PurhusNet > Rådhuset > Plan & Projekter > Kommuneplan > Teknik og Miljø

 

KommunePlan•1998-2009

Tekniske anlæg og miljø

Vand
Der er gode og rigelige vandmængder i Purhus Kommune. Den østlige del af kommunen er i regionplanen udpeget som "område med særlig drikkevandsinteresse", medens området vest for motorvejen er et område med almindelig drikkevandsinteresse.

Særlig drikkevandsinteresse
Vandforsyning i Purhus Kommune
I områder med særlig drikkevandsinteresse gendannes grundvandsressourcen i en mængde og kvalitet, der gør det muligt at indvinde vand i en sådan mængde, at den svarer til det nuværende forbrug plus en reserve. Områder med særlig drikkevandsinteresse skal således udgøre grundstammen i amtets regionale vandforsyning.

Det er derfor væsentligt at søge at opnå og bevare den bedst mulige grundvandskvalitet. Det betyder som hovedregel at der ikke må etableres virksomheder eller anlæg, der kan medføre risiko for forurening af grundvandet.

Oprydning efter affaldsdepotloven vil blive prioriteret således, at der i første omgang fjernes grundvandstruende forureninger i disse områder. Oprydningen i de øvrige områder påbegyndes først efter afslutning af oprydningen i områderne med særlig drikkevandsinteresse.

Almindelig drikkevandsinteresse
Også i disse områder findes der bevaringsværdige grundvandsressourcer. Disse er dog overvejende af betydning for de lokale drikkevandsforsyninger. I Ø. Bjerregrav er Erhvervsparken beliggende inden for beskyttelseszonen ved vandværket, hvorfor der her stilles samme krav til etablering af erhvervsvirksomheder, som i områder med særlig drikkevandsinteresse.

Vandforsyningsplan
Vandforsyningsplanen for Purhus Kommune blev endelig godkendt den 29. juli 1994 og gælder for perioden frem til 2006, dog med en revision hvert fjerde år. Vandforsyningsplanen er en overordnet strukturplan, der fastlægger retningslinier for de enkelte forsyningsområder, herunder forsyningssikkerhed mv.

Det er planens principielle målsætning, at alle ejendomme i kommunen, herunder også fjerntliggende ejendomme med utilstrækkelig vandkvalitet, skal kunne forsynes med vand fra almene vandforsyninger. I vandforsyningsplanen vurderes det, at der er rigelige vandmængder af god kvalitet til at dække det forventede behov.

Forbruget har over de seneste år været langsomt faldende, en udvikling som blev forstærket ved indførelse af målere på alle installationer. Næsten 97 % af alle husstande i kommunen forsynes fra 13 almene vandværker, hvoraf de 10 er private.

Der er i øjeblikket offentlig vandforsyning i Fårup, Læsten og Dyrby. Sidstnævnte forsynes dog fra Gassum Vandværk. Der er udarbejdet et nyt regulativ for de private almene vandværker. Dette er trådt i kraft den I januar 1998.

Kommunen vil gennem sin administration af vandforsyningsloven medvirke til at sikre kommunens borgere vand med en tilfredsstillende kvalitet. I 1999 er det besluttet, at boringskontrollen på vandværkerne fremover skal omfatte analyse for mindst 24 pesticider og nedbrydningsprodukter.

I kommunen er der i alt ca. 120 ejendomme med egen vandforsyning. Antallet er stadigt faldende, idet flere brønde og boringer har en utilstrækkelig vandkvalitet, og derfor pålægges tilslutningspligt til almen vandforsyning.

Målsætning

  • Kommunens borgere skal kunne forsynes med drikkevand af god kvalitet.
  • I områder med særlig drikkevandsinteresse skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening, og aktiviteter der kan true grundvandet skal søges undgået.
  • I områder med almindelig drikkevandsinteresse skal grundvandet beskyttes mod forurening.

