PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
30/04/07
BB-Spentrup2 0-2 (0-1)

BB er uskarpe i år. Spillemæssigt var det bedre end i sidste uges kamp mod Hobro, men holdet spillede sig stort set ikke frem til chancer. Spentrup scorede allerede inden der var spillet et minut og i 1. halvleg kom BB slet ikke med i spillet.

Spentrup var nu heller ikke videre farlige og i det hele taget var det en meget chancefattig kamp. BB er allerede på nuværende tidspunkt ramt af 6 skader og det gør det naturligvis ikke bedre.

2. halvleg var noget bedre fra BB hvor man begyndte at kæmpe noget mere for sagen og spillet bølgede frem og tilbage. I slutningen af halvlegen slog Spentrup contra og afgjorde kampen til en fortjent sejr.

Noget helt andet er, at det åbenbart ikke er så populært at skrive referater af kampene mere. Det synes jeg er synd, det er faktisk meget sjovt at læse om de forskellige holds indsatser.

Kontakt nu lige webmasteren og få adgang til at skrive referater. En ting er at holdene falder fra, vi kan da godt lige oppe os lidt med at holde hinanden informeret om kampene... Kom nu igang.


23/04/07
BB-Hobro 1-5 (0-2)

BB var slet ikke klar til at spille denne kamp og Hobro formelig spadserede en solid sejr hjem uden de store anstrengelser.

Sjældent har et BB hold præsteret så dårligt uden at det selvfølgelig skal tage noget fra Hobros sejr som var megafortjent.

Men der skal helt andre boller på suppen hvis BB skal gøre sig håb om sejre i denne sæson. Alene det at fighte for sagen ville hjælpe gevaldigt.

BB var bagud 0-4 før Ryan Otkjær fik sendt en scoring ind - men det var en stakket frist og Hobro kunne have scoret endnu flere mål.

En lidt pinlig indsats af BB.


18/04/07
HH2-Rosendal1 2-4 (2-2) Rosendal forsvaret startede utroligt svagt i denne kamp, HH2 fik 2 friløbere på kanten af offside hvilket resulterede i 2 mål, Peter havde heller ikke den bedste dag i målet. Ind imellem fik René reduceret på et lidt heldigt forkølet spark, og udligning klarede HH2, hvor deres back hårdt presset bagfra kom til at løbe bolden i mål på en farlig aflevering fra Ulrich.
2 halvleg blev domineret af Rosendal, først et udemærket mål af Flemming som fik een god aflevering fra Ole, og med 4 HH2 spillere på ryggen fik han alligevel scoret (det var ikke så ringe;-)) Det sidste mål var en foræring fra HH2, hvor Jens fik en total friløber som han kunne spadsere frem imod målmanden med og udplacere ham uden problemer.
Tak til HH2 for en fair og god kamp!


16/04/07
FSI-BB 3-1 (0-1)

En dejlig aften men uha hvor benene er tunge på den her tid af sæsonen. Den tunge vintertræning sidder vist stadig i benene :-).

BB bragte sig noget ufortjent foran med 1-0 på et klart straffe mod Christian Brøndum. Carsten Fuhlendorff scorede på straffesparket. FSI var dog klart bedst i kampen og havde væsentlig mere luft end BB og var mere sikre på bolden.

Derfor var det også fuldt fortjent at de scorede 3 gange i 2. halvleg og dermed vandt kampen.

I de 2 første kampe har referenten ikke deltaget men resultaterne blev 1-1 mod HH1 og en storsejr på 8-0 over Spentrup 1.


12/04/07
Rosendal-Nørreå 1-0 (0-0)
Nå men vi skal vel igang med de her referater?
Der blæste en vældig vind på langs med banen, og Rosendal tabte lodtrækning og startede i modvind. Nørreå sad fuldstændigt på kampen i første halvleg efter pausen blev kampen mere lige, og efter et frispark som Ole ikke hamrede på mål men istedet spillede frem i feltet, hvor Flemming lagde bolden for fødderne af en fremadbrølende Jens Øland, som usvigeligt sikkert scorede til det lidt uretfærdige resultat. Men sådan er fodbold også.