PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
31/05/05
Rosendal-BB 1-0 (1-0) Rosendal vinkelSom Carsten fra BB skriver var BB ikke særligt farlige foran mål, dog var det i starten tæt på at BB havde bragt Rosendal foran 1-0 da en forsvarer tæt foran eget mål skyder over målet.
I første halvleg havde Rosendal både sol og vind i ryggen, og
havde største delen af spillet, og i 3. hjørnesparks forsøg lykkes det for Flemming at lægge en perfekt bold til Peter der med et flot hovedstød uden chance for BB laver sit første mål på holdet.
Anden halvleg skiftede overtaget og BB burde have fået mere ud af de chancer de havde. Især i de sidste minuter hvor Rosendal får vist Claus ud og Ulrich var kravlet ud af banen, brændte det på foran Rosendals mål.


30/05/05
PIF - Spentrup 1 3-1 (2-0)
Da PIF spillerne gik fra banen var det med følelsen af at have vundet med 6-7 må, og sådan kunne det da også været gået, havde det ikke været for storspil af Spentrup's målmand, der sørgede for at komme i vejen for rigtig meget. Faktisk blev han kun passeret "rent" en enkelt gang - det andet mål var et selvmål og det sidste faldt på en ripost, hvor han havde klaret første forsøg. Målscorer: Hans Vestergaard 1, Jens Larsen 1 og et selvmål

10 kampe og 24 point


Rosendal-BB 1-0 (1-0)

En kamp hvor BB klart spillede det bedste fodbold men også en kamp hvor det igen blev udstillet, at holdet ikke er specielt målfarligt i år.

Et Rosendalhold som i denne kamp tog udgangspunkt i et massivt og stærkt forsvar slog til på et hjørnespark og et meget kraftfuldt og flot hovedstød.

Som en Rosendal spiller sagde efter kampen - det var sgu ufortjent men en sejr er jo en sejr!!

Det havde han ret i.


Nørreå - FSI 4-1 (1-0)

Et afbudsramt FSI-hold kunne ikke stille meget op overfor et godt spillende hjemmehold, der førte 1-0 ved pausen.
I anden halvleg øgede Nørreå til 3-0, inden Rene Krogh fik reduceret. Nørreå scorede endnu en gang.
En fortjent sejr til Nørreå.

10 kampe * 21 points * Målscore 30-9.


24/05/05
Spentrup1-Rosendal 1-5 (0-3)
En meget fair kamp uden de store bataljer, og en god dommer, der dog snød Rosendal for et straffe til sidst, men det var uden betydning for kampens udfald.
Rosendal dominerede fra start til slut, og så hjælper det også når man scorer på chancerne, i første halvleg scorede Rosendal på de to første chancer, først Flemming alene med målmanden, placerer bolden sikkert fordi ham, dernæst Vildmanden i et flyvende vildspark, flot detalje! Malle kom på måltavlen først i andet forsøg efter
en stor dripletur i feltet, og måtte derefter udgå pga. skade. Forsvaret stod forholdsvis stærkt i dag.
I anden halvleg lagde Ole ud med et målspark fra den ene ende til målmanden i den anden ende! Disse lange udspark resulterede i flere farlige opløb, først fik
Spentrup dog reduceret efter et frispark som Fjelsted ikke kunne holde, derefter stod der så Rosendal på resten af kampen, ca. 10 gode forsøg inden for rammen (heraf 4 hovedstød) men kun 2 mål. Først havde Flemming et indlæg der blev for langt til at målmanden kunne nå den, men opstanderen fangede skudet og det ramte målmanden i nakken og røg ind. Dernæst et højt indlæg fra Flemming over målmanden til Vildmanden der scorede sikkert igen.
Tusen skal have ros for meget lidt brok og forholdsvis godt spil!


23/05/05
BB-Nørrå 2-2 (1-0)

En kamp med meget høj intensitet og et rigtigt godt spillende og kæmpende Nørreå hold - det bedste BB har mødt i år!!

Efter 3 kampe med lidt "nemme" sejre kom BB overhovedet ikke i gang i 1. halvleg som Nørreå vandt 1-0 og sagtens kunne have ført mere. I 2. halvleg kom Nørreå foran 2-0 på et noget tilfældigt mål hvor Brian Nielsen var lidt for langt ude af sit mål.

BB kæmpede og pudsigt nok faldt reduceringen til 1-2 mens Christian Brøndum var ude med en advarsel - Søren Petersen scorede et mål som Nørreås målmand nok ikke vil være så stolt af. BB blev snydt for et straffespark som dommeren ikke så men kort før tid blev det så tydeligt at selv opmanden kunne se det.

Udligningen på straffespark blev sat ind af Carsten Fuhlendorff.