Hop til toppen

Vandløb og søer
I regionplanen er forudsat 3 målsætninger for vandløb og søer. Dette medfører, at spildevandsudledning, vandindvinding, vedligeholdelse af vandløb og søer og eventuelle fysiske indgreb skal ske på en måde, så den fastsatte målsætning kan opfyldes.

A: Skærpet målsætning
Vandløb og søer med skærpet målsætning skal i særlig grad beskyttes mod menneskeskabte påvirkninger. Nye spildevandsudledninger tillades ikke, der må ikke ske rørlægning af vandløb og direkte indvinding af vand tillades ikke. Grødeskæring og oprensning må normalt ikke finde sted, ligesom eksisterende udledninger normalt ikke må påvirke vandkvaliteten.

B: Generel målsætning
Vandløb og søer med generel målsætning må kun i mindre omfang påvirkes af kulturbetingede aktiviteter. Den generelle målsætning underopdeles efter egnethed som levested for fisk (B0=ingen fisk, B3=karpefiskevand).

Spildevandsudledninger må kun medføre svag påvirkning af det naturlige dyre- og planteliv. Rørlægning tillades kun i enkelte tilfælde, og indvinding tillades normalt ikke. Nødvendig grødeskæring og oprensning skal ske så skånsomt som muligt.

C: Lempet målsætning
Der tillades en væsentlig påvirkning, men selvom der tillades en vis forurening, må der ikke være uæstetiske forhold som følge af spildevandsudledninger.

Purhus Kommune
I Purhus Kommune er der ca. 51 km kommunale vandløb, hvoraf de 13 km er rørlagte. Hovedparten af vandløbene er B-klassificerede, og kun enkelte har en lempet målsætning. Kravene til de enkelte vandløb er præciserede i vandløbsregulativerne, som er reviderede i 1996 og 1997, og dermed nu lever op til de nye krav om vandløbsvenlig oprensning.

Disse krav betyder en mere skånsom oprensning, hvor der fjernes mindre af de naturlige vækster i vandløbet, og derved forbedrer betingelserne for fisk og vandmiljøet i øvrigt. Det betyder også, at vandmiljø og vandføringsevne nu er lige højt prioriterede.

Hop til toppen

Spildevand
Vandløb og kloakering i Purhus KommunePurhus Kommunes spildevandsplan blev vedtaget i 1993. Dens vigtigste mål er at beskytte grundvandet og vandmiljøet i øvrigt. Den skal mindst opfylde kravene i amtets recipientkvalitetsplan.

Spildevandsbehandlingen sker primært på 7 renseanlæg, som betjener hver sit kloakopland ifølge spildevandsplanen. Den stærkt decentrale struktur med relativt små og dermed belastningsfølsomme anlæg har vist sig mindre hensigtsmæssig med de stigende krav til rensning af spildevandet. Det har således været nødvendigt at stille krav til større enkeltudledere om egenrensning af spildevandet.

Ny struktur
Som følge af de skærpede krav og herunder kravene til slambehandlingen, har Byrådet besluttet, at der skal ske en centralisering af renseanlæg og slambehandling.

Dette indebærer etablering af et nyt renseanlæg i Fårup-området med central slambehandling

Når planen er gennemført vil der være 3 renseanlæg i kommunen, nemlig i Fårup, Spentrup og Ålum. Etableringen af første etape forventes påbegyndt i år 2000, og planlægges gennemført over en periode på 6-8 år. Alternativt undersøges muligheden for at lede spildevandet til Randers.

Spildevandsplan
Der er kommet en ny lov om spildevand, og der skal på baggrund heraf gennemføres en revision af spildevandsplanen, idet også det åbne land nu skal inddrages i spildevandsplanlægningen.

Det betyder at en lang række enkeltudledere skal registreres, og det skal vurderes, om der skal ske en forbedring af spildevandsrensningen. Amtet har udpeget nogle såkaldt miljøfølsomme områder, og specielt i disse områder forventes stillet krav til forbedret rensning af spildevandet. Den væsentligste del af rensningen kan påregnes at skulle ske ved nedsivning.

