke holde Purhus fra chancer og på få minutter fik Purhus bragt sig i spidsen med 2-0.
Nørreå havde dog også en del chancer, bl.a hev Purhus målmanden en feberredning ud af ærmet da Peter Bak havde et godt hovedstød, generelt kendte Nørreå ikke deres besøgstid, da flere store chancer blev brændt.

I 2. halvleg begyndte Nørreå at hænge noget mere, og Purhus var tit i overtal, men Nørreås målmand tog sig godt af de friløbere/halvstore chancer de fik.
Han var dog prisgivet da et skud blev rettet af, det bragte Purhus på 3-0
Nørreå kom ikke frem til meget i 2. halvelg men kort før tid blev Peter Bak spillet fri, og han blev væltet af målmanden, det efterfølgende straffespark blev sikkert sparket ind af Jesper Lysemose.
Naturligvis en fortjent sejr til Purhus - men god fight af Nørreå


Rosendal-Onsild 2-0 (0-0)
'Topopgøret' endte retfærdigt efter spilfordeling, men efter chancefordeling kunne kampen sagtens være endt 3-3.

Rosendal sad fuldstændigt på spillet i første halvleg, med en del hjørnespark og afslutninger på mål, farligste chance fik Tommy som Johnny spillede fri i feltet, men afslutningen var for upræcis. Trods det havde Onslid nok den største chance, 3 mand alene med Henrik som fik reddet med en fodparade, og riposten havnede ved en fri Onsild spiller, der skød forbi et tomt mål!

I anden halvleg startede Rosendal sløvt, ingen fremme. og med 2 mand på Onsild banehalvdel mod 7 Onsild spillere, lykkedes det Per at lægge en aflevering ind til Hans-Henrik, der med en fod imellem mange Onsild fødder, fik bolden i mål.
Kort efter skød Carsten en meget flad og hård hjørner, som ramte klumpen af spillere foran mål, og via Palle Moth, hoppede i mål.
Onsild havde deres chancer herefter, bla. en bold på stolpen, som imod al logik ikke gik i mål, men bolden ville ikke ind i den ende.
Forøvrigt var der streger på banen, og græsset var klippet!!!


17/08/09
BB-Spentrup 2 1-5 (0-1)

BB havde i dag en rigtig god indstilling mod det meget stærke Spentrup 2 hold. Vi mener stadig at holdet er alt for godt til at spille i denne turnering, men i dag fik BB med en fighterindsats trods alt bragt lidt spænding ind i kampen.

I hele kampen var det naturligvis Spentrup der sat på spillet, mens BB forsvarede sig fornuftigt med Christian Brøndum som bagerste mand og en flot spillende målmand Jens Kr.

Der skulle et rigtig flot gennemspillet angreb med hælafleveringer m.v. til før Spentrup kort før pausen fik scoret til 1-0. I anden halvleg fik BB helt stik imod spillet udlignet på vel den eneste afslutning mod mål. HP fik kæmpet bolden frem til Faber og han udplacerede iskoldt Køpke i Spentrup målet.

Herefter kæmpede BB heroisk for at holde resultatet men 10 min før slut fik Spentrup scoret til 2-1 efter en markeringsfejl ved et hjørnespark.

Og i de sidste minutter fik Spentrup så scoret 3 mål og selv om Spentrup selvfølgelig var det bedste hold så mente selv nogle af Spentrup folkene at sejren var for stor...

Men klar fremgang i indstilling og fight fra BB - der skal nok komme point på kontoen. Vi har da flere end Randers FC :-)


11/08/09
Rosendal-HH1 3-2 (1-1)

En svær kamp for Rosendal, HH1 havde igennem kampen held til at køre en god offside taktik, samtidig med at dommeren var meget villig til at dømme offside.

Kampen startede ok for Rosendal, og vi sad på spillet, og der blev også afsluttet ind imellem offside kendelserne, men alligevel kom HH1 foran da Landmanden lidt uheldigt skød bolden væk og ramte en modstander, hvorved bolden sprang i mål.
Det lavede lidt uro, men efter kort tid fik vi udlignet ved lidt småbold i feltet, hvor bolden havnede ved Tommy som med et lidt forkølet skud fik den prikket ind.

I anden halvleg havde Rosendal endnu mere af spillet, men på den eneste chance og det eneste hjørne i kampen fik HH1 lavet et flot mål til 2-1.
Det resulterede i et større Rosendal pres, og efter et perfekt hjørnespark fik Tommy headet ind til 2-2. Ret kort tid efter kom der et indlæg til Rene som bare helflugtede bolden i kassen til 3-2. Årets mål på Rosendal stadion.