Hastighedsplan for Purhus Kommune

Debatoplægget til Hastighedsplanen er udarbejdet al Purhus Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Sven Allan Jensen ApS.

Bump og chikaner er ikke alene løsningen, hvis vi for alvor skal sænke antallet af trafikuheld, for mindre end 5%al uheldene sker i vores byområder, hvor vi kan bruge chikanerne til at sænke hastigheden. Vi skal selvfølgelig være særligt opmærksomme på byområderne, fordi uheldene her også rammer de såkaldte bløde og mere sårbare trafikanter. Men de fleste uheld sker på de store veje, og en tredjedel sker på de mindre kommuneveje.

Vi har ingen såkaldte sorte pletter. Uheldene er spredt ud i hele kommunen, og en meget stor del skyldes høj hastighed. Den skal vi forsøge at få sat ned. Og det skal vi især gøre ved at påvirke holdninger, så det bliver det eneste rigtige at køre med en trafiksikker hastighed.

Purhus Kommune har lavet dette forslag til en hastighedsplan for at sætte fokus på hastighedens betydning for trafiksikkerheden. I planen har vi søgt at skabe overblik over trafikforholdene i kommunen, så vi ved, hvor og hvordan vi skal sætte ind. Baggrunden for planen er en række trafik- og hastighedsmålinger, som vi har gennemført og så naturligvis mange henvendelser fra borgerne med ønsker og gode idéer.

Vi håber, at mange af kommunens borgere vil komme med idéer og kommentarer til Byrådets forslag til hastighedsplanen, så vi får lavet en god og fornuftig plan, der kan være med til at gøre det mere sikkert at færdes i trafikken i Purhus Kommune. Og lad os så leve op til planens slogan:

For høje hastigheder indgår i mere end halvdelen af alle ulykker med personskade
og hastigheden er ofte kernen i problemet de steder hvor folk er utrygge.

Hastighed og trafiksikkerhed
Mere end halvdelen af alle ulykker sker pga. for høje hastigheder, men det er sjældent gennemskueligt at hastigheden har været nøglefaktor, når ulykken skal beskrives. Avisoverskrifter som fx. ,,Ulykke på grund af tæt tåge" skjuler ofte den reelle baggrund for ulykkerne. Havde trafikanterne afpasset hastigheden korrekt efter forholdene var ulykkerne sandsynligvis aldrig sket.

Sammenhængen mellem hastighed og trafiksikkerhed er nøje beskrevet. En række undersøgelser viser at reduceres gennemsnitshastigheden på en strækning med 5%, reduceres antallet af personskader med 10% og antallet af trafikdræbte med 20%.

Differentiering af hastigheden
Hastighedsdifferentiering betyder tilpasning af hastighedsgrænserne til de trafikanttyper, der færdes på og omkring vejen, og tilpasning af hastighedsgrænserne efter vejens standard. Det vil sige, at de gængse hastighedsgrænser på 50 km/t i tættere bebygget område og 80 km/t uden for fraviges på baggrund af en afvejning mellem trafiksikkerhed og fremkommelighed.

Når hastighederne differentieres korrekt øges trafikanternes respekt for skiltningen. Det skal være gennemskueligt at hastighedsgrænsen sænkes pga. et farligt vejkryds eller fordi vejen passerer en skole, som børn skal kunne færdes til og fra på egen hånd. Omvendt skal hastighedsgrænserne underbygges med fysiske foranstaltninger eller ombygninger de steder, hvor formålet med hastighedssænkningen ikke umiddelbart kan opfattes.

Ulykkes risiko
Trafikministeriet har i rapporten ,,Trafik 2005" beregnet risikoen for personskade-ulykker på forskellige vejtyper. På landsplan er risikoen for at blive involveret i en ulykke langt større på kommunevejene end på motorvejene. Landsgennemsnittet for ulykkesrisikoen på de forskellige vejtyper er opstillet i tabellen nederst på siden.

