PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
25/04/06
BB-Hobro 2-1 (0-0)

BB spillede det bedste fodbold i år og det rakte til en sejr over Hobro i en ganske udemærket kamp. Efter en 1. halvleg med overvægt i chancer til BB var det dog Hobro der først kom på tavlen i 2. halvleg da der ikke blev sparket væk i forsvaret.

BB fik dog hurtigt udlignet på et af de gennemspillede angreb hvor Hans Larsen lagde en fin bold i feltet som Carsten Fuhlendorff fik scoret på. I sidste minut fik BB så et lidt heldigt mål da Hobros målmand ikke så for heldig ud på en afslutning fra Jesper Faber.

Trods overvægt i chancer kunne BB takke målmand Jens Chr. Larsen for sejren da han havde mange gode indgreb og redninger i denne kamp.


Fårup-BB 6-2 (5-1)

Et noget afbudsramt BB hold kunne ikke stille meget op i denne kamp mod Fårup. Ret beset kunne det være gået værre end de 6-2. Fårup var heldigvis ikke helt skarpe i denne kamp men udnyttede dog de 3-4 gaver BB venligst forærede dem.

Jesper Faber og Hans Larsen scorede BB´s mål.


24/04/06
PIF - HH2 3-0 (1-0)
Mage til ujævn bane er sjældent set. Den havde lagt græs til en serie 5 kamp i fredags efter en hel dags regn, så den var virkelig medtaget. Det lagde en dæmper på det tekniske udfoldelser, og mangen en aflevering røg i en utilsigtet retning. Her var PIF lettere til bens og havde generelt mere luft til at forfølge de skæve bolde, hvilket sikrede overtaget gennem stort set hele kampen. Dog var det ved stillingen 1-0 lige ved at gå galt - først måtte Rauff halvklare skud på overliggeren og minuttet senere befandt Brian Dahl sig alene med to angribere, der endte med at blive de små i det spil. Derefter stod der igen PIF på kampen, og hvor nogle banke bolde forbi og over målet forstod Ole kunsten at trille den i nettet. Målscorere: Karsten Klit 1, Ole Pedersen 2.


19/04/06
HH2-Rosendal 0-0 Selvom Rosendal havde bolden 90% af tiden lykkedes det ikke at få bolden i mål. Flemming havde vel de 2 største chancer alene med målmanden, men uden det fornødne held. Og alligevel havde Trojka også farlige chancer, og fik bla. annuleret et mål for offside. Men trods alt et noget bedre spillende Rosendal hold denne gang end sidste gang!


11/04/06
BB-Spentrup 2-1
Bjerregrav startede bedst og kom fortjent foran i starten af kampen på mål af Hans Larsen efter godt gennemspillet angreb. Bjerregrav forsatte med at være de dominerende og burde have bragt sig yderlige foran, men mod halvlegens slutning overtog Spentrup mere af initiativet og havde mulighed for at udligne. Anden halvleg start var jævnbyrdig uden de store chancer, men det var Spentrup som midt i halvlegen udlignede. Derefter overtog Bjerregrav igen spillet og bragte sig foran på mål af Jesper Faber. Bjerregrav kunne mod kampens slutning have øget yderligere bla. efter godt forsøg fra John Damgaard hvis skud suste lige forbi målhjørnet.


Rosendal-Nørreå 2-5
Godt kæmpet af Nørreå, ingen diskustion om resultatet!
Rosendal havde ellers en god start og kom foran 2-0, men da forsvaret lavede et selvmål stoppede festen for Rosendal, og Nørreå sad på resten af kampen.
Målscorer fro Rosendal: Ole og Flemming.


05/04/06
PIF - Onsild 3-2
Referenten deltog ikke selv, så derfor kun resultat og målscorere: Ole Pedersen, Ulrik Christensen og ??


04/04/06
04/04/2006
BB-HH1 1-1
En kamp som bar tydelig præg af at være premiere kamp med mange fejlafleveringer og med mange spillere i dårlig form.
BB bragte sig i front i starten af 1 halvleg på mål af Jesper Faber, og han kunne have øget føringen i første halvleg efter par friløbere. Anden halvleg blev en rodet forestilling med masser af fejlafleveringer og midt i halvlegen udlignede Michael Hagedorn for Hammershøj på en tilfældig returbold som resulut blev sparket ind fra kanten af feltet. Resten af kampen bød på enkelte chancer til BB som dog ikke formåede at score.


Spentrup2 - Rosendal 0-0
Sidste gang Rosendal spillede mod Spentrup 2 gik det ikke så godt, så mange spillere fra Rosendal havde trænet inden kampen og det kunne ses!
Der blev gået til vaflerne og allerede efter 5 minutter havde Flemming den første store chance, men bold og bane var meget smattet, så skudtet røg forbi målet.
Spentrup havde den største chance 3 mand alene igennem men Peter klarede situationen for Rosendal.

Anden halvleg var en gentagelse af første, med Spentrup som det mest boldbesiddende hold, dog uden at være farlige, og Rosendal giftige ind i mellem, Spentrups målmand får i 3 situationer fistet bolden til hjørne. Spentrup var farlige i een situation, dog blev der dømt offside idet der blev scoret.
Så alt i alt en delvis revanche til Rosendal for sidste års nederlag.