PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
29/06/04
28/06/04
HH2 - Rosendal 0-8

Der var tale om spil på et mål, og HH2 var heldig med at cifrene holdt sig på en decimal.
Flemming og Vildmanden gik ud et kvarter før tid for ikke at gøre ydmygelsen total.
Carsten Brix fik sæsondebut for Rosendal
Mål for Rosendal: Vildmanden 4, Flemming 2, Kenneth 1, Køleren 1.


28/06/04
FSI - BB 6-2 (2-2)

FSI lagde godt ud og førte 2-0, men gæsterne fik udlignet inden pausen. I anden halvleg spillede FSI som et tophold.
Mål for FSI:
Finn Rahbæk Brandsen 2, Keld Nielsen 1, Kim Hallas 1, Ove Elgaard 1 og Thomas Jensen 1.

14 kampe = 36 points.


23/06/04
Rosendal - Nørreå 2-2 (2-1)
Nørreå kom fortjent foran med 1-0 ret tidligt i kampen, Rosendal var slet ikke kommet i omdrejninger, men lige pludselig havde Rosendal scoret 2 mål til halvlegs stilling 2-1. Efter mange chancer og bla. et skud forbi mål og en på overliggeren fra Rosendal forsvar på Rosendals mål fik Nørreå udlignet til 2-2 som blev slutresultatet.


22/06/04
Handest - Hobro 0-4
1. halvleg var ikke noget at skrive hjem om, begge hold havde enkelte chancer men ikke nogle der var rigtig farlige.
2. halvleg var 10 min. gammel da Hobro's Jens Serup sled sig igennem og scorede til 0-1.
I kampens sidste 7.min. blev der begået 2 straffespark mod Hobro, og der blev uddelt et rødt kort til Handest for at tale lidt for meget med dommeren.
webmaster Slyngelholdet (Hobro)


21/06/04
PIF - Spentrup 2 2-5 (0-3)
PIF startede med et par gode forsøg, men derefter stod der Spentrup på resten en halvleg, hvor Spentrup ud fra recepten dybe stikninger bag PIF's backs scorede tre gange. Efter pausen kom PIF bedre med og fik scoret to gange efter lidt løst forsvarspil fra Spentrup's side. Målscorere: Ole Pedersen og Jens Peter Hansen hver 1.


HH 1 - FSI 1-7 (0-3)

Hjemmeholdet var chanceløs mod det gæstende tophold.
Allerede ved pausen var stillingen 0-3.
FSI´s syv mål blev scoret af:
Finn Rahbæk Brandsen 2
Robert Stampe 2
Bo Nielsen 2
Steen Norsgård 1

Det siger en del om hjemmeholdets styrke - eller
mangel på samme, at FSI´s holdleder for en gangs
skyld kom på scoringslisten.

13 kampe = 33 points.


BB-Spentrup 1 4-1 (3-1)

Efter en rimelig jævnbyrdig start på kampen kom BB foran på 2 hurtige kontramål. Spentrup fik dog reduceret på et straffespark. I halvlegens sidste minut fik BB scoret til 3-1 og i anden halvleg var udnyttelsen af chancerne ikke helt på toppen. Et enkelt mål blev det dog til, mens Spentrup 1 måtte slutte kampen med 10 mand da der blev givet rødt kort for brok....

Målscorer for BB: Carsten Fuhlendorff 4


17/06/04
Handest - FSI 1-3 (1-0)

Handest kunne gå til pausen med en føring på 1-0.
I anden halvleg satte topholdet FSI tingene på plads.
Robert Stampe (2) og Bo Nielsen
scorede FSI´s 3 mål.
Rødt kort til FSI´s Allan Bundgaard i anden halvleg
var helt uden betydning for kampens resultat.

12 kampe = 30 points.




15/06/04
PIF - Onsild 0-1 (0-0)
Onsild scorede på deres ene chance, mens PIF sædvanen tro tilspillede sig en del chancer som - også sædvanen tro - blev misbrugt. Tættest på kom Karl Henrik med et frispark på overliggeren helt uden for målmandens rækkevidde.