FSI - ONSILD 3-0 (1-0)

FSI fik igen lukket af i forsvaret efter 2 kampe med ialt 5 mål til modstanderne. 1-0 ved pausen.
THomas Lund scorede 2 mål, Keld Nielsen 1.

9 kampe * 21 points. Målscore 29-5.


Handest - PIF 1-1 (1-0)
Den kamp havde PIF vundet inden holdet gik på banen. Der var slet ingen tænding på og selv om PIF måske havde det meste af spillet skete der ingenting. Skete ingenting - det gjorde det heller ikkke ved Handest mål på et langskud, der pga. misforståelser ikke blev blokeret i forsvaret. Efter pausen startede Handest faktisk med at presse, og det var faktisk først, da PIF's to mest løbestærke spillere (Ole & Jens Peter) samtidig udgik med skader, at PIF holdet vågnede til dåd. Specielt i kampens sidste 10 min. kom PIF frem til en række gode muligheder, men på nær en enkel kasse blev de øvrige forsøg hamret direkte på målmanden. I den anden ende var det næsten gået galt, men stolpen plus efterfølgende "Katholm" reddede PIF det ene point. Målscorer: Var det Højer eller Ulrik ??


19/05/05
PIF - HH1 8-3
Referenten kan kun ærgre sig over ikke at kunne være med i denne særdeles underholdende kamp, hvor sejren ifølge normalt velunderrettee og pålidelige kilder kunne være blevet to-cifret, såfremt Carsten ikke absolut skulle bevise, at han er bedst i forsvaret. Og der blev også til et "made in Italy" mål af Ricardo, der ganske atypisk i denne kamp ikke fik det gule kort at se. Mere typisk (anden kamp i træk)var det til gengæld, at Ole lavede fire mål! Målscorere: Ole Pedersen 4, Jens Larsen 2, Ulrik Christensen1, Ricardo 1.


18/05/05
Rosendal - FSI 2-2 (2-0) Rosendal vinkel

FSI havde ikke fået støvlerne ordentligt på i første halvleg, Landmanden scorede sit andet mål i år! Han er endda begyndt at følge op på egne skud, og sørme om han ikke via sit betragtelige overfladeareal kunne møve bolden i nettet, hvad han scorede med vides ikke, men både bold, Landmand og FSI spiller testede nettes holdbarhed. Kort efter scorede Vildmanden sikkert efter flot gennemspillet angreb hvor Jens Øland får forlænget et indlæg fra højre side til en helt fri Vildmand. Flemming havde et par gode forsøg men ikke med det fornødne held.
I 2. halvleg får Fårup en kanon start og scorer efter 20 sek. Målmand Fjelsted så ikke godt ud, men solen var også i øjnene og forsvaret solgte ham totalt. FSI udlignede ved et hjørnespark, forholdsvis flad bold hen over hele forsvaret og målmand, og FSI's Rene knallede den ind med hovedet. Begge hold havde chancer for at komme foran igen, men ind ville bolden ikke.


17/05/05
HH2 - BB 0-6

Referenten var ikke med i aften - men tilsyneladende en komfortabel og sikker sejr til BB.

Målscorere: Christian Brøndum 3, Jesper Faber 2 og Jens Hjulmand


Rosendal - FSI 2-2 (2-0)

Rosendal førte 2-0 ved pausen. FSI fik det ene point takket være scoringer af Rene Krogh og BO Nielsen.

8 kampe * 18 points. Målscore 26-5.


10/05/05
Rosendal - PIF 0-4 (0-2) Rosendal vinkel
Purhus lavede 4 virkeligt flotte mål, Rosendal forsvaret kunne slet ikke holde de hurtige opløb som hver gang startede fra midterlinien. Så at Purhus scorer på 4 ud af
5 chancer må siges at være rigtigt flot. Det gjorde Rosendal ikke!
Peter har et hovedstød der går en halv meter forbi sammenføjningen, og Landmanden brænder en 100% chance alene med målmanden. Vildmanden har 3-4 chancer hvor han nok bør score et par gange.
Dommerpræstationen var på det meget jævne, 2 udvisninger bla. en til Ulrik, var lidt hen i vejret, og Offside kendelserne manglede, i den ene ende, hvor de skule være dømt. I den anden ende blev der dømt offside hvor der ikke var offside.


09/05/05
BB-Handest 7-1 (5-0)

Allerede efter 10 minutter stod der 3-0 og ved halvleg 5-0. I 2. halvleg gik gassen lidt af ballonen og Handest fik scoret et trøstmål.

Med lidt mere koncentration havde BB vundet et 2 cifret sejr i dag.

