PurhusNet > Fritid > Fodboldresultater > Old boys 30
Old Boys 30
Resultater fra old boys turneringen.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?
30/09/01
Sådan gik det
Den samlede pointstilling og målscore kan ses på denne side


25/09/01
Handest - FSI 3 - 6 (2-3)
FSI førte 3-2 ved pausen, men Handest fik udlignet til 3-3, inden FSI fik vist styrkeforholdet med yderligere 3 scoringer.
For FSI scorede Finn Rahbæk Brandsen (2), Jørgen Busch (1), Jan Sørensen (1) og en gæstespiller Mike (2)
FSi opnåede 55 points for 22 kampe, men PIF var endnu bedre - derfor et stort
TILLYKKE TIL PURHUS IF med sejren i 2001.


Rosendal - PIF (0-1) 0-1
Resultatet kunne tyde på en lige kamp - det var det ikke. Rosendal spillede sig ikke frem til en ærlig chance, mens PIF burde have scoret 3-5 mål mere. F.eks. blev målrammen ramt hele fem gange - heraf to gange i samme angreb. Målscorer: Ole Vestergaard 1

Suveræne old boys
Purhus Idrætsforenings old boys 30 blev med en 1-0 sejr over Rosendal i turneringens sidste kamp en suveræn vinder af sin pulje. Holdet er gået ubesejret igennem turneringen - i 20 er det blevet til sejr, mens to er endt uafgjort. Der er ialt blevet scoret 79 mål - heraf har holdets topscorer Jens Larsen tegnet sig for 37. I den anden ende har forsvaret og Michael Rauff i målet blot blevet passeret 20 gange. Holdet brillerer ikke ligefrem ved at have mange unge spillere - faktisk har knap halvdelen rundet de fyrre, men rigtig god hold moral og stor stabilitet i spillertruppen vægter åbenbart tungere end alderen. Følgende spillere har bidraget til successen: Michael Rauff, Jan Metling, Karsten Klit, Ejnar Jespersen, Poul Hauge, Henning Friis, Jens Peter Hansen, Karl Henrik Svendsen, Benny Sørensen, Ole Vestergaard, Jens Larsen, Ulrik Christensen, Hans Vestergaard, Benny Ask.


17/09/01
Spentrup 2 - PIF (0-2) 2-2
Med to halvskadede spillere og fem afbud heriblandt holdets topscorer Jens Larsen, der resten af sæsonen forstærker PIFs serie 3, havde PIF svære odds mod puljens nummer tre. Det gik dog rigtig godt inden pausen, hvor PIF var ganske effektiv foran Spentrups mål, hvor især Ole Vestergård var en stadig trussel. Første mål blev sat ind af Ulrik Christensen, efter at Spentrups målmand havde halvklaret hovedstød fra Ole Vestergård. Andet mål satte Ole selv ind efter nogle hurtige vendinger inde i feltet. I forsvaret stod PIF godt og sågar Jan Metling brillerede med et sjældent set hovedstød. Desværre blev selvsamme Metling ret hurtig ukampdygtig, og de nødvendige omrokeringer i forsvaret var måske medvirkende til, at SIF straks i starten af 2. halvleg reducerede til 1-2. Med blot 10 aktive spillere blev PIF rimelig presset resten af kampen, men formåede alligevel at spille sig frem til chancer, der burde have givet mål. For nu at få lidt gang i scoringen takserede dommeren lidt skubberi efter hjørnespark til straffe nogle få minutter før tid. Målscorere: Ole Vestergård og Ulrik Christensen hver 1.


BB - FSI 2 - 1 (0-0)
Brian Adamsen bragte FSI foran 1-0, men ellers brændte FSI mindst 12 oplagte målchancer på BB´s velspillende målmand Brian Nielsen. Allan Bundgaard brændte straffespark for FSI ved stillingen 1-1. En rigtig offday.
21 kampe - 52 points.


10/09/01
PIF - HLT80 4-3 (3-1)
Jo - der blev skabt en smule spænding i denne kamp, hvor PIF to runder inden turneringens afslutningen definitivt sikrede sig førstepladsen i puljen. I første halvleg kom PIF planmæssig foran 3-0, inden HLT fik reduceret i en situation, hvor der kunne være blevet dømt frispak til PIF's forsvarsspiller. Efter pausen fik HLT vinden i ryggen, hvilket sammen med deres reducerende mål fik deres optimisme til at vokse. Samtidig med dummede PIF sig ved at forcere spillet frem på midten af banen, og glemte således fuldstændig 1. halvlegs gode takter med et bredt og dybt opspil. PIF kom frem til chancer, der dog alene resulterede i noget mosleri foran HLT's mål. Dog lykkedes det at kæmpe sig til et straffespark, som Benny Sørensen placerede på stolpen. I den anden ende havde PIF målmanden Michael Rauff kedet sig bravt i første halvleg, så da der endelig kom en høj bold sejlende ville han naturligvis gerne deltage i spillet med et "Jeg har" - det havde han bare ikke. 3-2. Tre minutter før tid fik dommeren også lyst til at indvirke på resultatet - en absolut ren og fredelig tackling blev til alles forbløffelse takseret til straffespark med reducering til 3-3 som følge. Det var naturligvis ikke et brugbart resultat for PIF, hvorfor Henning Friis i kampens sidste sekunder brød igennem HLT forsvaret og koldblodig centrede bolden i nettet til resultatet 4-3.

Sejren blev på behørig vis fejret med champagne, eftersom end ikke de ihærdige forfølgere fra FSI kan fraviste PIF den endelige sejr i turneringen. P.t. har holdet opnået 58 point for 20 kampe - det skulle vist være ny klub rekord. Målscorere: Jens Larsen 2, Benny Sørensen 1, Henning Friis 1.




FSI - Spentrup 3 3 -1 (1-1)
Brian Adamsen (1) og Jørgen Busch (2) scorede for FSI.
20 kampe - 52 points.


03/09/01
HH 2 - PIF 3-0

Jens Larsen scorede 2 gange og Benny "Skomager" Sørensen 1 gang.

19 kampe og 55 points.


FSI - HH 1 2 - 1 (1-0)
Kim Hallas bragte FSI foran 1-0 i første halvleg.
I anden halvleg øgede Finn Rahbæk Brandsen til 2-0, og
først 7 minutter før tid fik gæsterne pyntet på resultatet.
19 kampe - 49 points.