14/06/04
BB-HH1 7-0 (3-0)

Det lyder som en ensidig affære, det var det faktisk ikke. HH1 havde også deres del af chancerne men dels var de ikke specielt effektive og så stod Brian Nielsen altså også en rigtig god kamp. BB kom hurtigt foran og førte 3-0 ved pausen mens effektiviteten i 2. halvleg lod en del tilbage at ønske.....

Målscorere: Christian Brøndum, Ole Olsen, Jens Hjulmand, Jesper Faber 2 og Carsten Fuhlendorff 2.


08/06/04
Hobro-Rosendal 3-2
Efter at have vundet første halvleg 3-1, havde Hobro en smule problemer med Rosendal der vandt anden halvleg 0-1. Hobros målmand Niels Andreasen havde nær foræret Rosendal det ene point da han få minutter før tid spiller en Rosendal spiller helt fri lige uden for feltet.


07/06/04
FSI - Spentrup 2 1-0 (0-0)

Topopgøret på Fårup stadion blev en meget jævnbyrdig kamp,
hvor der slet ikke blev scoret i 1. halvleg.
Spændingen blev holdt ved lige, indtil 10 minutter før tid,
hvor Thomas Lund blev matchvinder for FSI.

11 kampe = 27 points.


BB-Purhus 2-2 (0-1)

Udover at der ikke var noget vand i bruserne var det en lidt svingende kamp hvor BB bestemt ikke kendte sin besøgelsestid og Purhus omvendt var rimeligt gode til at omsætte sine chancer. Efter en 1-0 føring til Purhus fik Hans Larsen kæmpet bolden over stregen til udligning i 2. halvleg og da Christian Brøndum så endelig fik udnyttet en af sine chancer lignede det en hjemmesejr. Purhus ville det dog anderledes og fik udlignet med 5 minutter igen. I sidste minut fik Bjerregrav så en total friløber hvorefter den noget nonchelante dommer valgte at fløjte kampen af inden Bjerregrav spilleren nåede at komme til afslutning!!!!!

En meget meget mærkelig kendelse som der vist ikke var ret mange andre end dommeren der mente var fornuftig.

PIF vinkel på kampen: Den nonchelante dommer sørgede med to gule og et rødt kort for, at PIF kun var 10 på banen gennem hele 2. halvleg. Kampen var såmænd ganske fredelig, men når øjnene er små og ørene store kan det gå sådan. Set i det lys kunne PIF være tilfreds med det ene point efter to rigtig gode mål. I 1. halvleg blev bolden spillet rigtig godt rundt hele vejen op af banen for at ende hos Poul Hauge, der med et blødt skud lagde den over målmanden. Efter pausen var Bjarne Eriksen ved at gentage kunststykket, men overliggeren kom i vejen. Med 5 minutter tilbage tog han revanche ved med en smart hælaflevering at spille Bjarne Klit fri, der elegant fulgte Hauge's recept og løftede bolden over målmanden og ind i fjerneste hjørne. Målscorere PIF: Poul Hauge og Bjarne Klit hver 1.


01/06/04
Team Nørreå - FSI 4-3 (2-3)

FSI kunne gå til pausen med en beskeden føring på 3-2. Målene scoret af Ole Sørensen, Kenneth Pedersen og Bo Nielsen (straffespark).
I anden halvleg scorede Team Nørreå 2 gangeog tilføjede dermed FSI sæsonens andet nederlag.

10 kampe = 24 points.


Rosendal-BB 0-1 (0-0)

En meget hård bane i Rosendal gav ømme fødder til spillerne. 1. halvlegs mest dramatiske situation opstod da 2 spillere stødte hovederne sammen men en dyb flænge til en Rosendal spiller til følge. Han måtte en tur på skadestuen for at blive lappet sammen. Hovedparten af chancerne var til BB men ind ville bolden ikke. Anden halvleg fortsatte på samme måde og sympomatisk for kampen måtte man hen til 30 sekunder før tid før det endelig lykkedes at få scoret på en ripost.

Målscorer: Carsten Fuhlendorff


PIF - Spentrup 1. Resultat 1-0

En jævnbyrdig kamp med et utal af ubrugte chancer til især PIF. De små hurtige afleveringer fungerede fint for PIF - også i Spentrups målfelt, men uden afgørende held. PIF's enlige målscorer var Bjarne Klit.