PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
30/03/05
HH1-BB 5-3 (3-0)

Igen fik BB en elendig start på turneringen. Et HH1 hold som ikke gjorde tingene sværere end de var og samtidig løb væsentligt mere for hinanden vandt åbningskampen.

BB lagde fra start et massivt pres på HH1 og det var kun uheld der forhindrede et par mål i denne fase. I stedet fik HH1 et noget tyndt straffe da bolden ramte en (af de mange) knolde på den ujævne bane og sprang op på armen af en BB spiller som ikke kunne undgå at blive ramt.

Herefter fik HH1 2 mål på fejl af BB og da BB samtidig fik underkendt et soleklart mål hvor en HH spiller sparkede bolden væk da den var langt inde i målet. Dommeren stod (selvfølgelig) i midtercirklen og kunne ikke se hvad der skete (det var ikke fordi det gik hurtigt!).

I 2. halvleg fik BB mere tryk på men på trods af 3 mål blev det altså til nederlag bl.a. på endnu et fejlagtigt straffespark da forseelsen blev begået 2 meter uden for feltet (midtercirklen havde igen taget på dommeren).

En helt igennem dårlig start af BB.

Målscorere: John Damsgaard, Jesper Faber og Carsten Fuhlendorff


Rosendal-Spentrup2 0-1 (0-1)

God kamp bortset fra resultatet, målet fik Spentrup foræret af dommeren, Rosendals målmand blev puffet væk i målfeltet og så kunne Spentrup uhindret score. Retfærdigvis havde Spentrup andre forsøg som kunne have givet mål. I første halvleg havde Landmanden chancen for at udligne, men kunne ikke holde bolden nede, og de 2 gange Flemming havde også deres chancer for udligning. Anden halvleg fik Rosendal overtaget og Vildmanden burde have udlignet kort før tid alene med målmanden.
Vi håber at banen er kridtet op til næste gang!


29/03/05
FSI - Handest 7-0 (3-0)

FSI fik en nem start på turneringen 2005. Allerede ved pausen førte FSI
med 3-0.
Mål for FSI: Benny Hallas 3, Ove Elgaard 2 og Bo Nielsen 2.

1 kamp = 3 points.


Onsild - PIF 0-2 (0-1)
Tør, men ujævn bane, og manglende boldfølelse gjorde 1. halvleg til en liden seværdig affære, hvor bolden blev ligeligt lodset rundt på begge banehalvdele. I 2. halvleg fik PIF sat noget mere tempo på, hvilket gav god plads, idet spillet blev skubbet op på Onsild's banehalvdel. Der var en række gennemspillede angreb, der sagtens kunne resulteret i flere mål. Målscorere: Hans Vestergaard og Ole hver 1.