PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
30/08/05
Fårup-Rosendal 2-3 (1-1)
Retfærdig resultat selv om cifrene kunne være endt på 7-9 istedet for.
Der var mange chancer i kampen, gavebod i begge ender.
Flemming og Vildmanden misbrugte 2 100% chancer alene med målmanden, og så kort efter
kom Fårup ufortjent foran. Lidt efter udlignede Vildmanden på typisk vis, i tæt kamp med en forsvarer fik han drejet rundt og skød forbi målmanden.
Anden halvleg startede med en Fårup scoring, totalt kiks i det til kampen nye forsvar.
Men igen en scoring af Vildmanden på et flot indlæg fra højre side af Jens, samme Jens gjorde det til 3-2 kort tid efter.
Tussen gjorde sig uheldigt bemærket med alt for mange kommentarer, dog uden at blive smidt ud!


29/08/05
BB-HH2 5-2 (2-2)

En lidt underlig kamp. Der gik vel kun 30 sekunder før HH2 havde scoret til 1-0 og et par minutter senere havde Jesper Faber så udlignet på et flot lob med venstrepoten. I resten af 1. halvleg var det HH2 der sad på spillet og fortjent også kom foran 2-1. 3 minutter før tid løb Morten Ibsen så solo og afsluttede flot med venstrebenet helt oppe i målhjørnet.

I 2. havleg fik BB noget bedre styr på spillet og fik scoret det vigtige mål til 3-2 da Torben Rauff efter et hjørnespark og lidt klumpspil fik scoret et meget sjældent mål - flot.

Lidt senere fik BB kombineret sig flot igennem og Jesper Faber kunne afslutte angrebet med at score til 4-2 - et flot mål.

Kort før tid fik Morten Ibsen slået et flot indlæg skråt tilbage i feltet og Carsten Fuhlendorff kunne så afslutte kampen med en scoring.

En fornuftig 2. halvleg af BB.


23/08/05
PIF-Rosendal 0-0
Rosendal vinkel. Meget lige kamp med masser af boldbesiddelse, begge hold havde chancer for at afgøre kampen.
Martin havde Purhus' målmand nede at ligge og skulle 'bare' lægge bolden ind i mål, men ramte ved siden af målet. Henrik diskede op med en pragtredning på et godt Purhus forsøg. I anden halvleg stod Hans Henrik for det eneste farlige forsøg hvor PIF's målmand lige får fingrene på og vippet bolden til hjørne.


22/08/05
PIF - Rosendal 0-0
Masser af boldbesidelse og spil foran og rundt om Rosendal's mål og der blev da også skabt nogle enkelte store chancer, men ind kom bolden ikke. Rosendal var alene farlige på lange fremlægninger, men de blev typisk løbet op af Jens i forsvaret.


FSI - Hobro 0-2 (0-2)

Hobro skabte sejren allerede i 1. halvleg med 2 scoringer.
FSI formåede ikke at svare igen.

18 kampe * 34 points. Målscore: 52-29.


Handest-BB 0-2 (0-1)

En rigtig sommerkamp fra BB´s side. Ingen tempo og en sløv omgang fodbold.

I første halvleg tilspillede holdet sig dog nogle gode chancer som blev misbrugt. John Damsgaard tog sagen i egen hånd og følte et flot langskud op i målhjørnet til en halvlegsføring for BB - flot mål. I slutningen af halvlegen begik Jens Christian et straffespark som han selv mente var hårdt dømt!

Han reddede dog det efterfølgende straffe så han slap for at blive hånet....

I anden halvleg tilspillede BB sig mange chancer men fik kun scoret et gennemspillet mål som Carsten Fuhlendorff fik lov at afslutte.


16/08/05
Rosendal-HH1 3-1 (2-0)
Ingen tvivl om resultatet, lige fra starten af kampen var det klart at Rosendal ville vinde, og efter en godt hjørnespark scorede Peter (igen) et meget flot hovedstødsmål til 1-0. Kort tid efter lavede Jørgen et perfekt indlæg fra højre side til Vildmanden, der igen viste at han også kan lave hovedstødsmål.
I starten af anden halvleg, gik tempoet af Rosendal holdet, og Trojka kom lidt mere med, og fik reduceret på et flot langskud, hele forsvaret tog en blunder!
Men det fik Rosendal lidt op i gear igen, og resten af kampen var spil til et mål, og Hans Henrik fik puttet en enkel ind, flot mål.
Dommeren stod en dårlig kamp fra midtercirklen med en del besynderlige offside kendelser.


Onsild-BB 1-2

Referanten deltog ikke i aftenens kamp. Det er efterhånden ved at være lidt tid siden BB har vundet så det var positivt at komme på tavlen igen.

BB´s målscorere var Brian Nielsen på straffe og Jesper Faber.