Tabellen viser, at der gennemsnit sker 0,04 personskade-ulykker pr. million kørt kilometer på motorvejene og 0,31 personskade-ulykke pr. million kørt kilometer på kommunevejene.

Det betyder, at en bilist i gennemsnit kan køre 25 mio. km på motorvejsnettet inden vedkommende bliver involveret i en personskade-ulykke, hvor i mod en bilist kun kan køre 3 mio. km på kommunevejene inden der sker en personskade-ulykke. Det vil sige, at risikoen for at blive involveret i en ulykke er 8 gange større på kommunevejsnettet end på motorvejsnettet. På grund af den store risiko for ulykker på kommunevejene er det derfor vigtigt, at der foretages en målrettet indsats for at forebygge disse ulykker.

Overordnet mål
Det overordnede mål for hastighedsplanen er, at antallet af personskader i Purhus Kommune reduceres i den næste 12 års periode, på trods af den stigende trafikmængde. Reduktionen skal nås ved at dæmpe hastighedsniveauet på kommunevejnettet. Indsatsen rettes mod de lokaliteter, hvor der bliver kørt stærkest.

Delmål
Alle projekter, der har højeste prioritet på prioriteringslisten, søges gennemført inden år 2008.

Handlinger
I første omgang vil vi søge at sænke hastighederne med billige virkemidler som ændret hastighedsskiltning, afstribning og mindre fysiske foranstaltninger på kørebanen.

For høje hastigheder giver generelt ringere trafiksikkerhed, men for at hjælpe de bløde trafikanter, vil vi først yde en indsats de steder, hvor der færdes mange bløde trafikanter. Dernæst veje, hvor der ikke færdes så mange bløde trafikanter.

Boligveje, hvor der kun færdes lokal og ikke gennemkørende trafik, er i denne sammenhæng prioriteret sidst. I disse områder må beboerne overvejende selv yde en indsats for at dæmpe hastighederne.

Prioriteringsliste
Højeste prioritet	Ca. pris
Haldvej Søndergade Vestergade Birke Allé Stationsvej	50.000 kr. 50.000 kr. 20.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr
Mellem prioritet
Over Fussingvej Skelvej Storegade	75.000 kr. 30.000 kr. 30.000 kr:
Laveste prioritet
Hvidstenvej Nørregade Østergade Bofferhøjen	30.000 kr. 75.000 kr. - -

Hastighedsbegrænsning
På baggrund af klassifikationen af vejnettet (trafikveje/boligveje) samt vurderingen af trafikkens sammensætning revurderes hastighedsbegrænsningerne. Dvs, at 80 km/t veje forsøgsvist kan nedklassificeres til 70, 60 eller 50 km/t veje. Veje i byzone kan nedklassificeres til 40 eller 30 km/t veje.

I enkelte tilfælde kan det vise sig at en vej på grund af trafikkens og omgivelsernes karakter kan opklassificeres til højere hastighed end den gældende.

Også placeringen af byzonetavler kan ændres, såfremt karakteren af vejens omgivelser afviger fra de signaler skiltene sender. Det er med andre ord vigtigt at skabe respekt om skiltningen ved at sikre skiltenes troværdighed. Alle ændringer af hastighedsskiltning og vejudformninger skal ske i samarbejde med politiet.

Færdselssikkerhedskommisionens mål Færdselssikkerhedskommissionen har opstillet et mål for en 40% reduktion af antallet af personskader inden udgangen af år 2012. Purhus Kommune ønsker at følge denne målsætning . Det betyder ,at antallet af personskader på kommune vejene skal reduceres fra de nuværende 5 om året til kun 3 personskader i år 2012. For Purhus Kommune er det svær t at evaluere dette mål fordi uheldsantallet er meget lavt. Det betyder at tilfældigheder og statistiske variationer har meget stor betydning. Fx. kan et enkelt uheld, hvor tre personer kommer lettere tilskade, påvirke den statistiske oversigt voldsomt uden, at det er et egentligt udtryk for at sikkerheden på vejnettet er blevet ringere.