Målscorere: John Damsgaard, Michael Larsen, Jesper Faber 2 og Carsten Fuhlendorff 3


Rosendal - PIF 0-4 (0-2)
PIF har ofte haft problemer med at omsætte spil til scoringer i mod Rosendal. Sådan var det ikke i aften. Der blev sat et godt tempo fra første fløjt, hvilket gav PIF det spillemæsige overtag, som Ole Pedersen med hovedet omsatte til en 2-0 føring ved halvleg efter perfekte indlæg fra Jens. Alene med målmanden kunne samme Ole have scoret yderligere et mål inden pausen, men hvad han forsømte her indhentede han i 2. halvleg - her fik han banket yderligere to mål ind til en fortjent PIF sejr. Rosendal fik en tilfældig chance, men Rauff klarede skuddet fra klods hold. Målscorer (og 9 ud af 12 stemmer): Ole Pedersen 4

7 kampe - 17 point


Hobro - FSI 3-3 (2-0)

Det blev Hobro, der i aften spolerede FSI´s flotte målscore.
Hobro scorede ovenikøbet 2 mål i første halvleg og øgede til 3-0 i anden halvleg, inden FSI kom i gang.
Kenneth Pedersen, Robert Stampe og Bo Nielsen scorede for FSI.
Bo Nielsen scorede også et sejrsmål for FSI, men dommer Tage Nielsen annullerede målet for hånd på bolden, men uafgjort var nok et retfærdigt resultat.

7 kampe = 17 points. Målscore: 24-3.


03/05/05
HH1-Rosendal 1-4 (0-0)

Resultatet fuldt fortjent, i de første 20 minutter var HH1 ikke på Rosendals banehalvdel. Flemming havde to 100% chancer, først en hvor Peter fra venste side lægger en følt bold
ind i straffesparksfeltet, målmanden får heldigt knæet på skudet.
Den anden 100% chance er en ripost på et skud fra Landmanden, som losses over mål.
Herudover har Lars et skud på overliggeren, og Peter et par nærgående forsøg tæt op af den ene stolpe.
Til slut i første halvleg begynder HH1 at få lidt spil og hvis vores målmand Fjelsted ikke havde reddet kunne HH1 være gået til pausen med en føring.

I anden halvleg kom der mål, først Flemming på endnu en ripost på skud fra Vildmanden.
Kort efter får Vildmanden forærende en chance fra Flemming, der afdriplede målmanden, og Vildmanden scorer til 2-0, HH1 reducerede på flot helflugter, men kort efter lukker Flemming kampen igen fra højre side, på et godt angreb. Vildmanden scorer i sidste minut efter at være spillet fri af Flemming.
Så endnu en god dag på Hammershøj stadion!


02/05/05
BB-Onsild 6-1 (2-1)

Endelig fik BB hul på bylden - og så gik det også stærkt...

Efter en kamp hvor BB spillede bolden fint rundt og havde hovedparten af spillet var det fortjent at sejren og målene endelig ramte BB.

Onsild bragte sig foran på den eneste chance de havde i 1. halvleg men BB svarede hurtigt igen med en udligning og et føringsmål. I 2. havleg gik det meget stærkt da BB på meget få minutter bragte sig på 5-1 inden der blev lukket til 6-1.

Målscorere for BB: Hans Larsen (som højre back), Christian Brøndum, Michael Larsen, Jesper Faber og Carsten Fuhlendorff 2


Hobro - PIF 0-2
Referenten deltog ikke selv i kampen, så den korte historie er, at Poul Hauge løb det første mål ind (blev ramt i farten), Jens Larsen lavede mål nr. 2 og vor italienske spiller Ricardo engagerede sig så voldsomt, at han fik det gule kort at se. Målscorere: Poul Hauge & Jens Larsen hver 1.

6 kampe = 14 points


FSI - HH 2 4-0 (1-0)

Bo Nielsen bragte FSI foran 1-0, der var stillingen ved pausen. I anden halvleg fuldendte Bo Nielsen et hattrick til 3-0, og Jørgen Busch tog en solotur og scorede kampens sidste mål til FSI-sejr 4-0.
Der er endnu ikke scoret mod FSI i 2005.

6 kampe = 16 points. Målscore: 21-0.


Rosendal - Handest 4-0 (1-0)
Så kom der endelig gang i målscoringen hos Rosendal. Holdets tidligere sidstemand er i år flyttet op på midtbanen og han (Per Ahrends) gjorde sig bemærkbar med 2 gode mål. Begge gange erobrede han selv bolden, og mål nummer 2 var en perle af et langskud som fløj over målmanden og i mål. De 2 øvrige målscorere var Flemming (Vildmanden) og et selvmål efter et godt skud af Finn Boysen. Handest havde ikke meget at byde på.