15/08/05
Purhus - Hobro 0-2 (0-1)
Et tilfældig indlæg og en kold Purhus fod serverede bolden til En Hobro scoring inden kampen knap var startet. Det var stort set Hobro's eneste mulighed i den halvleg, mens Purhus havde det meste af spillet og kom frem til en række afslutninger, der dog ikke gav bonus. Også i 2. halvleg havde Purhus gode muligheder, men det var Hobro, der fik scoret yderligere et mål via et filmet straffespark, der af den "nedlagte" spiller blev fulgt op med hoverende grinen af såvel modspiller som dommeren, der var hoppede på nummeret.


HH2 - FSI 2-6 (2-1)

FSI fik en katastrofal start på kampen - bagud 2-0 og blot en enkelt reducering før pausen.
Til gengæld vandt FSI anden halvleg med 5-0.
Mål for FSI: Robert Stampe 1, Peter Andersen 2, Thomas Jensen 2 og Steen Norsgård 1 (straffespark).

17 kampe * 34 points.
Målscore: 52-27.


09/08/05
Handest-Rosendal 0-3 (0-1)
Banen lignede en høstak og der var ikke kridtet op, men den slags ser vi stort på i Hobro Kommune!
Første halvleg var ligesom hele sidste kamp mod Onsild spil til et mål (Handest) og
endelig fik vi hul på bylden her i efteråret, efter dårlig held med lange hjørnespark
forsøgte Flemming og Lars et hurtigt hjørne og efter lidt spil rundt i den ene side havnede bolden foran en helt fri Tudse som scorede sit andet mål i den her sæson, meget flot mål.
I anden halvleg gik Rosendal betydeligt ned i tempo, nu havde vi jo scoret, men heldigvis fik Vilmanden lavet en flot aflevering til en glidende Hans Henrik, der flot scorede, han har også haft mange forsøg på det sidste. Vildmanden nåede lige at blive vist ud pga. protester over en måske forkert dømt offside, inden han skulle skiftes ud.
Sidste mål satte Lars ind foran en helt fri Fjelsted, bedre held næste gang Jørgen!


08/08/05
BB-Spentrup 2 3-6 (0-2)

Cifrene antyder måske en nogenlunde lige kamp - det var absolut ikke tilfældet. Der var klasseforskel på de 2 hold og Spentrup førte 5-0 før BB kom til fadet.

Spentrup var klart det bedste hold i denne kamp og hvis ikke de var begyndt at slappe lidt af ved 5-0 havde BB fået læsterlige klø.

Spørgsmålet er så om ikke Spentrup 2 holdet simpelthen er for godt til at deltage i en oldboys række??

Målscorere for BB var Hans Larsen og Jesper Faber - Spentrup var så flinke at lave et selvmål.


FSI - Purhus 0-4 (0-1)

Det var ikke FSI´s aften på Fårup Stadion. PIF førte 1-0 ved pausen, og Thomas Lund havde fået rødt kort.
I anden halvleg scorede PIF yderligere 3 gange, og Bent Norsgård måtte udenfor med rødt kort.
16 kampe * 31 points. Målscore 46-25.

Purhus vinkel: PIF spillede rigtig godt fodbold, og ville med mere skarphed have haft en solid føring allerede mens FSI endnu var fuldtallig. I forsvaret kvalte Jens Larsen som bagerste mand stort set enhver optræk til chance. I takt med at FSI blev reduceret i antal faldt koncentrationen hos PIF. Målscorere: Ole Pedersen, Jens Peter Hansen, Ulrik Christensen og Svend Madsen.


Onsild-Rosendal 0-0
Første kamp efter sommerferien, det var meget tydeligt svært at komme igang igen.
Rosendal havde 90% af spillet kampen igennem, og stort set alle de chancer der var.
Men ingen scoringer, selv Vildmanden kunne finde ud af at brænde et ufortjent straffespark. 2. halvleg var totalt domineret af Rosendal, men Onsilds målmand stod godt og Rosendal spillerne havde ikke det fornødne held til at afgøre kampen.


01/08/05
PIF - HH2 0-0
Der skal scores mål for at vinde fodboldkampe, og det var ingen af holdene i stand til. HH2 misbrugte et straffespark i første halvleg og havde derudover et par enkelte farlige skud mod målet. PIF havde det meste af spillet - især i 2. halvleg var det mest spil mod et mål, og der blev da skabt men også misbrugt nogle gevaldige chancer.


FSI - Spentrup 1 6-2 (2-0)

FSI fik en god start på efterårets turneringskampe. Allerede ved pausen førte FSI 2-0.
Mål for FSI: Bo Nielsen 3, Robert Stampe 2 og Keld Nielsen 1.

15 kampe * 31 points. Målscore 46-21.



BB-Hobro 0-2 (0-0)

Efter en lige start på kampen med gode chancer til begge hold hvor Hobro dog med et forsøg på overliggeren var tættest på, var det Hobro der fik scoret først i 2. halvleg. Et par dumme boldtab på midten gav Hobro mulighederne og de blev udnyttet.

Hobro spillede klogt og det kombineret med, at BB slog op i banen efter 0-2 scoringen gjorde resultatet ganske fortjent.