Problemsteder
Purhus Kommune har gennemført en række hastighedsmålinger på vejnettet. Veje omkring skoler, institutioner, idrætsfaciliteter og handelsområder er blevet målt. Også steder, hvor borgerhenvendelser - eller vores eget kendskab pegede på hastighedsproblemer, er blevet målt.

I det følgende gennemgås alle de steder, der er udpeget som projekt lokaliteter. Kriterierne for at udpege hastighedsprojekter har været følgende:

Nogle steder ligger gennemsnitshastigheden langt under det tilladte. Hvor middel-hastigheden ligger mindst 10 km/t under den skiltede hastighed, er det vurderet, om en nedskiltning af hastigheden vil være relevant.

Projektbeskrivelserne
For hvert projekt er der valgt en løsningsmulighed, der er taget stilling til informationsniveauet omkring projektet og til den krævede opfølgning og evaluering al projektet. De trafikale nøgletal er beskrevet som vist i signaturforklaringen.

	Skiltet hastighed	Middel hastighed	85% fraktil	Andel overskridelser	Årsdøgns trafik
Hvidsten vej	50	66	71	86%	700
Bofferhøjen	50	64	72	80%	100
Haldvej	50	63	73	74%	1000
Over Fussingvej	50	51	66	57%	-
Vestergade	50	57	65	55%	700
Søndergade	50	52	64	54%	-
Poppelvænget	60	58	69	46%	-
Storegade	50	49	61	42%	300
Østergade	50	49	59	39%	500
Birke Allé	50	46	59	38%	1100
Nørregade	50	52	58	37%	600
Bindeleddet	50	50	60	37%	200
Skelvej	50	51	58	35%	-
Randersvej	50	46	57	32%	-
Stationsvej	50	50	57	29%	1300
Byvejen	50	46	56	28%	200

Nyvej	50	23	29	0%	300
Skolebakken	50	27	35	2%	200
Spættevej	50	28	40	3%	300
Vasevej	50	40	52	18%	300

NOTE
Årsdøgn trafikken er det antal køretøjer der passerer målepunktet begge retninger på et gennemsnitsdøgn.
85% fraktilen er den hastighed 85% af trafikanterne holder sig under.

Kortene på denne side viser de hastighedsmålinger, der er foretaget i Purhus Kommune i 1997-98. Målingerne er inddelt i fire kategorier, hvor det med gråtoner er angivet, hvor stor en andel af trafikanterne, der overskrider hastighedsbegrænsningen. De »sorte« steder er således der, hvor der køres mellem 50og 100% for stærkt.

Den første del af Nørregade har kun bebyggelse på den vestlige side og åbne marker på den østlige. I sammenhæng med vejens lige forløb resulterer det i et højt hastighedsniveau, hvor 37% af trafikanterne overskrider hastighedsgrænsen på 50 km/t.

Bytavlen er på nuværende tidspunkt placeret nord for bebyggelsen med åbne marker på begge sider. Bytavlen bør i stedet placeres umiddelbart før krydset Nørregade/Spættevej. Ved at flytte by-tavlen helt ind til krydset opleves den generelle hastighedsgrænse som relevant, fordi der på det sted er by på begge sider af vejen. Krydset bør sikres med en hævet flade for at nedbringe hastigheden. Samtidig skal stiudgangene til Nørregade lukkes for at begrænse antallet al bløde trafikanter på strækningen, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t.

Østergade
Asferg
Hastighedsniveauet på Østergade giver ikke problemer i øjeblikket. Der er planlagt udstykning af et nyt boligområde i Asferg nord for Østergade. Det er planlagt, at vejen til området bliver ført ud til Østergade, hvilket kan medføre konflikter i forbindelse med svingning. Det vil derfor være relevant at vurdere hastigheds- og sikkerhedsforhold på strækningen ved etableringen af den nye boligvej.