Målsætning

  • Spildevandsplanen skal stemme overens med regionplanens mål.
  • Udledningskrav og miljøkrav skal opfyldes.
  • De offentlige kloakanlæg skal udbygges og renoveres, så der opnås den bedst mulige funktion til den lavest mulige pris.
  • Styring og overvågning af spildevandsanlæggene skal fortsat udbygges, og vil få høj prioritet.
  • Spildevandsafledning fra spredt bebyggelse bør ske ved nedsivning, såfremt dette ikke strider mod grundvandsinteresser.
  • Spildevandsplanen revideres i 1999. Den centrale rensestruktur udbygges og vil få højeste prioritet.

Hop til toppen

Varmeforsyning
Naturgas og fjernvarme i Purhus KommuneVarmeplanen fastlægger. hvordan de enkelte byer og byområder skal forsynes med varme, og hvilke brændsler der skal anvendes. Varmeplanlægningen i Purhus Kommune er gennemført i 2 omgange. Varmeplanen for Asferg, Fårup og Nørbæk er godkendt i 1986 og varmeplanen for Spentrup, Jennum, Ø. Bjerregrav, Over Fussing samt landområder er godkendt i 1988.

Varmeplanerne bestemmer, at det fremtidige opvarmningsbehov inden for energidistrikterne i de nævnte byområder skal dækkes ved individuel naturgasforsyning. Eksisterende individuelle opvarmningssystemer kan fortsætte som hidtil, og opvarmningssystemerne i landområdet kan fortsat vælges frit.

Endvidere bestemmes, at enkelte virksomheder samt eventuelle nye virksomheder inden for energidistrikterne skal kunne forsynes med naturgas til procesformål.

Mellem Hvidsten og Gassum er etableret et naturgasdrevet kraftvarmeværk, som forsyner byerne med fjernvarme. Naturgasnettet i Asferg, Fårup og Nørbæk blev etableret i 1986. Naturgasnettet i Spentrup og Jennum blev etableret 988 og i Ø. Bjerregrav og Over Fussing i 1989. 11994 blev ledningen forlænget til Hvidsten Mølle.

Kommunal bygningsmasse
Lokalplaner for nye byområder skal fastlægge varmeforsyn ingen i overensstemmelse med varmeplanen. Samtlige kommunale bygninger er gennemgået i energiøkonomisk sammenhæng, og der er udarbejdet forslag til ændring og udskiftning af bestående energi- og vandforbrugende systemer.

Byrådet har besluttet at nedsætte energiforbruget, og der er de seneste 2 år anvendt 1,5 mio. kr. til udførelse af energibesparende foranstaltninger rækkende fra udskiftning af glødelamper til konvertering af elvarmeinstallationer til gasfyrede vandbårne systemer samt installation af røggaskølere og styringsautomatik.

Målsætning

  • De etablerede kollektive varmeforsyningssystemer skal udnyttes bedst muligt.
  • De mest miljøvenlige energiformer skal fremmes, men der skal også tilstræbes en god brugerøkonomi.
  • De kommunale bygninger skal spare mest muligt på energien.

Hop til toppen

Elforsyning
Vindmøller og el-forsyning i Purhus KommunePurhus Kommune ligger inden for etforsyningsselskabet ELROs forsyningsområde. ELRO forestår udbygningen, driften og planlægningen af ledningsnettet op til 10 kV.

I/S MIDTJYSKE NET forestår udbygningen, driften og planlægningen af højspændingsnettet på 60 kV og I 50 kV. ELSAM, det jysk-fynske elsamarbejde, forestår udbygningen og planlægningen af 400 kV-nettet. Det overordnede 400 kV-net udbygges i disse år til de større energitransporter mellem kraftværksområderne og udvekslingen over landegrænser.

