PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
26/04/04
Spentrup2-BB 2-1 (2-0)

Endnu engang måtte BB gå fra banen med et 1 måls nederlag. Spillet var såmænd godt nok i store perioder af kampen, men inden første halvleg var forbi var billedet det samme som i de seneste kampe: 2-0 til Spentrup 2 efter pæne chancer til begge hold. I anden halvleg måtte BB frem på banen og det gav Spentrup 2 en del kontrachancer som de dog ikke formåede at udnytte, da Brian Nielsen stod en god kamp i BB målet. I stedet lykkedes det Christian Brøndum at reducere 12 min før tid og 2 min. før tid fik samme spiller muligheden for at sikre BB det ene point, men desværre ramte straffesparket overliggeren og BB tabte igen.




Purhus - FSI 1-3 (1-0)

PIF kunne gå til pauseteen med en 1-0 føring efter en gevaldig forsvarsfadæse.
I anden halvleg havde Bo Nielsen held med et langskud, og Bo Nielsen bragte også FSI foran 2-1.
I slutningen af kampen fik Thomas Jensen en friløber og sluttede af til 3-1.
Det var ikke FSI´s bedste kamp i år, men lidt held har man vel lov at have.
Målscorer for PIF: Ulrik Christensen

5 kampe = 15 points.


19/04/04
HH2 - PIF 0-2 (0-1)
100% tillid eller absolut mangel på samme? En HH spiller fik frit løb mod Rauff i målet, og i stedet for at halse efter ham indledte PIF spillerne en diskussion med dommeren om, hvorvidt han burde have dømt off-side. Rauff ? - han måtte klare sig selv og det gjorde han i fin stil - først en halvklaring og derefter fat i bolden.

Det var i kampens start. Efterhånden som spillerne blev gennemblødte fik PIF godt fat i spillet, og kom foran på et flot langskud helt oppe i sammenføjningen sat ind af Benny Sørensen. Efter pausen fortsatte de gode takter, hvor bolden både blev kørt rundt og godt ud på kanterne. Målscorere: Benny Sørensen og Bjarne Klit


Hobro IK-BB 4-3 (3-1)

Det ville være synd at sige, at BB er kommet godt fra start i årets turnering. Det er blevet lidt af en vane at komme bagud i 1. halvleg for derefter at dominere anden uden dog at kunne vinde kampene.

Kampen mod det nye bekendtskab Hobro var ingen undtagelse. Hobro spillede bolden fornuftigt rundt uden de store eksposioner eller løbearbejde men alligevel effektivt nok til at score på 3 ud af 4 chancer i 1. halvleg. Da BB samtidig ikke kunne score på selv de største chancer var billedet klart igen.

I anden halvleg blev der for alvor presset på Hobros halvdel med 2 scoringer til følge - Hobro fik dog igen en flot udnyttelse af chancerne og scorede på 1 af 2 chancer.

4 point i 4 kampe er ikke prangende - det kan vist kun blive bedre.

Målscorere: John Damsgaard, Carsten Fuhlendorff og Jesper Faber


FSI - Spentrup 1 4-0 (3-0)

FSI hentede sin 4. sejr i 4 kampe. Allerede ved pausen førte FSI 3-0.
For FSI scorede:

Kenneth Pedersen 2, Keld Nielsen 1 og Jan Sørensen 1 mål.

4 kampe = 12 points.


13/04/04
PIF - Nørreåen 1-2 (1-2)
Der blev ikke spillet meget fodbold i den kamp. PIF dominerede indledningsvis, men da først Nørreåen kom op i omdrejninger var de lige en tand mere kontante i nærkampene, og havde derfor rimelig styr på kampen. PIF kom godt nok foran efter et perfekt hjørnespark, men allerede minuttet efter blev der udlignet, og typisk for kampen kom det afgørende mål efter en solo dribletur forbi en håndfuld PIF spillere, hvor ingen fik foretaget en konsekvent tackling. Målscorer: Karsten Solberg


BB-FSI 0-2 (0-2)

Mål for FSI: Bo Nielsen og Keld Nielsen.

3 kampe = 9 points.


BB-FSI 0-2 (0-2)

En kamp som BB rent spillemæssigt dominerede i store dele - specielt i 1. halvleg. FSI var dog klogere og måske lidt heldigere end BB, 2 forsvarsfejl banede vejen for FSI´s scoringer i 1. halvleg hvor FSI vel ret beset kun havde 2 skud på mål.

BB spillede bolden meget rundt men var aldrig rigtig farlige foran målet og i stedet var det FSI der i 2. halvleg fik chancerne dog uden at kunne passere Brian Nielsen i BB målet.


05/04/04
Spentrup 2 - PIF ( 2-0 (0-0)
Havde Spentrup haft bare en smule skarphed , ville de have ført med fem mål ved pausen. Men enten ramte de forbi målet eller Rauff sørgede for at stille sig i vejen. Efter pausen blev der længere mellem SIF tilbuddene, og PIF viste optræk til lidt farlighed. Stadig 0-0 med blot 10 min. tilbage var fustrationerne udtalte hos SIF, indtil det endelig lykkedes af få scoret efter et hjørnespark. Og minuttet efter gav en PIF fadæse i forsvaret en ny scoring, og så var den kamp afgjort.


FSI - HH 1 4-2 (1-1)

Finn Rahbæk Brandsen bragte FSI foran 1-0, men HH 1 fik udlignet inden pausen.
I 2. halvleg scorede Bo Nielsen til både 2-1 og 3-1. HH 1 fik reduceret til 3-2 på selvmål få minutter før tid.
Bo Nielsen sluttede med sit 3. mål i kampen af til 4-2.

2 kampe = 6 points.


Spentrup 1 - BB 3-6 (2-3)

En rodet affære på en meget tung bane. Træfsikkerheden for BB er absolut ikke på toppen p.t. Først ca. 12 min. før tid fik BB scoret til 4-3 - til gengæld gik det så stærkt med de næste 2 mål.

Målscorere: Jesper Faber 3, Michael Larsen, Henrik Pedersen og Carsten Fuhlendorff


02/04/04
HH1-BB 3-3 (3-0)

Hammershøj lod i 1. halvleg BBérne løbe meget forgæves på banen. De spillede bolden fornuftigt rundt og var samtidig meget effektive. 3-0 ved halvleg til HH1 blev dog i løbet af 2. halvleg hvor BB vågnede lidt op forvandlet til 3-3 med et par meget sene mål til BB.

Målscorere for BB: John Damsgaard, Carsten Fuhlendorff og Henrik Pedersen