Opfølgning
Når det nye boligområde udbygges skal behovet for hastighedsdæmpende foranstaltninger omkring krydset ved den nye vejtilslutning overvejes.

Purhus Kommune har etableret to forsætninger på strækningen. 55% af trafikanterne overskrider dog hastighedsgrænsen mellem forsætningerne, fordi afstanden er for stor. Der bør derfor etableres en tilsvarende forsætning mellem de eksisterende.

Ved at etablere forsætninger i stedet for bump eller lignende, generes busdriften på strækningen mindst muligt.

Over halvdelen al trafikanterne overskrider hastighedsgrænsen på Søndergade, hovedsageligt pga. vejens lige forløb ind i byen. Søndergade fungerer som skolevej og der kører busser på strækningen.

For at sikre et lavere hastighedsniveau skal der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger ved bygrænsen i form af forsætninger eller lignende for at sænke hastigheden og samtidig genere busdriften mindst muligt.

Opfølgning
Hastigheden skal måles midt på strækningen umiddelbart efter etableringen og igen efter et halvt år. Hvis forsætningen ikke kan sænke hastigheden på hele strækningen, kan andre foranstaltninger overvejes.

Der køres for stærkt på Birke Allé. Hastighedsproblemet skyldes, at bilisterne, der kører ind i Spentrup fra den facade-løse del af strækningen, ikke overholder den generelle hastighedsgrænse for byzone. Hastighedsmålingen er foretaget i kurven ved overgangen til den bebyggede del af strækningen. Her overskrider i alt 38% af trafikanterne hastighedsgrænsen.

Der skal sikres et lavt hastighedsniveau på den bebyggede del af strækningen. Det kan ske ved etablering al en hævet flade i krydset ved Brugsen. En hævet flade forbedrer samtidig sikkerheden for de svingende trafikanter i krydset.

Skelvej er en af de mest trafikerede lokalveje i Spentrup med en årsdøgnstrafik på 900 biler. Heraf overskrider 35% hastighedsgrænsen. Der er desuden sket en personskade på strækningen.

Det forsøges i første omgang om to bump er tilstrækkeligt til at nedsætte hastigheden på trods al strækningens længde.

Opfølgning
Hastigheden skal måles umiddelbart efter etableringen af bump og efter et halvt år. Hvis hastigheden forsat ligger over et acceptabelt niveau, kan der evt. etableres flere bump.

Hvidstenvej fungerer som indfaldsvej til Spentrup og hastighedsniveauet er højt. Gennemsnitshastigheden er 66 km/t og 86% af trafikanterne overskrider hastighedsgrænsen på 50 km/t. Der er kun bebyggelse på den østlige side af strækningen og trafikanterne opfatter derfor ikke, at de kører indenfor byzonen. Der ligger en sportsplads på den vestlige side af strækningen, hvilket medfører, at bløde trafikanter krydser vejen. Hastigheden kan nedbringes ved at understrege overgangen mellem land og by vha. en byport med bump. Der kan evt. etableres flere hastighedsdæmpende foranstaltninger for at sikre et lavt hastighedsniveau på hele strækningen.

Opfølgning
Ved etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger foretages før- og eftermålinger.

Hastigheden er høj på Haldvej, hvor 74% af trafikanterne overskrider hastighedsgrænsen. Der er kun bebyggelse på vejens sydlige side og åbne marker på den nordlige. Det betyder, at trafikanterne ikke opfatter, at strækningen ligger inden for byzone.

For at sænke hastighedsniveauet på strækningen bør der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger ved byzonetavlen, for at markere byens begyndelse. Disse foranstaltninger kan udformes som en forsætning med to helleanlæg.