Inden for planperioden forventes 400 kV-ledningen mellem Trige og Vendsysselværket udbygget. Ledningen er på nuværende tidspunkt syv år forsinket, og den forventes tidligst at kunne være færdig i år 2002. I februar 1992 blev der offentliggjort et forslag til regionplantillæg for en linieføring, som krydser Mariager Fjord ved Katbjerg. Tidligere var det forudsat at fjorden blev krydset ved Assens. Sagen er endnu ikke afgjort. Indtil dette sker, skal begge tracéer friholdes.

Målsætning

  • Kommunen vil sammen med elselskabet fortsætte kabellægning af luftledninger og modernisering af gadebelysningen.
  • Det er Byrådets indstilling, at større elkabler bør etableres som jordkabler.

Hop til toppen

Vindmøller
Planlægningen for vindmøller har taget udgangspunkt i regeringens energihandlingsplan "Energi 2000", som kalkulerer med en samlet effekt fra vindmøller på 1500 MW i år 2005. Århus Amt har sat det mål, at regionplanen skat indeholde amtets forholdsmæssige andel heraf, hvorfor der er udpeget vindmølleområder til i alt 300 nye møller i amtet.

I Purhus Kommune er der udpeget tre vindmølleområder. Et øst for Spentrup og et i Randrup hver med mulighed for placering af fem møller. Der er givet byggetilladelse til disse. I Ø. Bjerregrav er der mulighed for opstilling af yderligere en mølle i det eksisterende område.

Uden for de nævnte områder kan der herefter alene opstilles husstandsmøller

Målsætning

  • De udlagte vindmølleområder skal udnyttes optimalt, uden at give nabogener og med respekt for de landskabelige forhold.
  • Antallet af vindmøller ønskes begrænset af hensyn til Iandskabsbilledet.
  • Udskiftning af eksisterende vindmøller bør ske ved flytning af møllerne, såfremt det giver miljømæssige og nabomæssige gevinster.

Hop til toppen

Affald
Kommunerne forestår affaldsplanlægningen ud fra retningslinier udstukket af Staten. Indsatsen på affaldsområdet sker ud fra følgende prioritering:

  • Renere teknologi, som vil kunne reducere affaldsmængderne samt mindske miljøbelastningen af det affald, som ikke kan undgås.
  • Genanvendelse, hvor det hidtidige mål på 50 % genanvendelse i år 2000 allerede er nået.
  • Forbrænding i videst muligt omfang af det affald, som kræver behandling. Herved udnyttes affaldets energiindhold samtidig med, at deponeringsbehovet reduceres. Forbrændingen skal ske under miljømæssigt optimale forhold.
  • Deponering på lossepladser er den lavest prioriterede behandlingsform.

Purhus Kommune har sammen med Mariager, Nørhald, Hobro og Nørager kommuner dannet det fælleskommunale samarbejde I/S Fælles Forbrænding, der varetager affaldsplanlægningen og affaldshåndteringen i de samarbejdende kommuner.

I december 1996 godkendte kommunerne affaldsplan 1996- 2008. Det er et mål at øge genbrugsdelen og reducere den deponerede andel. I 1994 udgjorde genbrugsdelen 62%, deponeringsandelen 10% og forbrændingsandelen 28%.

I Purhus Kommune har tilslutningen til dagrenovation været obligatorisk siden 1991. Der er ud over dagrenovation en storskraldsordning med 11 årlige afhentninger, der er 3 årlige afhentninger af miljøaffald, og endelig kan der afleveres storskrald i Hobro og Gunderup. Olie og kemikalieaffald indsamles og genanvendes via Mokana l/S i Ålborg.