Pris: Forsætnng ved bytavle 30000 kr. Evt en forsætning på strækningen 20.000 kr

Stationsvej fortsætter gennem Spentrup by i forlængelse af Birke Allé. 29% af trafikanterne overskrider hastighedsgrænsen på strækningen. Der er sket to personskader, og strækningen trænger generelt til en renovering. Eksempelvis bør de mange skolebørn, der krydser Stationsvej, sikres vha. en hævet flade og helleanlæg i et af krydsene. Etableringen af en hævet flade på Birke Allé ved Brugsen kan ligeledes have en effekt på hastighedsniveauet på Stationsvej. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at afvente dette projekt, før et løsningsforslag for Stationsvej udarbejdes.

Opfølgning
Der bør foretages hastighedsmåling på Stationsvej umiddelbart efter og et halvt år efter etableringen af den hævede flade ved Brugsen for at vurdere effekten på hastighedsniveauet på Stationsvej.

Storegade fungerer som indfaldsvej til Fårup og blandt andet pga. vejens lige forløb ind i byen er hastigheden høj på strækningen. For at sænke hastigheden skal der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på strækningen i form af kraftige forsætninger. Årsdøgnstrafikken er kun 300 biler, så det er derfor vigtigt, at forsætningerne er så kraftige, at de ikke kun har hastighedsdæmpende virkning, når to biler skal passere samtidigt. Ved placeringen af forsætningerne bør der desuden tages højde for lastbiltrafikken til og fra virksomhederne på Storegade.

Information
Der bør afholdes borgermøde vedr. udformningen og placeringen al forsætningerne. Der skal desuden tages direkte kontakt til særligt berørte parter. Det vil sige virksomhederne på Storegade.

Vejen fungerer som indfaldsvej til Øster Bjerregrav. 57% af trafikanterne overskrider hastighedsgrænsen, hovedsageligt på grund af vejens lige forløb og hældning. På den første del af strækningen er hastighedsoverskridelserne ikke et egentligt problem, fordi der ikke er udkørsler eller sideveje. Der er desuden en kombineret cykel/gangsti i vejens sydlige side. Hastighedsgrænsen bør til gengæld sikres på strækningen forbi skolen. Der kan derfor etableres en hævet flade i krydset, hvor cykelstien ophører. Derved sænkes hastighedsniveauet og samtidig sikres de bløde trafikanter, når de krydser Over Fussingvej.

Middelhastigheden er 64 km/t og 80% af trafikanterne overskrider hastighedsgrænsen på 50 km/t. Målingerne på stedet viser dog, at der kun kører 100 biler i døgnet. Der er udelukkende tale om lokaltrafik. Der er ingen umiddelbar grund til at etablere fysiske foranstaltninger, fordi trafikbelastningen er lav og der ikke er registreret ulykker på strækningen

Opfølgning
Det vil være hensigtsmæssigt, at politiet foretager kontrol på strækningen. Kontrollen bør foretages på de tidspunkter, hvor hastighederne ifølge kommunens målinger er højest. Det vil typisk være i morgentimerne og om eftermiddagen, når beboerne i Sønderbæk kommer fra arbejde.

Uheldskortlægningen er udarbejdet på baggrund af politiets rapporter i perioden 1993-1997.

Uheldskortene på dette opslag giver et billede af hvor ulykkerne sker i Purhus Kommune. Kortlægningen er udarbejdet på baggrund al politiets registrering. I sagens natur øges registreringssikkerheden med ulykkens alvorlighed. Politiet bliver kun kaldt ud til en brøkdel af de uheld, der ender bedst: De der alene har materiel skade til følge.

Fordeling på vejnettet
Som beskrevet i afsnittet ,,Ulykkernes fordeling" er uheldene fordelt ligeligt på det overordnede og det kommunale vejnet. På kortene tegner det overordnede vejnet sig tydeligt med mange sorte markeringer på visse strækninger. Ulykkerne på den kommunale del al vejnettet ligger langt mere spredt og tilfældigt fordelt. Det hænger sammen med trafikintensiteten på vejene.

Den største koncentration af ulykker ses på motorvejen, på Viborgvej og Mariagervej. Spentrup og Fårup er de steder hvor der registreres flest ulykker uden for det overordnede vejnet.

For at få et præcist overblik over ulykkessituationen er alle steder med to eller flere ulykker blevet udvalgt og politiets registreringen om ulykkerne gennemlæst.

Tematisk uheldsregistrering
På landsplan er der i 80% al samtlige personskadeulykker mindst en af følgende fire faktorer involveret:

Kortet herunder viser, hvor der i følge politiets registreringen er sket uheld, der falder inden for de fire temaer. Registreringen af ulykker med for høje hastigheder er al gode grunde ikke særligt omfattende. Kun hvor bilisten selv opgiver et hastighedsniveau i uheldsøjeblikket registreres dette.

Trafikken i Purhus Kommune
Vejnettet
Vejnettet i Purhus Kommune består af såvel stats-, amts- og kommuneveje, som kan inddeles i trafikveje og andre veje. Trafikvej ene består af de større kommuneveje samt amts- og statsvejene. Der går flere større veje igennem kommunen - motorvej A45 samt amtsvejene Gl. Viborgvej, Viborgvej, Hovedvejen og Mariagervej.

Busruter
Alle busruter i Purhus Kommune er kontlagt (se kort s. 17) med henblik på at tage hensyn til busserne i forbindelse med hastighedsnedsættelse. I tilfælde af at hastighedsnedsættelserne kombineres med fysiske foranstaltninger, vil valget af foranstaltninger blive påvirket af busruterne, så busdriften bliver generet mindst muligt.

Byplanmæssige funktioner
Der er en række bymæssige funktioner, som generer trafik og medfører mange bløde trafikanter. Der er bl.a. tale om handlende ved bymidterne, børn ved skoler og idrætsudøvere ved idrætsfaciliteter. Disse funktioner er indtegnet på kort over de største byer samt på et kort over hele kommunen.

Fysiske foranstaltninger
I Purhus Kommune findes der allerede nu en række hastighedsdæmpende foranstaltninger og strækninger med hastighedsdifferentiening. På kortet nedenunder er der ligeledes angivet hvilke byer, der er markeret med bytavler og har en hastighedsgrænse på 50km/t.

Ulykkernes fordeling
I perioden 1993-97 er der blevet dræbt 8 mennesker på vejene i Purhus Kommune. Det er næsten to mennesker pr. år. Politiet har desuden registreret 7 personer pr. år, som er kommet alvorligt tilskade samt 5 pr. år som er kommet lettere til skade i trafikken. Det er ulykkestallene for Purhus Kommune for de sidste 5 år.

Ulykkesudviklingen
I Purhus Kommune svinger antallet al personskader en del. Tallet er faldet jævnt fra 1986-1995 med undtagelse af 1992, hvor antallet var højt. I 1996-98 steg tallet igen. Det er ikke umiddelbart muligt at forklare disse udsving, men når uheldstallene opgøres på kommunalt niveau vil antallet af personskader ofte variere en del.

Færdselssikkerhedskommissionen har i »Strategiplan 1995-2000« et mål om en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne med 40 % inden år 2000 (målt i forhold til gennemsnittet for 1986-87).

Purhus Kommune har i perioden 1993-97 kunnet opfylde målsætning i fire ud af fem år. Kun i 1996 oversteg antallet af personskader målsætningen. Udover den sidste femårs periode oversteg antallet al personskader Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i 1992.

Skadernes geografiske fordeling
På det samlede vejnet i Purhus Kommune sker omkring 75 % personskader i landzone udenfor byzonetavlerne. Den geografiske fordeling af ulykkerne på kommunevejene er anderledes. Der er i alt sket 20 personskader på kommunevejene i perioden 1993-97. Heraf er de 12 personskader sket indenfor byzone, hvilket svarer til 60% al personskaderne på kommunevejene.