I/S Fælles Forbrænding har stået for udarbejdelsen af Affaldsplan 1990-2001 .Affaldsplanens målsætninger er følgende:

  • at sikre, at så meget affald som muligt genanvendes, herunder at kompostere eller på anden måde at oparbejde organisk affald til genanvendelse
  • at sikre, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt,
  • at sikre stor effektivitet i indsamlingsordningerne,
  • at udnytte det brændbare affald, der ikke kan afsættes til genanvendelse, til fremstilling af energi på forbrændingsanlæg,
  • at begrænse affaldsmængderne, der slutdeponeres på losseplads og fyldpladser og at sikre, at problemaffald bliver indsamlet og behandlet miljømæssigt forsvarligt.

Målsætning

  • Mest muligt affald skal genanvendes, herunder at kompostere, fraktionere og på anden måde at oparbejde affald til genanvendelse.
  • Genanvendelse skal ske underhensyntagen til transport og økonomi.
  • Affald, som ikke genanvendes, afbrændes til varmeproduktion i Hobro.

Hop til toppen

Miljøaktiviteter
Purhus Kommune og forsyningsseiskaberne tager sig af bortskaffelse af affald, spildevand og forsyning med el, vand, varme og kollektiv trafik. Disse forhold er reguleret af love og regler. som stiller krav og sætter mål for miljøet. Skal vi videre end disse generelle krav, som gælder for alle kommuner, vil det i høj grad afhænge af, hvad vi ønsker og er villige til at betale for.

Miljøet er ikke kun kommunens ansvar. Det er i høj grad også den enkelte borgers ansvar. Det hjælper ikke meget, at kommunen etablerer højeffektive renseanlæg, hvis den enkelte borger øger tilførslen af farlige stoffer.

I Purhus Kommune er der megen opmærksomhed på miljøet, og der er gjort flere tiltag for at beskytte miljøet. Der bliver investeret i energibesparende foranstaltninger på de kommunale bygninger, brugen af pesticider er reduceret til et 0-forbrug, og det er nu besluttet at bygge et nyt centralt renseanlæg, alternativt at lede spildevand til Randers Kommune til rensning.

Miljøtilsyn
Purhus Kommune fører tilsyn med i alt 750 virksomheder, institutioner og landbrug, hvoraf der er 174 landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Indsatsen måles i årsværk, og der er i 1997 anvendt 1,25 årsværk i kommunen.

Tilsynsindsatsen er afstemt med den nye tilsynsaftale, der er indgået mellem Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL). lndsatsen omfatter kommunens eget tilsyn, samt Miljø- og Levnedsmiddelkontrol lens og andre eksterne parters indsats. Der udarbejdes årligt en rapport over tilsynets aktiviteter, og denne fremlægges i Teknisk Forvaltning til offentlig gennemsyn.

Agenda 21
På FN's miljøkonference i 1992 blev Danmark sammen med andre lande enige om en dagsorden for bedre miljø og levevilkår i det 21. århundrede. Denne dagsorden fik navnet Agenda 21.

Der er ingen opskrift på, hvordan en lokal Agenda 21 skal se ud, men det er klart, at målet er en bæredygtig udvikling, og det bærende i arbejdet er en dialog mellem lokalbefolkning, politikere og erhvervsliv.

Andre miljøforhold
Støjkonsekvensområdet omkring Randers Flyveplads berører den sydvestligste del af kommunen ved Vejlager. I området kan der derfor ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, hvor støjbelastningen er over 50 dB(A).

Grønt regnskab
Det er besluttet at iværksætte udarbejdelsen af et grønt regnskab, så det bliver muligt at følge med i kommunens ressourceforbrug og miljøbelastning

Målsætning

  • Byrådet vil fortsætte arbejdet med at skabe bæredygtige vilkår.
  • Purhus Kommune vil senest i år 2000 føre grønt regnskab for kommunens aktiviteter.
  • Byrådet vil efter udarbejdelse af det første grønne regnskab gennemgå og vurdere en lokal agenda 21.

Hop til toppen

Hop til foregående side eller afsnit

 

Hop til næste side eller afsnit

 

chart.dk