Uheldstal 1993-97 pr. år
	Kommuneveje	Overordnede veje
Materielskadeuheld	4	5
Personskadeuheld	4	6
Personskader:
Dræbte	1	1
Alvorligt tilskadekomne	2	5
Lettere tilskadekomne	1	4

En tredjedel al personskaderne sker på kommunevejene, mens to tredjedele sker på det overordnede vejnet, som består al hovedlandeveje (motorvej) og landeveje. Denne fordeling er blandt andet påvirket al vej længden i de forskellige vej grupper, mængden al trafik samt hastigheden på de forskellige veje.

8% af personskaderne er sket i forbindelse med spirituskørsel

30% af personskaderne er sket på kommunevejene

25% af personskaderne er sket i byzone

37% af personskaderne er sket i krydsulykker

De fire temaer
Færdseissikkerhedskommissionen har i sin »Strategiplan 1995-2000« peget på fire områder for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde: Ulykker med for høj hastighed involveret, krydsulykker, sprit-ulykker og cyklistulykker. Erfaringsmæssigt kan 85 % al samtlige dræbte og tilskadekomne lindes indenfor disse fire områder.

Krydsulykker
Der sker mange uheld i kryds i Purhus Kommune. Der er i perioden 1993-97 sket 25 personskader i krydsuheld, hvilket svarer til over en tredjedel af alle personskader. På landsplan kan cirka halvdelen al alle personskader relateres til krydsulykker. Ulykker i kryds skyldes ofte rødkørsel og høj hastighed.

Cyklister
I Purhus Kommune skete der i perioden 1993-97 kun 2 personskader på cyklister, hvilket svarer til 3 % af alle personskader i kommunen. På landsplan udgør cyklisterne 25 % af alle tilskadekomne og dræbte i trafikken. Andelen af personskader blandt cyklister er således en del lavere i Purhus Kommune end på landsplan. Dette kan blandt andet skyldes, at der i landområder og mindre byer cykles mindre. Erfaringen viser således, at 85 %af alle cyklistulykker med dræbte og tilskadekomne sker i byområder.

Spirituskørsel
I perioden 1993-97 var spiritus involveret i 5 personskader, hvilket svarer til cirka hver tiende personskade. På landsplan er niveauet lidt højere. Her er der spiritus involveret i omkring hver femte personskade.

Fordelingen al spirituspåvirkede førere er ulige fordelt mellem mænd og kvinder. I den overvejende del af tilfældene var der en mandlig spirituspåvirket fører involveret. I 95 % af tilfældene var der således tale om en mandlig fører.

Det er ikke kun unge mennesker, som kører spirituskørsel. Fire ud af fem spirituspåvirkede førere var over 25 år. Tages der højde for indbyggertallet er gruppen dog overrepræsenteret.

Hastighed
Det er problematisk at vurdere i hvilke trafikulykker for høj hastighed har været en faktor. I politiets ulykkesrapporter er den anførte hastighed bilisternes eget skøn. Færdselssikkerhedskommissionen skønner dog at for høj hastighed har været en uheldsfaktor i mindst halvdelen al alle ulykker. Eftersom den anførte hastighed ikke umiddelbart kan anvendes som den faktiske hastighed, må hastighedsproblemerne i kommunen i stedet vurderes på anden vis. Der er foretaget en række hastighedsmålinger på vejnettet i kommunen. Disse målinger kan give en idé om, hvor for høj hastighed kan spille ind. Også borgerhenvendelser og en nærmere analyse al uheldene kan være til hjælp ved kortlægningen al hastighedsproblemerne i kommunen. Hastighedsmålingerne foretaget i Purhus Kommune kan ses på kortene side 7 og i skemaet på side 6.